Menu
Artikel

Artikel (3832)

Ny rapport: Stort potentiale i at sejle på brint

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Igennem det sidste halve år har en bred kreds af aktører arbejdet sammen om at undersøge brint som muligt brændstof på færgeruter. Projektet ”På Brint over Fjorden” har set nærmere på Fursund færgen Mjølner Fur og Feggesund færgen Feggesund og har afdækket, at disse med fordel kan ombygges til at sejle på brint, at brugen af brint – ligesom på busser – er sikker og teknisk let at installere, og at der forventeligt er gode muligheder for at opnå både et velfungerende forsyningsnet og en rimelig pris.

Samtidig er designet på de pågældende færger velkendt på en lang række andre ruter, som dermed også vil kunne omstilles til at sejle på brint efter stort set samme tegninger – både i Danmark og udlandet. Projektet rummer således også et spændende og vigtigt eksportpotentiale.

Det overordnede formål med projektet har været at afdække et mere miljø- og klimavenligt alternativ til den eksisterende sejlads. Mange færger sejler på diesel, mens andre er gået over på biobrændsel, der dog i nogle tilfælde har vist sig både at være besværligt at håndtere og dyrt at benytte, og ofte medfører øgede NOx emissioner og forøget dannelse af Black Carbon.

Derfor er parterne bag projektet glade for de positive konklusioner, der også skal ses i lyset af, at brint kan produceres af overskudsstrøm fra vindmøller, som der generelt er meget af i Danmark. Vindmøllestrøm kan udnyttes langt bedre og sikre en stabil forsyning til færger i hele landet.

Aktuelt sejler ingen færger i Europa på brint, men dette er som brændstof ved at gøre sit endelige indtog i andre dele transportsektoren. Blandt andet kører udvalgte busser i Aalborg nu på brint, og erfaringerne er yderst positive.

Som drivmiddel fungerer brinten igennem brændselsceller og ind i en elektrisk motor. Der kommer derfor ingen former for drivhusgasudledninger eller andre emissioner, så fremdrift på brint er klassificeret som en nul-emissions teknologi, der lever op til bl.a. internationale ECA-regler. Det samme vil gøre sig gældende for sejlads, hvilket vil være en landvinding i forhold mere miljø- og klimavenlig sejlads. Med en målsætning om at være CO2-neutrale i Danmark i 2050 er færgefarten afgørende at få med.

 

Seniorprojektleder Ole Jakobsen siger:

Her er virkelig et projekt, man rent politisk bør bide mærke i, fordi mulighederne med brug af brint som drivmiddel på den lange bane kan gøre en stor forskel i vores fælles bestræbelser på at nå klimamålsætningerne og begrænse forurening fra transportbranchen – ikke blot til lands, men også til vands.
Det har været en utrolig spændende proces at afdække mulighederne, herunder hvad der rent lovgivningsmæssigt er brug for, når vi forhåbentlig kommer til at realisere målet om at føre projektet ud i livet i praksis. Med den rette politiske opbakning er der mulighed for at tage førertrøjen på også i denne del af grøn omstilling – til gavn for både klima, miljø og beskæftigelse. Så vi er glade for, at Den Danske Maritime Fond bakkede op om projektet, og håber nu, at Folketinget og landets øvrige beslutningstagere vil gribe bolden, siger Ole Jakobsen.

Rapportens resultater vil således blive præsenteret politisk såvel som i andre relevante kredse med relation til grøn omstilling af skibsfarten.

 

Fakta:

Partnerkredsen bag projektet På Brint over Fjorden består af Morsø Kommune, færgen ”Feggesund” (hvoraf Thisted Kommune har et medejerskab), Skive Kommune, færgen ”Mjølner Fur”, Ballard Power Systems, Danske Maritime, Everfuel, Green Hub Denmark, OSK-Shiptech og Dansk Energirådgivning.

Projektet er et forprojekt støttet af Den Danske Maritime Fond. Resultaterne skal fungere som beslutningsstøtteværktøj for de kommunale og private færgeselskaber, når der skal træffes afgørelse om ombygning af færgerne samt indføres brug af alternative drivmidler til fremdrift.

Brint er et emissionsfrit brændstof, der kan laves af overskudsstrøm fra vindmøller. Samtidig er brint er en god energibærer, der kan lagres.

Vindmøllestrøm sendes i dag til udlandet med tab, eller vindmøller stoppes, selv om det blæser. Wind Denmark har beregnet, at der sidste år blev afbrudt danske vindmøller svarende til en energimængde konverteret til brint, som i teorien kunne holde +3000 brint-busser eller +20.000 brint-taxaer kørende i et helt år. Mange brintfærger ville således også kunne forsynes, hvis vindmøllerne ikke holdt kunstigt stille. (https://winddenmark.dk/nyheder/2020-boed-paa-rekordhoej-produktion-fra-landets-vindmoeller)

Projektet fastslår, at det er muligt med dagens teknologi at retrofitte danske indenrigsfærger med brintteknologi, som for nogle kommuner vil give en CO2 reduktion på op til 25% af deres totale CO2- og emissionsudledning.

Mange af de danske indenlands færger vil med fordel kunne retrofittes eller udskiftes med en ren batterielektrisk fremdrivningsteknologi, men her er manglende udbygning af de lokale elforsyningsnet en faktor, der vil sætte begrænsninger for effektiv ladning af f.eks. en batterifærge.

Overfarter med høj intensitet og kort havnetid vil også være udfordret ved el-drift, da dette vil kræve kraftige og dyre ladeanlæg for at kunne opretholde driften, som ikke økonomisk vil være en rentabel løsning. Her er brint brændselsceller en oplagt mulighed, når der skal findes en CO2- og emissionsfri fremdrivning.

Danske virksomheder står klar med viden, teknologi og arbejdskapacitet både til retrofit- og nybygningsprojekter inden for elektriske systemer, brintleverancer, fyldeanlæg, batteri og brændselsceller mv.

I projektet blev det endvidere undersøgt, at det lovgivningsmæssigt er muligt at benytte brint til maritim transport. 

Den økonomiske rentabilitet ved brint brændselsceller ligger indenfor rækkevidde. Dog vil de aktuelle lave oliepriser medvirke til at begrænse konverteringerne af færgerne, medmindre der fra politisk side stilles øgede krav om prioritering af CO2- og emissionsfri færgetransport.
 

Læs den samlede rapport her: https://www.dendanskemaritimefond.dk/dansk-energiraadgivning-paa-brint-over-fjorden/

 

For yderligere informationer kontakt:

Seniorprojektleder Ole Jakobsen, Dansk Energirådgivning, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  tlf. +45 23 83 28 10

 

 

Mvh Mia Tang

Presse- og kommunikationschef

Head of Press & Communication

--------------------------------------

DANSKE MARITIME

Symfonivej 18

2730 Herlev

tlf.: +45 33 13 24 16

dir: +45 42 14 95 25

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.danskemaritime.dk

Læs mere...

Vil du støtte bekæmpelsen af mårhunde på Fur

Der er kommet et forslag om at man kan give et tilskud til bekæmpelsen af mårhunde på Fur.

Mårhunden er så uønsket i den danske natur, at jagtloven giver lov til at bekæmpe mårhunden året rundt og døgnet rundt. Det sker fra nogle såkaldte baitpladser, hvor jægerne har lagt lokkemad ud for at tiltrække mårhundene. Baitpladserne er forsynet med vildtkameraer, der sender foto til jægerne, når noget bevæger sig inden for kameraets synsfelt. Og når der har været besøg gennem et par dage, kan jægeren rykke ud i god tid inden mårhunden plejer at komme på besøg. Det lyder nemt, men er det ikke. Mårhunden er nemlig nataktiv, så jægerens skal ud i al slags vejr, når vi andre sidder i sofaen eller ligger under den varme dyne.

Og for at kan gå på jagt om natten, skal man have investeret i natkikkert og lyddæmper, ligesom man skal være registreret hos politiet.

På Fur er der otte af disse baitpladser. En håndfuld mårhundejægere fra Salling og en enkelt fra Fur har anlagt pladserne og bruger rigtig mange timer på at vedligeholde baitpladserne med foder og på jagten, der ikke altid giver gevinst.

Fur Jagtforening har været behjælpelig med at få nogle af vildtkameraerne fra Skive Kommune. Al arbejde med anlæggelse og vedligehold af pladserne foregår som frivilligt arbejde uden honorering. Ja. Mårhundejægerne har ligefrem løbende driftsudgifter til kørsel og til udskiftning af batterier. Hvert kamera skal have et par håndfulde batterier med jævne mellemrum, så det koster i runde tal 200 kr. hver gang kameraerne skal have nye batterier. Og det skal de tit. Mårhundejægerne vil derfor gerne gå over til 12v genopladelige batterier. Med en stump ledning og en omformer koster hvert batteri omkring 550 kr. Og man skal have ni, så der hele tiden er et opladt batteri klar til indsættelse. Det vil altså koste 5.000 kr.

FurNyt har fået denne opfordring til, at man kan give et tilskud til køb af de nye batterier. Du kan indbetale et større eller mindre beløb på Brian Lillelunds MobilPay

4043 9103. Brian er en af de jægere, der bekæmper mårhundene på Fur.

Inden længe er mårhund nr. 40 nedlagt, så indsatsen har reddet mange jordrugende fugle, gnavere, padder og pattedyr fra at ende som mad for mårhundene.

Med venlig hilsen

John Brinch Bertelsen

Læs mere...

Generalforsamling i Fursund Turistforening

Fursund Turistforening  

Indkalder til generalforsamling
tirsdag den 16. marts kl. 19.00
på Fur Færgekro, Stenøre 8, 7884 Fur.

Vi følger sundhedsmyndighedernes gældende anbefalinger omkring afvikling af generalforsamlinger.

Hvis generalforsamlingen kan afholdes fysisk, vil den finde sted på Fur Færgekro. Såfremt et evtl. forsamlingstilbud overstiges ud fra antal tilmeldte – eller andre forhold gør, at generalforsamlingen ikke må gennemføres fysisk, vil den blive afholdt elektronisk, og et link vil efterfølgende blive udsendt til de tilmeldte deltagere.

Derfor kræver deltagelse tilmelding på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 8.marts – uanset om den vil blive afholdt fysisk eller digital.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år.

3. Orientering vedr. turistkontorets aktiviteter i det forløbne år.

4. Godkendelse af det reviderede årsregnskab og budget.

5. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.

6. Forslag fremsat af bestyrelsen og foreningens medlemmer.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen (for en 2-årig periode) + 2 suppleanter.

På valg til bestyrelsen er:

Ea Fuur (modtager ikke genvalg)

Jørgen Christiansen (modtager ikke genvalg)

Brian Sørensen Bugge (modtager ikke genvalg)

På valg som suppleant er:

Anette Gaden (modtager genvalg)

8. Valg af 1 revisor (for en 2-årig periode) + 1 revisorsuppleant.

På valg er som revisor er:

Anne Lise Haagen (modtager genvalg)

På valg som revisor suppleant er:

Lisbeth Klode (modtager genvalg)

9. Eventuelt

 

Stk. 2: Indkomne forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Kontingent for støttemedlemmer kr. 100,- skal være indbetalt inden generalforsamlingens afholdelse på konto 8510-0007224893. Husk at oplyse navn.

På bestyrelsens vegne

Brian Bugge Sørensen

Læs mere...

Få tilskud til at gøre din bolig klimavenlig

Du kan søge Erhvervsstyrelsen om tilskud til en lang række boligforbedringer, der sparer energi.

Tilskuddet gør det markant billigere at få udført energirenoveringer af helårsboliger. Samtidig har du udsigt til en lavere varmeregning, og du gør en positiv forskel for vores klima ved at spare energi og dermed udlede mindre CO2. Tilskuddet er skattefrit for private boligejere.

Du kan søge om tilskud i 2021

Tilskudspuljen er opbrugt i 2020. Men du kan søge i 2021, hvor der er 675 mio. kr. i puljen.

Der åbnes for ansøgninger i første kvartal, men vi kender endnu ikke datoen.

Tilmeld dig nyhedsmailen, hvis du vil have en mail når vi ved præcis hvornår der åbnes for ansøgninger.

Har du søgt i 2020?
Alle ansøgere har fået svar. Fik du ikke tilskud, har du mulighed for at søge igen i 2021.

Sådan får du udbetalt tilskud
Ansøgning om udbetaling skal ske senest 30 dage efter projektets afslutning, dvs. når alle tiltag med tilskud er gennemført.

Læs mere...

Til alle nuværende og kommende medlemmer af Fur Ø-forening

Nu er vi kommet til den tid på året, hvor vi plejer at invitere til generalforsamling.

Iflg. vores vedtægter skal denne afholdes inden udgangen af februar.

MEN som så meget andet er vi også fanget i corona krisen.

Vi har derfor valgt at udsætte generalforsamlingen indtil vi igen kan samles på sikker vis.

Vi håber på Jeres forståelse herfor.

MVH. på vegne af Fur Ø-forening Dorte Christensen, formand.

PS.: Vi håber I fortsat vil betale Jeres medlemskontingent på 75,- kr. pr. person på

konto: 8510-0007231849 eller

mobilpay: 69477

(skriv Jeres mail adresse hvis I ønsker at modtage referater)

TAK.

Læs mere...

Kig forbi Fur Museum i vinterferien

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Selvom Fur Museumfortsat holder lukket, kan det sagtens lade sig gøre at få nogle hyggelige timer sammen med ungerne i vinterferien – og det endda ganske gratis!

I uge 7 og 8 åbner Fur Museum lågen ind til museumshaven, og der vil være fri adgang til stalden og laden på Fiskerbondens Gård, hvor I kan se nogle af de mange forskellige redskaber, der har været anvendt i landbruget. Længere oppe i haven i ”Geoparken” fortæller de store sten Danmarks geologiske historie, og hvordan Fur blev til for millioner af år siden. I parken møder I istidens mammutter og urokser i pileflet, og hvis I er heldige, slipper I levende forbi den store T-Rex!



”På museerne plejer vi i vinterferien at tilbyde mange forskellige indendørs aktiviteter til børn sammen med forældre eller bedsteforældre, men da dette ikke kan lade sig gøre i år, vil vi i stedet give vores gæster mulighed for at besøge de udendørs arealer, der omgiver Fur Museum det er områder, som man normalt kun har adgang til, når man har betalt entré til stedet” udtaler museumschef Per Lunde Lauridsen og  fortsætter: ”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi Fur Museum i vinterferien, og er vejret til det, vil jeg da opfordre til, at udflugten forlænges med en medbragt madkurv og lidt varmt at drikke”, slutter museumschefen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst MUSEUM SALLING pr. mail:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Fotos:

Urokse og mammut i snevejr (Fur Museum)

Bondegård med mølle (Fur Museum)

Læs mere...

Nye skulpturer på Fur - Furkunst.dk har opstillet fire permanente skulpturer

Furkunst.dk har opstillet fire permanente skulpturer

Nu er der både som Furbo eller gæst på Fur endnu mere at se på, når man tager rundt på øen, for Furkunst.dk har taget initiativ til opstilling af fire nye skulpturer på øen. Arbejdet med de fire skulpturer gik i gang sidste forår og i lørdags kronedes arbejdet, da skulpturerne blev opstillet.

”Vi har længe i bestyrelsen talt om, at det for både fastboende og gæster på øen er ærgerligt, når vi hvert efterår må se de mange smukke fisk, som besøger os hvert år, svømme væk til de varme have. Vi har savnet at have nogle fisk at se på året rundt”, udtaler Lasse Højgaard fra bestyrelsen. ”Derfor fik vi ideen med at få sat nogle fisk ud, som kan tåle klimaet og ikke svømmer væk, når det bliver efterår og køligere. Det er så blevet til disse fire smukke robuste fisk.”

Skulpturerne er kunstneriske fortolkninger af fire forskellige 55 millioner år gamle fiskefossiler fundet i moleret på Fur. Skulpturerne er lavet i jern og er op mod 1 meter lange og de er monteret med en cemensten som fundament. Således udgør skulpturerne og deres fundament tilsammen en del af Furs fortid og nutid: Den nutidige skulptur viser en fisk fra Furs fortid, båret af en sten fra fortiden, som bærer skulpturen så vi kan se fisken i nutiden. Og begge dele har eksisteret samtidig som henholdsvis havbund og dyr i det hav, som for 55 millioner år siden var der, hvor Fur er i dag. Det giver smuk mening, syntes bestyrelsen i Furkunst.

Opstillingen af den første skulptur foregik ved Fur Marina. I forbindelse hermed sagde Furkunst.dk´s formand Inge Lise Larsen bl. a., at hun glædede sig over det fine samarbejde med kunstneren samtidig med at hun takkede for den store velvilje for projektet, som både fonde og lokale kræfter har udvist for projektets gennemførelse. Inge Lise Larsen glæder sig i øvrigt over, at foreningen Furkunst.dk har tilført øen endnu en smuk attraktion, som hun tror vil blive til gavn og glæde for såvel fastboende som besøgende på Fur.

Skulpturerne er udført af kunstneren Poul E. Nielsen fra Spøttrup. Forlægget til skulpturerne har Poul E. Nielsen fået fra Fur Museum, i form af tegninger af de fire fossiler. Poul Nielsen udtaler: ”Fur Museums samling af fossiler fra moleret er stort set uden sidestykke, både lokalt og globalt. Så det giver da i høj grad mening, at bidrage til at udbrede kendskabet til disse naturens 55 millioner år gamle mesterværker - nu i lidt større skala, så de er til at få øje på. Fossilerne er i øvrigt utroligt flotte og grafiske i deres udtryk. Det er altid en balancegang mellem kunstneriske ambitioner i forhold til optimal visuel slagkraft og så at få værket til at holde til vejr og vind. Jeg har forsøgt at gøre de furske fossil-fisk så flade og silhuetagtige som muligt, men har af hensyn til holdbarheden måttet lave lidt ekstra forstærkninger, som jeg håber ikke kommer til at forstyrre helhedsindtrykket.” Poul Nielsen har også været glad for samarbejdet med foreningen Furkunst.d.: ”Samarbejdet med Furkunst har været uproblematisk - vi har vist haft rimeligt nemt ved at finde fælles fodslag”.

Det er vognmand Palle Christensen, som har stået for det tunge arbejde med at finde og transportere cemenstenene, forarbejde dem, nedsætte dem i stenene, samt transporten til de steder de skal stå. Palle Christensen har været glad for på den måde at kunne hjælpe og bidrage til at kunst og erhverv på Fur samarbejder om til stadighed at udvikle øen og gøre den til et dejligt sted at bo og et attraktivt og spændende sted at komme som gæst.

I lørdags opstilledes skulpturerne så ved Fur Marina, ved Gammelhavn og ved Langstedhuller. Der er opsat to ved Gammelhavn, men på sigt skal der skal kun stå en. Den ene skal flyttes, når dens påtænkte placering ved Fur Museum er mulig; det er ikke muligt lige nu på grund af ombygningsaktiviteter ved Museet.

Skulpturerne er som nævnt opstillet på initiativ af kunstforeningen Furkunst.dk, med velvillig støtte af Skive Kommunes Landsbypulje, Fur Sparekasses Almennyttige Fond og Sparvest Fonden. Furkunst.dk glæder sig over samarbejdet med fondene og med de forskellige grundejere, som har lagt standplads til fiskene. Og så glæder man sig i foreningen over at have tilføjet endnu nogle gode oplevelser for både fastboere og gæster på Danmarks Skønneste ø.

Når det en gang forhåbentligt senere på året i forhold til Corona-restriktioner mv bliver lidt nemmere at samles, vil furkunst.dk i øvrigt indbyde til en lidt mere officiel ”indvielse” af de fire skulpturer.

Læs mere...

Fur fik 27 nye tilflyttere i 2020

Så har en inspektør på Fur Museum gennemgået den nyeste folketællingsliste, så man kan få svar på, hvordan folketallet udviklede sig sidste år. Ifølge Danmarks Statistik boede der 767 indbyggere på Fur den 1. januar 2020. Listen fra i år rummer 754 personer.

Det giver en tilbagegang på 13. En kritisk journalist vil sikkert spørge, om ikke det er overraskende, når der sidste år var mere gang i ejendomshandlen på Fur end nogensinde før. Skulle man så ikke forvente, at folketallet ville stige?

For at kunne svare på det spørgsmål, må vi se lidt på ejendomshandlen. Der blev ganske rigtigt solgt rekordmange ejendomme på øen i 2020, nemlig 59. Godt halvdelen var sommerhuse. Af de resterende var omtrent halvdelen landbrug og erhvervsejendomme. Kun omkring et dusin var villaer. Og af dem var hovedparten ubeboede eller fungerede som fritidsbolig, da de blev solgt. Det har altså været et usædvanligt højt antal fritidshuse, landbrug og erhvervsejendomme, der har givet rekordsalget. Antallet af solgte villaer har ligget på et normalt niveau eller måske endda lidt under.

Derfor er der ingen direkte sammenhæng mellem den omfattende ejendomshandel og et stigende folketal.

Vender vi tilbage til folketællingslisten, så kan den suppleres med et kig i et par andre lister. Der blev født 6 børn på Fur i 2020. Og der døde 8 personer. Det giver et fødselsunderskud på 2. Da folketallet faldt med 13, må der have været en nettoafvandring på 11. Nettoafvandring betyder, at tilflytterne er modregnet.

Listen over beboerne på Fur pr. 8.  januar 2021 rummer en kolonne med seneste adresseændring. Når man løber den igennem – og modregner interne flytninger på øen - så kan man trække tilflytterne ud. Øvelsen tager nogen tid, men giver det resultat, at der kom 27 nye tilflyttere til øen i løbet af 2020.

Ser man på tilflytternes aldersfordeling så udgør børn og unge over halvdelen af tilflytterne. Hele 16 tilflyttere var i aldersgruppen 0 til 39 år. Hvis det overraskede dig, så havde du nok en forventning om, at det især er efterlønsmodtagere og pensionister, der flytter til Fur, men det er bestemt ikke tilfældet. Dem var der kun 3 af. Den anden store aldersgruppe blandt tilflytterne er nemlig personer mellem 50 og 59. Dem kom der 5 af. Og lige i hælene på dem er der en 61-årig, som er den eneste tilflytter i 60-erne. Endelig kom der 2 i 40-års alderen. Uanset alder så er alle velkomne.

Jo mindre end befolkning er des større bliver de årlige udsving. Derfor er det klogt at se på udviklingen over flere år. For 5 år siden boede der 756 indbyggere på Fur. Går vi yderligere 5 år tilbage (til 2011) var folketallet 855. I femårsperioden fra 2011-2015 faldt folketallet med hele 99 personer. De sidste 5 år har faldet kun været på 2.  Omregner vi tallene til runde gennemsnit, så faldt folketallet tidligere med 20 personer årligt. Nu er faldet nede på en halv. Det er en kæmpemæssig forskel, som gør det ekstra spændene at følge udviklingen de kommende fem år. Vil tendensen fortsætte?

PS til ejendomshandlen. En del af de villaer, der blev solgt i 2020 havde enten stået tomme eller blev benyttet som fritidshuse. De nye ejere er i gang med indretning eller ombygning og rygterne vil vide, at nogle af dem har planer om på et tidspunkt at flytte til Fur på fuld tid. Rekordsalget 2020 vil derfor måske alligevel øge tilflytningen på lidt længere sigt.

Læs mere...

Skamol har landbrugsjord til salg på Fur

Det kuperede areal med vekslende bevoksning er beliggende på Fur.

På arealet er der landbrugspligt, ligesom køberen skal have en eksisterende landbrugsejendom.

Arealet er bortforpagtet de kommende 10 år.

Beliggenhed: Syd for Langstedvej, 7884 Fur

Matrikelnr.: 38 L, Fur Præstegård

Areal: 2,931 ha

Ejendomsskat, anslået: 500 DKK

Salgspris: 100.000

Kontaktoplysninger:

Skamol A/S

Hasselager Centervej 1

8260 Viby Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf.: 61940113

Læs mere...

Hvad læste man på FurNyt i 2020?

Der kom 162 nye artikler på FurNyt i løbet af 2020. Og de nåede i alt 933.703 visninger.  Her kan du se listen over de mest læste, nemlig de 13 artikler, der hver nåede over 10.000 opslag.

Mon listen er som du forventer, eller er der overraskelser?

39.193 MobilPay på færgen.
37.677 Fur Camping – Take-away
37.565 Skole i Coronatider.
35.717 Hvad er en friskole?
35.557 Take Away fra Fur Bryghus.
30.200 Rejsebrev fra Edinburgh
28.902 Fur Rundt 2020 er aflyst
28.116 Sommerskole på Fur
28.061 Bestyrelsesseminar på Årø.
27.621 Fur Event
24.497 Gudstjeneste med ny præst
18.542 Koncert på Fur Friskole
12.944 Efterårsferien – Fur Bryghus

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed