Menu
Artikel

Artikel (3768)

Exploring the Island of Fur (Denmark)

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Furnyt.dk har fået mulighed for at bringe et link til en rigtig fin artikel om Fur: Exploring the Island of Fur (Denmark)
https://www.mynewdanishlife.com/exploring-the-island-of-fur-in-denmark/


På BLOG'en 'My New Danish Life' - af Kelly - kan der læses en lang række andre artikler om det at være tilflyttet til Danmark mv. - der er links til en mængde producerede Youtubes, sted på Facebook osv osv.

Youtube
https://www.youtube.com/channel/UCO0DynDc_TR_1Kf8Gp5rGSA/videos

Facebook
https://www.facebook.com/Mynewdanishlife/

Pinterest
https://www.pinterest.com/mynewdanishlife/

Reddit
https://www.reddit.com/user/KellyMyNewDanishLife

Twitter
https://www.reddit.com/user/KellyMyNewDanishLife

Instagram
https://www.instagram.com/my_new_danish_life/

 

Læs mere...

Fur Væksthus indkalder til generalforsamling

Foreningen Fur Væksthus afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. juni 2020 fra kl. 19.00 Generalforsamlingen afholdes i mødelokalerne på Madsbadvej 15.

Alle medlemmer er velkomne. Kontingentet for 2020 kan indbetales på foreningens konto i Spar Nord: 8510-458-28-73785.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsen aflægger beretning.

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

4. Fastsættelse af medlemskontingent.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

6. Valg af revisor.

7. Indkomne forslag.

8. Eventuelt

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Foreningen Fur Væksthus

Læs mere...

Rejsebrev fra Edinburgh

Hermed endnu et spændende rejsebrev fra en af Furs unge studerende, som har modtaget støtte fra Fur Uddannelseslegat. Denne gang er beretningen fra Maria Teilgård, som har studeret i Edinburgh i forbindelse med hendes studie inden for religionsvidenskab.

For nu at sige det som det er her fra starten, så var det en meget spontan beslutning at flytte til Edinburgh i 2018 for at studere en master i Science and Religion. I juli måned sad jeg hjemme i haven på Koldkildevej 1 på Fur og vidste, at jeg havde brug for en pause fra København. Efter nogle travle år havde jeg brug for at komme væk og finde et nyt fokus for en tid. Jeg var dog også ret sikker på, at det var for sent at starte på noget nyt allerede til efteråret.

Men jeg kunne altid prøve at tænke lidt fremad, undersøge hvilke universiteter, der kunne være muligheder til næste år. Så faldt jeg over det her spændende program i Edinburgh… hvis deadline stadig var et par uger væk.

Jeg søgte og kom ind, og så skulle det hele ellers gå stærkt. På det her tidspunkt var jeg mildest talt ikke forberedt på at flytte til Skotland i starten af september. Jeg havde ikke sparet nok op til at være væk et år, og jeg kendte intet til landets hovedstad, Edinburgh.

Som et eksempel på min uvidenhed var det først, da jeg på min første dag bevægede mig ud for at handle lidt, og de tunge, grå skyer, som indtil da havde indhyllet byen, lettede, at det gik op for mig, at der midt i byen lå en udslukt vulkan. Arthur’s Seat viste sig senere, som andre af byens bakketoppe, at kunne give tiltrængt overblik under udfordrende perioder med opgaveskrivning. Det er ikke dårligt at kunne tage en pause fra bøgerne ved at gå op på toppen af en gammel vulkan og kigge lidt ud over det hele.

Hvis jeg skal fremhæve en ting ved mit ophold i Edinburgh, er det, at jeg aldrig blev træt af at gå rundt i gaderne. Meget af tiden blev tilbragt med hovedet i bøgerne, og fordi studiet var så krævende, kunne det være svært at finde tid til at komme udenfor byen. Men byen selv er fuld af natur og niveauer. Når du drejer ned ad en ny gade, åbner en ny del af byen sig under dig – eller over dig. Mod sydvest kan du se de smukke Pentland Hills, og hvis du vender dig 180 grader, vil du ofte kunne se Nordsøen.

Du kan også komme ned under byen. I løbet af det sidste semester fik jeg og nogle venner endelig taget os sammen til at tage en tur ned i de underjordiske hvælvinger, som blev etableret i 1700-tallet under byens South Bridge. Broen blev bygget som en handelsgade, der tillod de rige beboere at gøre sine indkøb og komme fra den ene ende af byen til den anden uden at behøve at bevæge sig igennem de fattiges kvarter (som nu er centrum for byens natteliv). Med tiden rykkede de fattige så ind i de små, underjordiske rum… Og ja. Der er mange spøgelseshistorier i Edinburgh.

Men ikke bare spøgelseshistorier. Byen emmer af historie. Og jeg troede faktisk ikke mine egne øjne, da jeg med et bykort i hånden gik og ledte efter adressen, hvor jeg skulle studere. I skyggen af slottet, som troner over resten af byen, til lyden ad sækkepiber, stod jeg pludselig udenfor New College. Ikke et ondt ord om Københavns Universitet Amager. Men det her var godt nok noget andet.

For fans af Harry Potter kan det måske være illustrativt at vide, at J.K. Rowling skrev meget af Harry Potter og de vises sten på en cafe i Edinburgh. Ind imellem kunne det i hvert fald godt føles, som om min hverdag pludselig fandt sted på Hogwarts. Det kulminerede, da jeg iført kappe i efteråret 2019 højtideligt lænede mig forover for at lade universitetets rektor (som selvfølgelig var iført den vildeste kappe af dem alle) røre min pande med en ceremoniel hat lavet af silke og fløjl, som efter sigende skulle stamme fra reformatoren John Knox’s knæbukser.

Nå, men først skulle jeg selvfølgelig gøre mig fortjent til at iføre mig kappen, blive rørt på panden med den gamle hat og så få mit diplom. Her vil jeg gerne understrege, at mit valg af uddannelse godt nok var spontant, men det var ikke tilfældigt. Først efter at have besluttet mig for at søge uddannelsen i 2019, opdagede jeg, at det ikke var for sent at søge i 2018. Med en baggrund i religionsvidenskab var jeg tiltrukket af programmet, fordi det rejste nogle grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem videnskab og religion, både historisk, videnskabeligt, etisk, filosofisk og teologisk, på en anden måde end jeg var vant til. Kort sagt lød det hamrende udfordrende – og det var det.

Nu hvor det er på afstand, er det svært at forstå og beskrive, hvor meget der skete i mit hoved i løbet af det år. Jeg gjorde det nok heller ikke nemmere for mig selv ved også at tage tilvalg udenfor programmet, et om kristne-muslimske relationer op igennem historien og et om Islamisk lov og menneskerettigheder. To semestre kredsede jeg om stridende påstande og mere eller mindre forenelige verdenssyn. Mine medstuderende kom fra vidt forskellige baggrunde, de var protestanter, katolikker, muslimer og ateister, hvilket altid resulterede i spændende snakke og diskussioner. På mit lille hold i Science and Religion var vi kun 5 studerende, men vi kom fra 4 forskellige kontinenter.

Jeg var rimelig rundtosset meget af tiden. Heldigvis fik jeg hurtigt nogle gode, solide venskaber, og i Skotland er det jo også kutyme at vende sagerne sidst på dagen på en lille pub over gode fadøl. Eller på en lang gåtur med en kop kaffe, eller i køkkenet hos venner, mens man laver mad.

Det blev også til et par ture til Glasgow, en håndfuld koncerter, en bustur til Loch Lomond, en togtur op langs kysten til Aberdeen, et besøg i den modsatte ende af Storbritannien hos lillebror i Sydengland, en keltisk ild-festival på en høj i mit nabolag, et enkelt comedyshow og en rugby-landskamp (altså en på stadion… mange på pubs).

Ved et lykketræf var stjernen Mary Beard, en af verdens førende forskere i det antikke Rom, forelæser ved årets Gifford Lectures, som over 100 år har fundet sted i Edinburgh, så jeg fik glæden af at opleve et par forelæsninger med hende også.

Helt ærligt fik jeg også set en del film. En uafhængig biograf, som jeg opdagede min første dag i byen og blev medlem af, solgte nemlig hver tirsdag billetter til studerende for 2 pund (altså under en dansk tyver). Så tirsdag aften i Filmhouse blev hurtigt en af mine foretrukne måder at koble lidt af.

Under en fejring af Burns Night hos venner fik jeg smagt en mundfuld hjemmelavet haggis, efter min ven i kilt havde læst et digt op af aftenens hovedperson, den skotske 1700-tals digter Robert Burns, og derefter spiddet fåremaven (jeg tror desværre ikke, at det var en rigtig fåremave. Men indholdet af den var rigtig fåreindmad. Jeg er vegetar. Hvad kan man gøre).

Men ja, ellers blev det meste af tiden altså tilbragt med kaffe og kiks på biblioteket. Da jeg skulle lægge sidste hånd på mit speciale, var jeg så heldig, at en af mine venner, som jeg boede med den sidste tid, inviterede mig og et par andre med op til hans forældres hus i Højlandet. Hvem havde kunnet forudse, hvor hyggeligt det ville være at sidde med en god whisky og nørde islamisk middelalderlig filosofi i en stue i det skotske højland.

Den lille by, vi boede i, ligger i Speyside-området, opkaldt efter floden Spey, som er kendt for sine mange whiskydestillerier. Som pause tog vi en dag på besøg på det familieejede – og familiedrevne whiskydestilleri Glenfarclas, som blev grundlagt i 1836 og siden har gjort en dyd ud af at holde fast i traditionelle destilleringsmetoder. Derfra tog vi bussen videre til den lille by Abelour, som også er kendt for sin whisky. En anden dag var vi ude og ride på højlandsponyer. Hver dag stod den på gåture i området. Og indimellem turene blev specialet ”stille og roligt” skrevet færdigt.

Da jeg endelig afleverede specialet, var Edinburgh Fringe, verdens største kunstfestival, i fuld gang, og byen svømmede af mennesker og kulturelle tilbud. Perfekt timing. Nu var det for alvor tid til at nyde friheden, og alt byen havde at byde på, inden det var tid til at sige farvel. Men… Da det kom til stykket, var vi så udkørte, at det kun blev til en enkelt koncert på det i forvejen foretrukne spillested.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor taknemmelig jeg er for at have fået muligheden for at fordybe mig i den grad, som jeg kunne, mens jeg boede i Edinburgh. Jeg har tidligere altid jongleret arbejde og andre forpligtelser samtidig med studier, men for første gang kunne jeg bare koncentrere mig om at læse, tænke og skrive – og desuden falde for Skotland, som nu føles som et andet hjem. Ved at støtte mit ophold var Fur Uddannelseslegat med til at gøre det muligt. Mange, mange tak for det.  


Billeder


Udsigt fra Arthur’s Seat.


Udsigt fra Arthur’s Seat.


På vej ned af Arthur’s Seat.


Edinburgh Castle, som ligger lige ved siden af New College.


New College, hvor jeg læste. Ja, det er en stejl bakke. Hårdt at være sent på den til forelæsninger.


Et billede taget af min ven John indenfor New College’s mure. Nogle vil mene, at man kan se et spøgelse på trappen.



Haggis. Ikke min portion.


Rugbykamp, Skotland mod Fiji. I baggrunden ses slottet og Arthur’s Seat.


Beltane Fire Festival på Calton Hill


Vandretur i Pentland Hills i udkanten af byen.


Graduation! Kapper!


Og endelig… beviset.

Læs mere...

Invitation til møde om MINLANDSBY app

Skive Kommune har indgået en aftale, der giver kommunens landsbyer mulighed for at være med i en app, hvor man kan dele informationer og vise, hvad man har at byde på.  FurNyt har allerede tilmeldt sig appen og deltager i informationsmødet, der afholdes

onsdag d. 17. juni kl. 19.00 i Kassehuset, Kassehusvej 3, Glyngøre, 7870 Roslev. Alle er velkomne.

Aftenens program byder på en præsentation af MINLANDSBY app og en drøftelse af, hvordan lokalsamfundene kan bruge appen.

Det er vigtigt, at man tilmelder sig, senest d. 15.6 på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi følger selvfølgelig retningslinjerne i forbindelse med Covid 19.

ViglæderostilatsejerMINLANDSBY

Billederne er fra MINLANDSBY 'FUR'-delen af appen, her vist på en iPhone. Appen kan også bruges på en Android smartphone og i iPad.

I de forskellige App-butikker hedder appen - MINLANDSBY 2.0

Læs mere...

Udstilling i Karolines Hus

Så er Karolines Hus på Fur også klar til at åbne efter de nye regler om coronasikkerhed.

Vi starter med en lille forsommerudstilling med husets billedkunstner Ellen Bye Jensen og den satiriske maler Egon Denu. Der bliver ikke nogen fernisering på åbningsdagen lørdag d. 13 juni kl. 13, hvor der også er gratis færge til Fur.

Omtale i forbindelse med forsommerudstilling i Karolines Hus 2020.
Ellen Bye  Jensen, Galleri Karolines Hus, Fur

Hjemvendt  fra 2  måneders studierejse  til Umbrien, Italien i eftersommeren 2019  har  jeg  oplevet  en  på flere måder befriende udvikling i min maleproces.

Efter endt uddannelse  på Kunstskole i Ranum slog jeg  mig  ned på Fur og etablerede  i samarbejde  med min mand, Troels Madsen Galleri Karolines Hus
I  de sidste 20 år har jeg  fundet  min inspiration til mine  malerier i landskabet  på Fur i den natur, der omgiver  mig  i mine hverdage.

På Fur har  jeg  fundet  inspirationen i landskabet og  naturen , i lyset, i det varierede landskab med himlen, fjorden og  skrænterne som mine allestedsnærværende  motiver.

Jeg har  gennem alle  årene oplevet  en forbundethed  med landskabets  karakter på Fur og i  naturen omkring  Limfjorden, så  jeg fik den tanke, at  jeg  måske ikke kunne  male  andre steder.

Da  muligheden for et længere ophold på en lille vin- og  olivengård i Umbrien viste  sig  i 2019, måtte det  stå sin prøve. Med  bilen læsset med  malergrej  lukkede  vi Galleri Karolines Hus  ned i august , september måned med  kurs  mod  Italien.

Så stod  jeg pludselig  der foran et hvidt  lærred i et  helt anderledes  landskab.

De velkendte  skyformationer  i alskens farver  over Limfjordens gråblå kølige vande, som altid  har  fundet vej til mine  lærreder i hjemme i mit atelier var der ikke. Det nordiske purpurfarvede lys over  landskabet, som er så karakteristisk  for  Limfjordsegnene, var langt  væk.

Der var i stedet for en klar blå himmel, bjerge og skove, så langt øjet  rakte, knudrede, skulpturelle, ældgamle , sølvgrågrønne oliventræer. Jeg  kiggede dybt i malerkasse. Havde  jeg  farver  med  til at  fortolke dette landskab? Jeg  måtte  jo bare kaste  mig  ud i det.

I de følgende  uger  malede  jeg en serie landskaber.

Det er nogle af disse landskaber, jeg viser, foruden mine landskabsmalerier fra Fur.

Kunstmaleren Egon Denu – 1932 – 2018

Egon Denu blev født i Mannheim, Tyskland i 1932, hvor han lærte malerfaget. Herefter studerede han musik på konservatoriet i Mannheim, med efterfølgende fire årtiers karriere på jazzscenen – sideløbende med frie studier som kunstmaler.

Egon Denu gjorde det til sit varemærke, at omdanne vraggods fra stranden til kunst. Han malede på træ samlet langs kyster, hvor vand, vind dog vejr over lang tid har
slidt og formet træstykkerne. De fundne træstykker er blevet grundigt renset, og allerede i denne process kunne han se motivet i træet. Det kunne være en knast eller de naturlige huller, som han kunne få noget ud af at male på eller omkring.
Egon Denu malede med oliefarver, og lærte sig selv de teknikker, som de gamle mestre brugte allerede i middelalderen. Han malede med op til ti lag tynde farver ovenpå hinanden, hvilket til sidst giver ekstra lysende farver. Det kaldes lasurteknik, og bliver også brugt af ikonmalerne.

Han var et meget kreativt menneske, som ikke lod sig binde af krigens grå farver. Efter han bosatte sig i København i 1972, udviklede han sig stille og roligt til autodidakt kunstmaler.

Igennem sit mangeårige kunstneriske virke har han udstillet i ind- og udland, bl.a. Kunstnernes Efterårsudstilling, International Art Festival i Zürich, Gentofteudstillingen samt Jahresausstellung Heidelberg.

Stilarten, som Egon Denu anvendte, benævnes som fantastisk realisme, der grænser til surrealisme. Heri kunne han udtrykke sin enorme fantasi med former, farver og motiver fra dagligdagen sammensat på surrealistisk vis.

Læs mere...

Sommerbilledskole på Fur Museum

Som noget helt nyt tilbyder Fur Museum to dages sommerbilledskole i den første uge af skolernes sommerferie.

Der bliver gang i farver, pensler og blyanter. Eleverne kommer til at gå på opdagelse i museets udstillinger og samlinger. Og ud fra inspirationen her, skal der arbejdes med opgaver inden for tegning, maleri, tryk og blandformer. Der skal leges og eksperimenteres med farver og materialer. Det bliver to dage med fuld gang i kreativitet og skaberkraft.

Undervisningen er for børn fra 2. til 5. klasse. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med de to dage.
 
           
I disse coronatider passer vi på, holder afstand, vasker hænder, spritter af, - og vi deler ikke redskaber. Hver elev får separate afsprittede redskaber. Omgivelserne på museet giver rigtig gode muligheder for at arbejde udendørs. Indenfor får hver elev deres egen faste plads.

Sommerbilledskolen er arrangeret af John Bertelsen Fur Museum og Lisbet Hauge. Lisbet Hauge har mange års erfaring med undervisning i billedkunst fra sin tid som bl.a leder af Herning Billedskole.

Pris: 200 kr.

Hvor:  Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur
Hvornår: 30. juni - 1. juli kl. 9.30-14.30

Tilmelding og nærmere information Lisbet Hauge: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf. 29 10 17 41

Vi udskyder tilmeldingsfristen til 21. juni.

Se mere her  https://www.skive.dk/media/20052/sommerskolefolderen-2020.pdf


Læs mere...

Gratis periode med færgen til Fur

Det er besluttet d. 20. maj i Ø udvalget Skive kommune, at der er gratis periode fra mandag d. 8. juni til fredag d. 26. juni begge dage incl. for BUSSER, GÅENDE, CAMPINGVOGNE, TRAILERE, MC/KNALLERT OG PERSONBILER  (IKKE ERHVERV). Færgeriet henstiller til at man bliver i bilen under overfart.

Derud over minder Fur Færgeri om at fastboende Furboer i perioden fra uge 27 til og med uge 32 skal betale for overfarten, dette jævnfør reglerne om landevejsprincippet . Skive kommune anbefaler at man, på færgekontoret inden d. 27. juni, køber et 10 turskort  pris 290 kr. eller 50 turskort pris 1200 kr. incl. depositum. Kontakt evt. overfartslederen for at aftale tidspunkt udenfor kontorets åbningstid.

Med venlig hilsen

Anne-Marie Mortensen
Overfartsleder

Læs mere...

Fur Udviklingsselskab ApS har solgt Fur Camping

Fur Udviklingsselskab ApS har pr. 1. april solgt Fur Camping til Brian og Betina Bugge Sørensen, der har været forpagtere af campingpladsen siden 2010.  Fur Camping eller Råkilde Camping som den tidligere hed, blev oprettet af Åse og Ander Andersen i 1963 på et husmandsted. De drev pladsen med stor succes indtil midten af 1970-erne, hvor pladsen blev sat til salg. Det rygtedes og eftersom campingpladsen var blevet en vigtig del af øens turistliv, så frygtedes det, at den skulle blive solgt til en privat, der blot ville lukke den og bruge den som sommerbolig. Derfor endte det med at Staten med kommunens mellemkomst i 1976 købte pladsen. Det skete for at "sikre almene rekreative interesser og bevaring af et stykke særpræget natur."
Med statens overtagelse var campingpladsen reddet, men den kom samtidig ind i en turbulent periode med skiftende forpagtere, hvoraf nogle kun blev der kort tid.

Fur Udviklingsselskab ApS var blevet stiftet i begyndelsen af 1990erne med det formål, ”at fremme erhvervs- og turistudviklingen på Fur ved igangsætning og koordinering af erhvervs- og turistprojekter og andre tiltag, der fremmer udviklingen på Fur.”

På et borgermøde den i 1996 blev det besluttet, at Fur Udviklingsselskab ApS skulle forpagte campingpladsen af Staten for en 20-årig periode. Forpagtningen af campingpladsen krævede mange kræfter og der blev derfor ikke plads til andre aktiviteter i Udviklingsselskabet.
I længden var forpagtningsaftalen med staten ikke nogen god konstruktion, da det var svært at skaffe økonomiske midler til at vedligeholde bygninger, som staten ejede. 

I 2006 købte Udviklingsselskabet campingpladsen af staten og i 2010 begyndte en større renovering af bygningerne og etableringen af en forpagterbolig. Det skete samtidig med at Brian og Betina blev ansat som forpagtere og pladsen omdøbt til Fur Camping. 

Da Fur Udviklingsselskab ApS blev etableret skete det gennem tegning af anparter og mange mødte op til den årlige generalforsamling. Men i de senere år har interessen været stærk aftagende, ligesom det har været vanskeligt at finde folk, der var villig til at lade sig opstille til bestyrelsesvalg.  På den baggrund kom bestyrelsen til den konklusion, at den bedste måde at sikre, at Fur fortsat har en Campingplads, var at sælge den til Brian og Betina.  De har gennem 10 år har bevist, at de kan drive pladsen til alles tilfredshed.  

Fur Udviklingsselskab ønsker dem held og lykke med Fur Camping.

Læs mere...

Tanker omkring Fur Friskole i en corona-tid

Da der dagen til nytårsaften kom en lille notits på nyhedsmedierne om at en ukendt virus var dukket op i en fjern provins i Kina, var der nok ikke mange, der gjorde sig tanker om, at den ville forandre verden. Men den 11. marts lukkede regeringen Danmark ned og alle skoleelever inklusiv dem på Fur blev sendt hjem. Dermed stod skolebygningerne på Fur tomme og kolde.

Det var en påmindelse om, at det der er givet i dag, måske ikke er det i morgen og at det at have en Friskole på en ø som Fur ikke er nogen given ting. En påmindelse om, at Fur Friskole er en lille sart størrelse, der kun eksisterer så lang tid, som der er nok forældre, der ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab og sender deres børn til skolen.

Et forpligtende fællesskab har sit udspring i, at en gruppe mennesker indser, at en opgave eller et problem kun kan løses ved at stå sammen skulder ved skulder.   På den konto blev andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, idrætsforeninger og meget andet skabt. For andelsbevægelsens vedkommende var det oftest et økonomisk motiv der bandt. Ved at arbejde sammen, blev økonomien bedre for medlemmerne.

Da jeg var højskolelærer for mere en 25 år siden diskuterede vi ofte fællesskabstanken. Det første krav mange elever stillede til et moderne fællesskab var, at de frit skulle kunne træde ind og ud af det, alt efter behov.

Som en pige sagde: ”Hvis nu jeg en lørdag aften får besøg af en veninde og føler, at jeg får meget mere ud af at snakke med hende, end ved at gå til lørdagsunderholdning på skolen, så vil det da være åndssvagt ikke at vælge veninden.”

Den tanke, at hendes manglende tilstedeværelse ville ramme de andre og i sidste ende gøre, at lørdagsunderholdningen ophørte, var ikke hendes problem, mente hun.   

Mens mange fællesskaber før i tiden var bundet sammen af en økonomisk nødvendighed, så er de fleste af os i dag så godt økonomisk stillede, at vi har råd til at gøre som vi vil. ”Vi foretrækker ofte selv at køre i bil til et arrangement i stedet for at køre med andre og være afhængige af, at vi så skal hjem på samme tid.”

En friskole som den på Fur har ikke sit udspring i en økonomisk fordel for den enkelte, men i at det er vigtigt for hele øens liv, at øen har egen skole, hvilket de fleste mener, er en forudsætning for at der i fremtiden kommer børnefamilier til og at Fur ikke ender som en ren turist ø.

Gennem de 6 år Fur Friskole har eksisteret har den nydt stor opbakning fra befolkningen på Fur. Mange, der ikke længere har skolesøgende børn, har støttet skolen både økonomisk og med ting og sager som frisolen kunne bruge.

Den er samtidig blevet et omdrejningspunkt for mange. Således har friskolen i vinter haft to praktikanter fra seminariet i praktik. Og når eleverne om eftermiddagen går hjem, kommer voksne og indtager gymnastiksalen for at dyrke yoga, spille badminton eller gøre gymnastik. Andre øver musik i Aulaen. Friskolen har også ud over skoletiden lavet ”Tovlig torsdag” og tilbudt guitarundervisning.

Men ligegyldigt, hvor stor opbakning der er på øen som helhed, så er det den til enhver tid boende generation af forældre, der må påtage sig ansvaret for, om der fortsat skal være en skole på Fur.  Og i det stykke har alle i modsætning til pigen på højskolen, et lige stort ansvar.

Men heldigvis er coronaen på retur. Der er igen masser af liv på Fur Friskole og den 1. uge af børnenes sommerferie bliver der tilbud sommerskole sammen med friskolens lærere, med masse af udendørs aktiviteter og alle glæder sig til det næste skoleår.

Læs mere...

Fur Event starter med gratis ’Snit og Snak’ event

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Kan du lide at snakke, drikke kaffe/the og snitte i træ?
Så læs mere herunder.

Hvor og hvornår:
Bålhytten ved Fur Friskole. Den ligger bag skolen mod sportspladsen. Snit og Snak afholdes første gang søndag d. 31. maj 2020, og de efterfølende søndage.

Besøg http://www.fur-event.dk

Facebooksiden Fur Event eller ring for information
– find kontaktinformationer nederst

Hvad er Snit og Snak:
- Snit og Snak er et nyt projekt – med gratis deltagelse afholdt af Fur Event og støttet af Velliv Foreningen.

- Gode snakke, kaffe/the og snitte i træ – I en tid, hvor digitale fællesskaber og online samtaler fylder mere og mere vil vi mødes i naturen og snakke om forskellige emner og hygge os med kaffe/the og snitte i træ samtidig.

- Deltagelse fra 15 år på to aldersopdelte hold - hold med 5 deltagere + Kenneth Ladefoged Andersen fra Fur Event. Holdene er opdelt i alderen 15-25 år og 25+ år.

- Nyt samtaleemne for hver gang - Samtalesalon er et begreb for en måde at snakke sammen på. Til hver samtalesalon er der forberedt et nyt emne og nogle spørgsmål, som udforsker deltagernes syn og holdninger.

- Ingen forventninger til dig - Der er ingen forventninger til dig som deltager andet end at du har lyst til at snitte lidt i træ og snakke lidt med os andre deltagere.  

Mange hilsner,
Marie og Kenneth Ladefoged Andersen

Vil du vide mere?
http://www.fur-event.dk

Facebook siden:
Fur Event
 

Telefon
2894 2895

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed