Menu
Artikel

Artikel (4387)

Påskeudstilling - Karolines Hus - Udstillingen varer frem til og med d. 07.04.24. kl. 17. 

Påskeudstillingen i år er opstået på baggrund af et fjorten dages kursus, som ASU (Art School Umbria) arrangerede i 2023 i Doglio nær Todi i Umbrien. 

Det er ikke alle deltagere, der er med på udstillingen. Holdet var på elleve kunstnere incl. Rolf Jakobsen og Ole Danielsen, som var undervisere og inspiratorer.  

Fantastiske to uger, hvor kreativiteten blomstrede i fuldt flor. Aldrig har jeg set så meget seriøsitet og engagement og koncentration. En gruppe kunstnere, der virkelig var dedikeret til deres udtryksform i tegning, croquis, akvarel, maleri, skulptur i sten og ler. 

Udstillingen viser et udvalg af disse værker, som alle er udvalgt med stor omhu og selvkritik. 

 

 

Læs mere...

Efter 43 års dedikeret arbejde hos Fur Museum, siger John Brinch Bertelsen farvel og går på velfortjent pension - Afskedsreception - tilmelding

Efter 43 års dedikeret arbejde hos Fur Museum, siger John Brinch Bertelsen farvel og går på velfortjent pension, og i den forbindelse byder museet både familie, venner og samarbejdspartnere  til  

AFSKEDSRECEPTION:

Fredag den 5. april 2024 kl. 14-16

på Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur

 

Tilmelding SENEST tirsdag den 2. april til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

John, som har været en central del af museet siden 1981, kan se tilbage på over 40 fantastiske år, hvor han gennem alle årene har haft tæt kontakt med både kolleger og de mange besøgende, der har krydset hans vej gennem årene.

 

Selvom mange måske ville bruge pensionen som en undskyldning for at slappe af, er det bestemt ikke tilfældet for John. Han brænder stadig for at formidle Furs historie og har ingen intentioner om at lade dette engagement falde i søvn. Tværtimod vil han nu have endnu mere tid til at dykke ned i historien og fortsætte med at berige andre med sin ekspertise.

 

Det er ikke uden grund, at John er blevet kendt som den blinde ø-guide med enestående kendskab til Fur. Hans guidede busture har tiltrukket folk fra nær og fjern, og han ser frem til fortsat at føre disse ture og fortsætte med at bringe øens historie til live på en levende måde.

 

I de seneste år har John også spillet en vigtig rolle i udviklingen af øen, både som formand for Fur Udviklingsråd og som en kreativ drivkraft bag initiativer som projektet "Flyt til Fur". Selv i sin pension vil John fortsætte med at bidrage til øens udvikling ved at styrke fællesskabet, tiltrække nye ressourcer og drive lokale projekter fremad.

 

Vi kan takke John for hans utrættelige engagement og dedikation til Fur og Fur Museum og ønsker ham al mulig held og lykke i hans nye kapitel med endnu flere spændende historier at fortælle og projekter at føre ud i livet. John vil for altid stå som en nøgleperson, der har formået at gøre en stor forskel for Fur og dets fællesskab.

 

John - du har virkelig sat dit præg på øen, og du er en mønsterbryder der forstår at håndtere dit synshandicap med stil og humor, ingenting kan holde dig tilbage!

 

 

Læs mere...

Årets Fursundborger 2023

Det er virkelig skønt at se Jørgen Christiansen fra Fur blive hædret som årets Fursundborger 2023. Han er altid den, der træder til, og som altid er klar til at hjælpe. Det er folk som ham, der virkelig gør en forskel i vores lokalsamfund og for øens turisme. Stort tillykke til Jørgen for denne velfortjente anerkendelse! ?
 
På billedet ses Jørgen sammen med afgående formand Jørgen Ruby i Fursund Turistforening, der hvert år uddeler prisen til en borger som gør en særlig indsats!
 
Læs mere...

Formandsskifte Fursund Turistforening

 

På billedet ses den afgående formand, Jørgen Ruby, der overlader styringen til Betina Bugge. Næstformand Janne Søndergaard fortsætter sit arbejde i bestyrelsen, hvor hun harselskab af Bente Jensen, Lisbeth Bundgaard og Anette Gaden Dalsgaard. 

 

Med en ny formand og et dedikeret hold af bestyrelsesmedlemmer ser fremtiden lys ud for turismen på Fur. Vi ønsker det nye team al held og lykke med deres opgaver

Læs mere...

HUSH fejrer 20 års jubilæum med koncert på Fur Bryghus 

 

Sidste år annoncerede Hush en ’A Lifetime’ Jubilæumstour´i anledning af deres 20 års jubilæum.  Efterspørgslen for de ni april-koncerter i landets største koncertsale var overvældende.

 

Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret 2024 – heraf en på Fur Bryghus, fredag den 1. november kl. 21.00 med mulighed for tilkøb af spisning inden koncerten. 

 

- Vi indspillede det meste af debut’en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku’ få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder. Sådan fortæller Michael Hartmann om ’A Lifetime’ og Dorthe Gerlach supplerer:

 

- Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene. Som tourtitlen antyder, ”From One Lifetime To Another”, har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange.

 

Billetsalget til koncerten på Fur Bryghus, fredag den 1. november 2024, starter torsdag den 21. marts på www.furbryghus.dk

 

Foto:

Pressefoto

 

Læs mere...

Foredrag om IG Nobel Prize på Fur Museum 

Tirsdag den 9. april 2024 kan du høre et anderledes foredrag, der bygger på videnskab og humor. Først fortæller prisens stifter, Mark Abrahams, om prisen, hvis slogan er: ”First laugh, then think!” Derefter vil tre prisvindere fortælle om den forskning, som de fik prisen for. Foredragene er på engelsk, men lad dig ikke afskrække. Hvis du er i tvivl, så kan du høre en radioudsendelse fra 2018, da der for første gang var et foredrag om IG Nobel Prize. 

hør her et interview i Radio24syv.  

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum, Fur Museums Støtteforening og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur. 
Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 9. april, at du kan opleve foredragene om den alternative Nobel Prize. 

Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40, og Kirsten Høgh tager sig af teknikken. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser  

Du kan opleve endnu et foredrag i løbet af foråret: 

Tirsdag 16/04 2024 Menneskedyret Homo sapiens 

Søger du mere information, så kontakt: 

John Brinch Bertelsen 
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Tlf. 97 59 35 76  
 
 

Læs mere...

Kære nuværende - eller måske kommende 1-1-2 førstehjælper / hjerteløber på Fur

Kære nuværende - eller måske kommende 1-1-2 førstehjælper / hjerteløber på Fur.
 
Så afholder vi genopfriskning og generalforsamling for alle nuværende og måske kommende hjerteløbere på Fur.
 
Vi synes, at det vil være dejligt, hvis vi igen på Fur kunne mødes til lidt genopfriskning af genoplivning/hjertestarter - og hygge.
Vi mødes over en kop kaffe og kage tirsdag den 23. april. kl. 19 på FUR Camping til genopfriskning med efterfølgende generalforsamling.
Vi får også tid til at få snakket nogle relaterede ting igennem.
Aftenen er for deltagere fra 1-1-2 og hjerteløbere samt dem, der overvejer at blive det, og tilmelding til Brian på 61701214.
 
Hvis du efter intro-kurset som Hjerteredder føler dig robust og kompetent til at indgå som Hjerteløber, hjælper vi dig også i gang med det og velkommen på holdet!
 
Mange hilsner Ute Wagner og Brian S. Bugge
Læs mere...

Påskefrokost buffet på FUR Camping 

Spis hvad du kan af de lækre Påske-klassikere:

KUN 175,-(1/2 pris for børn under 12!)

Restaurant Raakilde inviterer indenfor til en lækker påskefrokost-buffet for alle på og omkring FUR Camping fra d. 28.-31. marts mellem kl. 12-15 

Og for at det ikke skal være løgn, er det med GRATIS færge i påsken!

 

HUSK at bord skal bestilles på forhånd!

(Tilbuddet er ekskl. drikkevarer.)

 

Vi kan desuden afsløre, der er et kæmpe tilbud på en påske-camping pakke!

 

2 personer kan for KUN 1.495,- få 5 overnatninger INKL. påskefrokostbuffet.*

*Man medbringer egen campingvogn.

Opholdet bookes online på https://booking.FURcamping.dk

 

 

Læs mere på:

www.furcamping.dk eller bestil bord på 97 59 33 33

Læs mere...

FUR Camping er klar med sommerens udflugter

FUR Camping er klar med sommerens udflugter:

Oplev fx:

Fur fra den blinde vinkel - ø-rundtur på Fur med bus, skaldet chauffør og blind guide

Aftensejlads - Fur fra søsiden med Livø-færgen

 

Hver mandag i skolernes sommerferie er der mulighed for at deltage på en aftensejlads - Fur fra søsiden med Livø-færgen.

Få en unik oplevelse for hele familien: nyd en fejltur Fur rundt - se solen gå ned samt oplev synet af de smukke Knudeklinter, der kandiderer som Naturverdensarv, fra søsiden ombord på Bertha K. - med lokal guide omborg.

Den lette aftensmad kan medbringes - drikkevarer skal købes ombord.

 

Hver tirsdag i skolernes sommerferie er der mulighed for at deltage i Fur fra "Den blinde Vinkel".

Med en skaldet chauffør og en blind guide - så er vi kørende.

John Bertelsen, der er blind, tager med i bussen og fortæller om alt det man ser - og mere til! Få en øjenåbner, når han serverer en humoristisk cocktail, der er blandet af faglig viden og en stor portion jysk lune og underfundighed.

Billetter sælges kun online på https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM12038

Læs mere...

Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2024 

Søndag d. 10/03/2024 afholdte Folkekirkens Nødhjælp deres årlige Sogneindsamling. 

På Fur var der 15 friske indsamlere som tilsammen indsamlede det meget flotte resultat på 12.965 kr. 

En stor tak til alle de frivillige og til alle givere - Uden jeres hjælp ville det flotte resultat ikke have været muligt. 

 

Mange tak for hjælpen.  

Med venlig hilsen  

Ida Hedevang Thomassen 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed