På eventyr i autocamper
- Skrevet af FUR Camping
Til maj 2015 iværksættes et nyt koncept til turister, som gerne vil opleve Danmark på egen hånd.
FUR Camping har sammen med rejsebureauet Camp2Go og Campingrådet lavet et koncept, hvor danske og udenlandske turister kan købe en pakkerejse, og hvor lejen af autocamper og overnatning på campingplads er en del af pakken. Desuden er det obligatoriske campingpas og det nye PlusCard fra DK-CAMP en del af pakken, som giver gode rabatter på oplevelser under ferien.
Dette skulle gerne åbne op for et marked, som vi ikke er vant til at se i Danmark, idet udlændinge nu har en mulighed for enten at flyve til Danmark eller selv køre herop i egen bil, for herefter at tage på oplevelsestur i autocamperen. Der er således mulighed for at starte ferien i Billund, Aalborg eller Flensborg.
Da der tilsammen er over 25 vogne at vælge imellem, er der altid en vogn som passer til alle gæsters behov, hvad enten det er to som ønsker en luksusvogn eller en hel familie som vil have masser af plads.
Vognene er udstyret med alt hvad der behøves. Turbeskrivelser og overnatningsmuligheder er der også taget hånd om inden ferien starter. Turforslag samt navn og adresse på de udvalgte campingpladser fremsendes til gæsten inden ankomst, men der bliver ikke fremsendt bookninger på overnatningerne til den enkelte campingplads, da gæsten til enhver tid har mulighed for at ændre rute. I stedet udleveres ”overnatningschecks” der afleveres som betaling ved ankomst til campingpladsen.
Formålet med dette tiltag er især at gøre danske og udenlandske gæster opmærksomme på, at vi i Danmark har de tilbud/installationer, som autocamper-campister efterspørger, og det er i øvrigt en kundegruppe, som vi meget gerne ser på vore campingpladser. Tyskere betegner ofte Danmark som et autocamperfjendsk land, hvilket ikke er rigtigt, men det tager meget lang tid at få indstillingen til at overnatte i Danmark ændret. Det håber vi bl.a. at kunne gøre med dette tiltag.
På Camp2Go´s hjemmeside www.camp2go.dk/eventyr-i-autocamper er produktet nærmere beskrevet.
Ved spørgsmål kontaktes Helle Madsen, Camp2Go, tlf. nr.: 40 10 10 65
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen