Menu
Artikel

Artikel (3987)

Mårhunden i det Nord- og Vestjyske område - 03.03.22

Foredrag på Fur Museum med mårhundereguleringsjæger/Danmarks Jægerforbund Jytte Paarup og jæger Asbjørn Nielsen

Mårhunden er er hjemmehørende i Asien, men blev i 1930’erne udsat i Rusland som jagtdyr til pelsjægere. Derudover blev den opdrættet på pelsfarme i blandt andet Danmark. Siden har arten bredt sig, blandt andet til Finland, Sverige og Danmark. Jytte Paarup vil fortælle om mårhundens biologi, adfærd, levevis og fødevalg.

Mårhunden klassificeres i dag som en invasiv art og der gøres et stort arbejde for at regulere bestanden. Jytte Pårup vil fortælle om love og regler på området.

Foreningen Mårhund Salling har haft stor succes med at regulere bestanden af mårhunde i Skive Kommune. Særligt samarbejdet med de lokale jægere og jagtforeninger har været medvirkende til, at man har styr på bestanden i Salling og på Fur. Dette forbilledlige samarbejde vil jæger og ejendomsmægler Asbjørn Nielsen fortælle om efter pausen, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til begge foredragsholdere.

Foredraget er gratis, man skal bare møde op.

Arrangør: Fur Museum og Skive Bibliotek


Tid: 19:00 - 21:00
Pris: Gratis
Lokalitet: Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur

Læs mere...

Sailoraften - Limfjorden Rundt - 11.02.22

Foredrag på Fur Museum og ”Skipperlabskovs ad libitum” på Det Gamle Bageri, Fur

Mød Niels Sohn der gennem alle årene har været ankermanden bag træskibssejladsen ”Limfjorden Rundt”. Niels vil fortælle om, hvordan sejladsen har udviklet sig fra 6 deltagere det første år og til i dag, hvor sejladsen er Nordens største med 68 deltagende sejlskibe, 3 udenfor kapsejladsen og 6 følgebåde. Niels viser smukke billeder fra sejladserne, og han har sikkert også nogle gode FUR-historier i ærmet.

Hvert år i uge 37 anløber skibene Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive, hvor sejladsen i alle havnene har udviklet sig til en sand folkefest.

Foreningen Limfjorden Rund er netop blevet hædret med Skive Kommunes kulturpris 2021.

Glæd jer til en rigtig Sailor-aften, pris: 150 kr. Inkl. skipperlabskovs ad libitum og en stor fadbamse eller et glas vin.

Køb billet her: https://www.skivebibliotek.dk/arrangementer/voksne/sailoraften-limfjorden-rundt


Tid og sted:

    Kl. 17.00 Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur
    Kl. 18.30 Det Gamle Bageri, Anders Sørensens Vej 7, 7884 Fur

Arrangør: Skive Bibliotek og Fur Museum

Læs mere...

Vil du være med til at sende børn på en tidsrejse?

Børn har en utrolig evne til at leve sig ind i roller. Hvis du har lyst til at få børn til at lege sig tilbage til bedsteforældrenes eller oldeforældrenes tid, så har vi et godt tilbud. Du kan blive tidsrejsevært ved Fur Museums bondegård ”Det Lille Land”

Fur Museums Støtteforening har fået fondsmidler til at uddanne nogle tidsrejseværter, der skal tage børn på en rejse tilbage til den tid, da en bondegård havde dyr i staldene og masser af arbejdsopgaver for både børn og voksne. 

Mere liv i museumsgården:

Der er midler til at gøre museumsgården endnu mere ”levende” med dyr (godt nok kunstige) og rigtig staldlyd. Der kommer køer, kalve og grise i stalden. Høns i hønsegården og en arbejdshest i hestestalden. Og der bliver lyde af køer, der gumler, gryntende grise og en hest der vrinsker. I hønsegården galer kokken og hønsene klukker.

Dyrene og lydene vil være med til at skabe en kulisse, der stimulerer børns evne til at leve sig ind i roller.

Ved siden af gården anlægges en lille mark. Der bliver en lille plov, en harve og en såmaskine i børnestørrelse.

Hvad er en tidsrejse?

En tidsrejse vil have en varighed på en time til halvanden og have deltagelse af et begrænset antal børn i alderen 4-12 år. Rejsen begynder med at børnene får tildelt nogle roller og rekvisitter, så de kan gå i gang med de daglige gøremål.
Nogle skal i marken, nogle skal malke køerne, andre muge ud. Hønsene skal fodres og der skal samles æg. Der skal pumpes vand op af brønden og der er masser af andre opgaver. Skal man lave lidt ”gammeldags” mad, der kan stimulere både lugte- og smagssanserne?

Måske skal man forberede en højtid som Påsken eller en høstfest? Målet er, at der i løbet af 2022 skal gennemføres en 10-12 tidsrejser.  
Vil du være tidsrejsevært?

Vi håber at kunne samle en 5-10 personer, der har lyst til at blive værter, så det bliver måske et par gange i løbet af året, at du skal være på.
Du vil blive oplært i at være tidsrejsevært. Vi har truffet aftale med Lisbet Lunde Lauridsen om, at hun instruerer tidsrejseværterne og medvirker i tidsrejserne. Lisbet er læreuddannet og har stor erfaring som museumsformidler. Hun er kendt for at formidle med stor energi, der smitter deltagerne. 

Hvis du har lyst til at være med, skal du kontakte Kirsten Blegager på 51 70 20 73 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Kirsten sidder i bestyrelsen for Fur Museums Støtteforening. 

Baggrund:

Projekt Tidsrejse har fået støtte fra Fur Andelsbageris Fond, Kulturelt Samråd og Skive Kommunes Landsbypulje. Museum Salling og Fur Museums Støtteforening bidrager også økonomisk. Det er Fur Museums Støtteforening, der står som projektholder. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med museet. Museumsinspektør John Brinch Bertelsen koordinerer arbejdet, står for markedsføringen og hjælper støtteforeningen med gennemførelse og afrapportering af projektet.

Med venlig hilsen

Kirsten Blegager og John Brinch Bertelsen

Læs mere...

Faglært tjener samt serveringspersonale søges til Fur Bryghus

Et nyt og spændende år står for døren, og med udvidelsen af et nyt restaurant koncept, samt øget travlhed, søger vi med tiltrædelse hurtigst eller senest 1 marts 2022 en faglært tjener samt serveringspersonale til vores restaurant til både hverdag og weekender.  

Faglært tjener (37 timer)

• Du har erfaring og ser en ære i at give en god service

• Du er god til at lære fra dig og have mange bolde i luften

• Du er en teamplayer og god til at samarbejde

• Du er mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende

• Du taler og forstår dansk og engelsk

• Du kan arbejde dag, aften samt weekender

Timelønnede tjenere/serveringspersonale

• Du har interesse for mad, øl, vin samt den gode service

• Du er evt. studerende (sabbatår )  

• Du kan arbejde aftener, weekender samt ferier og helligdage

• Du er mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende

• Du kan bevare overblikket i travle situationer

• Du har evt. erfaring, men ikke et krav

Vi tilbyder

• Et omskifteligt job, der både omhandler a la carte, selskaber, koncerter samt events

• Et spændende job, hvor overblik og imødekommenhed er alfa omega, og hvor ikke to dage er ens.

• Et behageligt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper

• Et ungt team med masser af drive og hvor gæsten er i fokus

• Færgekort (så dette bliver ikke en udgift for dig)

• Løn efter kvalifikationer

Har du egen bil og kan du bevare roen og overblikket i travle situationer samtidig med, at du er god til at tage ansvar, men mest af alt er du en smilende og imødekommende person, der sætter en ære i at yde en god service over for vores mange gæster, så ser vi frem til at høre fra dig.

Send din ansøgning samt CV til restaurationschef Danni Boysen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Danni på 23492198 eller ovenstående mail. Vi afholder løbende samtaler og ansætter når de rette kandidater er fundet.

Du kan læse mere om Fur Bryghus på www.furbryghus.dk, og du kan ligeledes finde os på Facebook og Instagram

Læs mere...

Er du klar til fem nye live stream foredrag fra Aarhus Universitet

Fur Museums nye velkomstlokale med storskærm er klar til foråret serie af spændende foredrag, der live streames fra Aarhus Universitet.

Her kan du se programmet, så du kan sætte kryds i din kalender:

8. februar: Fremtidens Natur

22. februar: Den sovende hjerne

1. marts: Klimaforandringerne

15. marts: Ekstrem fordøjelse

29. marts: Flagermus

Husk: Alle foredrag begynder kl. 19.00. Dørene åbnes kl. 18.40 og der er gratis adgang.

Læs mere...

Tegning på Fur Museum

Kom og tegn? Fuld fart på blyant, tus og kul

Du kommer igennem en masse tegneøvelser, - små korte øvelser blandet med længere opgaver. Fx iagttagelsestegning, lys og skygge, negative rum og tegnecollager. Du bliver trænet i at se og tegne, det du ser.

Fælles oplæg og opgaver med individuel vejledning undervejs.  

Målgruppe: Unge og voksne. Både begyndere og øvede kan være med. Man skal ikke være ”mester”, bare have lyst til at arbejde med udtryk og teknikker.

Tid: torsdag 24. februar, tirsdag 8. marts og tirsdag 22. marts alle tre gange klokken 19 til 21

Materialer: Du må meget gerne tage eget tegnegrej med, men vi har også tegneredskaber og papir, du kan bruge.

Sted: Fur Museum Nederby 28, 7884 Fur  

Arrangeret af John Bertelsen Fur Museum og Lisbet Hauge

Pris: 150 kr.

Tilmelding og nærmere information Lisbet Hauge: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf. 29 10 17 41

Underviser: Lisbet Hauge.  

           

 

Læs mere...

Fur Bryghus sætter fokus på dyrevelfærd og lokale råvarer med nyt a la carte kort og aftenåbent

Restaurant Bryghuset på Fur Bryghus tager nu skridtet fuldt ud og åbner for aftenservering fra starten af februar.  Fokus på lokale råvarer samt dyrevelfærd, og ikke mindst historiefortælling, skal være med til at trække gæsterne til den smukt beliggende restaurant på Limfjordsøen Fur.

- vi har kæmpesucces med vores frokoster, hvor vi i det daglige har så godt som fuldt hus og hvor vores skønne udendørs terrasse er fyldt, når vejret ellers tillader det. Herudover har vi vores events, der trækker tusindvis af gæster til Fur i løbet af en sæson. Det eneste vi har manglet at få i spil, udover i højsæsonen, har været at have aftenåbent i vores restaurant, fortæller Restaurant- & Eventchef Danni S. Boysen.

Knivskarp gastronomisk profil

Han påpeger, at det erfaringsmæssigt tager tid før, aftenåbent slår fuldt igennem. Men det skal en knivskarp gastronomisk profil være med til at sikre.  

- det er ingen hemmelighed at glade dyr, giver god smag. God mad med god smag, giver glade gæster og det er dem, vi lever af. Derfor har vi også besluttet, at alle de råvarer vi bruger i form af fisk og skaldyr, men også svine- og oksekød, skal stamme fra producenter, hvor vi kan følge råvarernes vej fra vand eller land og direkte ind i vores køkken, siger Danni S. Boysen.

Fur er god smag  

Det betyder blandt andet, at personalet har brugt efteråret på at henkoge og sylte forskellige råvarer, hentet på Fur og omegn.

- på samme måde som vi kommer til at bruge af de spiselige blomster, svampe, rødder og så videre, der findes på Fur i vores menuer. Resten af råvarerne leveres af dedikerede lokale leverandører fra Fur eller tæt på Fur, fortæller Danni S. Boysen.



Han kan nu også skrive griseavler på sit visitkort.  

- det er rigtigt.  Vores egne sortfodsgrise går lige udenfor vinduerne på Fur Bryghus og nyder det gode og frie liv De spiller en af hovedrollerne i det nye koncept, hvor nogle af nøgleordene er Smagen af Fur og bæredygtighed, fortæller Danni S. Boysen.

En af de eneste ting han ikke henter lokalt, er oksekød.

- vi har ikke kunnet finde noget af høj nok kvalitet. Derfor er valget faldet på det prisbelønnede fynske økologiske landbrug Grambogård, der siden 1999 har sat dyrevelfærd og økologi i højsædet. Det er ganske enkelt den bedste kvalitet på markedet, siger Danni S. Boysen.

Fur Bryghus løfter de kommende uger sløret for det nye menukort og de lokale producenter samt flere nye lokale gastronomiske tiltag, der ikke er helt på plads endnu.

Sikkert er det dog, at Fur Bryghus åbner for aftenservice fra torsdag den 3. februar 2022 og bordbestillingen er allerede åben på www.furbryghus.dk

 

Yderligere information:

Danni S. Boysen, tlf. 2349 2198

Læs mere...

Parade af musikstjerner indtager Fur Bryghus i 2022

Der bliver fuldt tryk på kedlerne ikke blot i selve bryggeriet på Fur Bryghus i 2022, men også i restaurant- og eventdelen. Burhan G., Lis Sørensen, Allan Olsen, Michael Learns To Rock, Jonah Blacksmith, Zididada og Rasmus Walther er nogle af de topnavne, der har meldt sin ankomst til Fur de kommende måneder, og flere kommer til.  

- det er lykkedes os få hente nogle af landets bedste livebands til Fur Bryghus, og det er vi naturligvis stolte af. Vi har udviklet os til et koncertsted, hvor artisterne selv gerne vil spille, fortæller Køkken- & Eventchef Danni Boysen.

Det er ham, der ansvaret for både restaurationen og de mange events på Fur Bryghus.

- vores events er spredt udover året og er både enkeltstående koncerter med mulighed for spisning, og så selvfølgeligt vores årlige sommerkoncert i august, der trækker folk til fra hele landet, fortæller Danni Boysen.



 

Burhan G. og bus fra Skive

Tre af de artister der gæster Fur Bryghus hen over foråret er Burhan G., Lis Sørensen og Michael Learns To Rock.

- Burhan G. er en af Danmarks allerstørste mandlige kunstnere. Han kommer med et mere intimt setup med fire musikere samt kor. Koncerten byder på hans største hits, som tæller både følelsesladede ballader og storladne pophits, som vi alle kender fra radio og TV, fortæller Danni Boysen. Koncerten er stående, og Burhan og os er klar til fest

Burhan G. giver koncert på Fur Bryghus fredag den 4.marts 2022.

- der er få billetter tilbage, og så har vi lavet en busordning, hvor der er transport fra Skive over Roslev til Fur Bryghus og retur, når koncerten er slut, fortæller Danni Boysen. Man skal dog tage kontakt til skive minibusser på 97535311 ved bestilling.

 

Lis Sørensen samler fuldt hus  

Dagen efter lørdag den 5. marts er det en af landets bedste sangerinder, der indtager Fur, når Lis Sørensen og band giver koncert.

- Lis plejer at vælte bryghuset, når hun er på besøg med sit band. Det er en fest uden lige, når hun fører os igennem fire årtiers store danske hits, fortæller Danni Boysen.

Billetsalget går i retning af, at Lis igen samler fuldt hus, så Danni Boysen opfordrer til, at man får købt billet i en fart.

 

MLTR gør et glædeligt gensyn

Der bliver også mulighed for et genhør med ”The Actor” og alle de andre hits fra MLTR (Michael Learns to Rock), når de giver koncert lørdag den 2. april 2022.

- de er stadig den dag i dag verdensstjerner, når de giver koncerter i Asien. Derfor glæder vi os også til, at der drysses internationalt stjernestøv udover Fur, når Michael Learns To Rock spiller deres største hits på Fur. De var her for 3 år siden, og det var en af de dage vi aldrig glemmer, og har man oplevet MLTR, glemmer man dem aldrig, siger Danni Boysen.


Jonah Blacksmith trækker gæster til Fur  

Billetsalget til årets sommerkoncert på Fur Bryghus, der finder sted lørdag den 13. august 2022, tegner også fantastisk godt. Over halvdelen af de godt 1.900 billetter er allerede revet væk.  Til sommerkoncerten kan man bla. opleve Jonah Blacksmith, Rasmus Walther, Zididada m.fl, og der kommer formentligt flere navne til i starten af det nye år.

- Jonah Blacksmith vælter alle koncertsteder, de besøger. De er så velspillende og nede på jorden, at publikum knuselsker dem, og derfor passer de perfekt som vores hovednavn til sommerkoncerten. Det bliver en hel dag med musik fra øverste hylde og noget for alle aldersgrupper, og noget for enhver smag. Netop derfor vælter rigtigt mange firmaer, grupper af personer og så videre også at lave en hel dag ud af at besøge Fur. En dag med god musik, godt øl, god service og ikke mindst gode og trygge rammer at hygge sig i, påpeger Danni Boysen.

 
Billetsalget til koncerterne er i fuld gang på www.billetten.dk og du kan se meget mere på  www.furbryghus.dk.

 
Yderligere informationer:

Danni Boysen, tlf. 2349 2198
 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed