Menu

Furkunst.dk

Furkunst.dk

Furkunst.dk er en forening, som samler kunstnere og kunstinteresserede inden for alle kendte kunstarter. Vi hører hjemme på Fur. Det er altså ikke kun udøvende ”kunstnere”, som kan være medlemmer af foreningen, men også de, der elsker kultur og kunst og som ønsker, at øen skal summe af kulturelle aktiviteter.

Foreningens formål er: at fremme og skabe grobund for den kreative aktivitet inden for alle kendte kunstarter på alle niveauer på Fur.

Vi udgiver årligt en brochure, som præsenterer en stor del af foreningens aktive medlemmer.

Vi afholder sommerudstilling i forsamlingshuset tre uger hver sommer og viser i forbindelse hermed altid arbejder fra en landskendt kunstner. Vi afholder sommerkoncert hvert år i kirken. Vi står bag de efterhånden berømte fisk, som står rundt på øen hele sommerhalvåret og laver konkurrencer i den forbindelse i samarbejde med Turistbureauet. Vi er ansvarlige for de mange engle som lyser op i julemåneden rundt på øen. Vi afholder to årlige kunstcafe-aftener, hvor vi mødes med en kunsner, spiser lidt og taler om kunstnerens arbejde. Ved den årlige generalforsamling udloddes der indkøbt kunst både til de fremmødte medlemmer og til medlemmerne generelt. Og vi laver meget mere...

Foreningen er startet i 2008 og er nu en af øens største og mest aktive foreninger.

Som medlem støtter man gennem sit kontingent foreningens arbejde med at formidle kunst, musik, kunsthåndværk m.v. på Fur.

Hvis du ønsker at være medlem, kan du melde dig ind i foreningen ved at indbetale 150,-kr. via Netbank eller i dit pengeinstitut til Reg.nr. 8510,  kontonr. 0007231458

Vi skal i forbindelse med din indmeldelse have dit navn og din e-mail-adresse, fordi al kommunikation i foreningen sker via mail. Så kan vi senere få alle dine andre oplysninger om adresse, telefon o.s.v.

De bedste hilsener og på gensyn fra bestyrelsen i furkunst.dk

Yderlig oplysning kan fås hos næstformand Lasse Højgaard tlf. 21222054  og på www.furkunst.dk

Til toppen