Menu
Artikel

Artikel (3852)

Fur Turistkontor tilbyder fortsat udlejning af cykler

Vi har brugt den stille periode på kontoret til at forberede en ny sæson for cykeludlejning. Samtlige cykler er blevet efterset og står nu klar til de mange gæster som hvert år benytter sig af denne gæsteservice på Fur.

Sidste år havde vi mange forespørgsler og udlejninger af cykler med barnestol – i år har vi så taget et nyt tiltag omkring udlejning af cykler – nemlig 3 nye cykelanhængere. Med dette yderligere tiltag på gæsteservice kan vi forhåbentligt klare de mange børnefamilier som benytter sig af vores cykeludlejning her på øen, forklarer Arved Michelson.

Læs mere...

Fursund Turistinformation er klar med nye tiltag indenfor gæsteservice

De sidste par uger har vi brugt tid og resourcer til at ”pynte” vores lille butik på Stenøre 10 op med nye salgshylder. Her kan gæsterne fremover blive præsenteret for et helt unik udvalg af lokale smagsoplevelser som tangprodukter, lokale spiritus delikatesser, salt, pesto, olie, honning fra omegnens lokale producenter. Derudover har vi fået fremstillet hos øens keramikere helt specielle keramik figurer.



Et andet tiltag finder vi indenfor vores cykeludlejning, hvor vi i år kan tilbyde nye cykelanhængere til børn op til 3 årsalderen. Fursund Turistinformation står klar i starthullerne til at modtage de mange forventede gæster, som helt sikkert vil benytte sig af det gratis færgetilbud med opstart den 26. marts.

Fursund Turistinformation

Arved Michelson

Kontakt: Stenøre 10, 7884 Fur Tlf.: +45 97 59 30 53 E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere...

Fur Friskole midt i en Corona-tid

Se video: https://youtu.be/10nfnnOrF2o

Eleverne i "Mellemgruppen" på Fur Friskole har haft besøg af en journalist fra "Fur Folkeblad".

Journalisten ville med egne øjne se, hvordan undervisningen under Corona-epidemien  er  på friskolen. Det gav journalisten stof til eftertanke.

Se selv.

Læs mere...

Tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen

Fra Ø-foreningen har vi modtaget følgende:

Tilsagn
om tilskud til nedsættelse af huslejen for 33 almene familieboliger beliggende på Fur i afdeling 16, Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Kommune

Bolig- og Planstyrelsen har den 27. januar 2021 modtaget ansøgning om tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen for almene familieboliger i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 2136 af 21. december 2020 om engangstilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i ø-kommuner samt tilskud til nedsættelse af huslejen og godkendelse af overskridelse af maksimumsbeløb for almene boliger på småøerne

Ansøgers oplysninger

Følgende oplysninger fremgår af ansøgningen:
Ansøger er Skive Kommune og boligorganisationen Arbejdernes Andelsboligforening.
Der ansøges om tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen i perioden 2021-2026 for 33 almene familieboliger beliggende på Fur i Arbejdernes Andelsboligforening i afdeling 16.
Der er på ansøgningstidspunktet 2 ledige familieboliger beliggende på Fur i afdelingen.
På ansøgningstidspunktet er den gennemsnitlige årlige husleje 918 kr. pr. m2.

Tilsagnsbeløb

Bolig- og planstyrelsen skal hermed på baggrund af de oplysninger, der er angivet i ansøgningen, meddele tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen i henhold til kapitel 4 i bekendtgørelse om engangstilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i ø-kommuner samt tilskud til nedsættelse af huslejen og godkendelse af overskridelse af maksimumsbeløb for almene boliger på småøerne.
Tilskuddet udgør årligt 20.200 kr. pr. bolig (2020-prisniveau) og gives for perioden fra første månedsskifte efter tilsagnstidspunktet og til 31. december 2026.
Tilskudsbeløbet reguleres en gang årligt med virkning fra den 1. januar med ændringen i nettoprisindekset fra januar året før og til januar i det aktuelle år.2/2
På baggrund af udviklingen i nettoprisindekset udgør tilskuddet for 2021 20.239 kr. om året pr. bolig.

Betingelser for tilsagn

Det er en betingelse for tilskud, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse til boligen på ansøgningstidspunktet. Der kan kun ydes tilskud for den periode, hvor en bolig er udlejet.
Tilsagnet indebærer, at huslejen for de boliger, som tilsagnet omfatter, skal nedsættes svarende til tilsagnsbeløbet fra første månedsskifte efter tilsagnstidspunktet og frem til 31. december 2026.

Udbetaling af tilskud

Udbetaling Danmark udbetaler tilskud til nedsættelse af huslejen til boligorganisationen. Udbetalingen sker bagud hvert kvartal den sidste bankdag i marts, juni, september og december kvartal som et acontobeløb beregnet på baggrund af tilsagnet.
Senest den 15. februar hvert år (første gang senest 15. februar 2022) indsender boligorganisationen til Udbetaling Danmark en opgørelse over antallet af måneder, hvor hver enkelt tilskudsberettigede bolig har været udlejet. Opgørelsen skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor.
I forbindelse med acontoudbetaling for 2. kvartal hvert år foretager Udbetaling Danmark på baggrund af boligorganisationens opgørelse regulering af acontoudbetalinger for det foregående år. Hvis statens tilbagebetalingskrav overstiger 2. kvartals tilskud, opkræves det overskydende beløb af Udbetaling Danmark.

Med venlig hilsen
Rita Munk
Chefkonsulent
Almene Boliger og Byfornyelse
Indenrigs- og Boligministeriet
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

Læs mere...

Fursund Turistinformation søger ny servicemedarbejder

Fursund Turistinformation søger pr. 1. juni til 15. september en ungarbejder, pensionist, efterlønner eller anden, som kan servicere vore
udlejningscykler her på Fur.

Med servicering menes primært klargøring, lapning og reparationer.

Din arbejdstid vil typisk være alle hverdage fra 09.00 – 11.00 derudover et par lørdage i højsæsonen.

Såfremt dette har din interesse, er du velkommen til at kontakte:

Fursund Turistinformation
Arved Michelson
Stenøre 10, 7884 Fur
Tlf.: +45 97 59 30 53
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til opslag: Klik her

Læs mere...

Rejsebrev fra Grønland…

Læs endnu et rejsebrev fra én af Furs unge mennesker, som har søgt om tilskud til et praktikophold i udlandet i forbindelse med uddannelse.
Husk alle unge som har boet eller bor på Fur kan søge om tilskud fra Fur Uddannelseslegat til bl.a. et ophold i udlandet i forbindelse med deres uddannelse.

Læs nærmere på www.furnyt.dk

Skrevet af: Karen Ladefoged

Dette er en fortælling om mine oplevelser under mit udlandsophold i Grønland. Jeg, Karen Ladefoged, læser til fysioterapeut på skolen i Aalborg. I øjeblikket går jeg på 7. semester, og jeg er derfor færdiguddannet lige om lidt, nemlig til sommer. Lige fra begyndelsen på uddannelsen vidste jeg, at jeg ville ansøge om et praktikophold i udlandet på 6. semester og det skulle være i Grønland. Dette lykkedes for mig, samtidig blev det også muligt økonomisk med støtte fra Fur Uddannelseslegat, så stor tak for det!

Min kærlighed til landet startede tilbage i 2015 under en kort studietur til Grønland i Kangerlussuaq, også kaldet Søndre Strømfjord, hvorefter jeg i 2016 brugte 4 måneder af mit sabbatår på at rejse rundt i landet. Naturen og kulturen fangede mig med det samme. Jeg tog derfor tilbage til Nuuk, som er hovedstaden, for at gennemføre en 10 ugers praktik på Dronning Ingrids Hospital. Jobbet på sygehuset indebærer at varetage den fysioterapeutiske vurdering og behandling hos både indlagte og ambulante patienter. Som studerende får man rig mulighed for at opleve en bred vifte af patienter, da der sendes henvisninger på vidt forskellige problematikker.

Sygehuset er både et regions- og landshospital. Der bliver derfor varetaget opgaver, som ikke kan udføres tilstrækkeligt på de mindre sygehuse rundt i landet. Ressourcerne og kapacitet er større i Nuuk, hvilket betyder at patienter bliver fløjet dertil fra små byer eller bygder fra hele kysten. En stor udfordring jeg mødte i forbindelse med mit arbejde var, at særligt hos de indlagte patienter fra kysten, at de ikke bruger det danske sprog særlig meget. Kommunikationen foregår derfor ofte ved hjælp af tolk. Dette kan både påvirke relationen mellem terapeut og patient og forståelsen af patientens problematik. Dette skyldes primært, at der ikke smalltalkes i samme grad, som hvis der var en direkte kommunikation med patienten, samtidig skal man være bevidst om, at forklaringerne skal være korte og præcise. Dette så jeg dog kun som en rig mulighed for at have en læringsproces ift. at kunne kommunikere præcis og kortfattet.

I weekenderne og juleferien brugte jeg en masse tid på at opleve den storslåede natur både til lands og til vands. Dette har dog afhængt af vejret. Det kan godt være, at vi i Danmark siger ”der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Den sætning holder ikke i Grønland, vejret er alt afgørende for hvad man kan foretage sig. Det kan hurtigt skifte fra fuld sol og klar himmel til overskyet og tæt gråt vejr med nedbør. Det er derfor vigtigt at have vejrudsigten for øje, når der forsøges at planlægge en aktivitet. Trods det omskiftelige vejr, har jeg alligevel fået nogle gode naturoplevelser i bagagen.

Lige fra jeg ankom, var der store mængder sne, hvilket fortsætter længe endnu. Vinteren plejer som regel at gå fra omkring oktober til april-maj. Dette har givet mig muligheden for at stå på ski igen. Lige udenfor byen ligger en skilift, hvoraf den lille løjpe åbnede i december.



Den store lift ligger op ad bjerget ’Lille Malene’, denne var åbnede først kort tid inden min afrejse. Det gav derfor en god anledning til vandreturer opad fjeldet. Dette giver frisk luft til hovedet, samtidig med at det er en nem måde at komme lidt ud fra byen og på den måde opleve en frihedsfølelse. Udsigten fra fjeldet fejler bestemt ingenting, byen virker pludselig så lille med det store hav og fjorden omkring sig.

Udover de mange oplevelser i og rundt om byen, havde jeg også en tur til vands. En aften, hvor himlen var stjerneklar og chancen for nordlys var stor, sejlede vi ud af havnen og satte kurs ind i fjorden. Lige som vi nåede ud fra byen og lyset så småt blev mindre, stod nordlyset tydeligt på himlen. Sikke en smuk oplevelse, himlen der hele tiden er i bevægelse og bølgende skifter mellem hvidt og grønligt lys.



Lys er også en stor del af julen i landet. Den første søndag i advent sættes julestjernerne op og må nu tændes. Stjernerne er stort set ens i alle hjem, og giver det samme rolige og orange lys. Dette giver en særlig hyggelig stemning i hele byen, når der nu hen over vinteren er mørkt mange timer af døgnet. Man kan mærke, at roen sænker sig så småt over byen, og folk tager tingene i et roligt tempo. Dette er ikke noget nyt, da kulturen er meget roligt anlagt – hvis de ikke når tingene den ene dag, så når de det nok en anden dag. Roen kan dog særligt mærkes i december måned, hvor folk især hygger sig sammen og juleglæden begynder at sprede sig i byen.

Juleaften holdt jeg sammen med hende, som jeg boede hos, og hendes datter. En stille og rolig sammen med hyggeligt samvær, god mad – menuen stod på ryper og flæskesteg – og skønne gaver. Juletræet var dog noget anderledes end hvad jeg er vant til, da træet var af plastik. Så lillejuleaften fandt vi kasserne frem, samlede træet og pyntede det fint. På sådan en særlig aften som juleaften, som jeg plejer at holde med min familie, var jeg pludselig langt hjemmefra. Jeg er alligevel glad for, at jeg har fået muligheden for at opleve en grønlandsk jul og juleaften – jeg tror på, at det er sundt at prøve nye ting af i stedet for altid at være i de samme traditioner.

Julen gik og nytåret fik vi også budt velkommen med fyrværkeri kl. 20 for at sende en hilsen til Danmark, som er 4 timer foran i tid, og igen kl. 00 for at skyde det nye år ind. Hverdagen begyndte igen og tilbage i praktik skulle jeg. Vi nåede dog næsten ikke i gang med arbejdet, inden vi igen havde en ½ fridag – det var nemlig hellig tre konger. Denne dag er særlig hellig i Grønland, og folk går derfor hjem til middag fra arbejde og skole. Det er også denne dag julestjernerne slukkes igen, og mørket bliver derfor især tydeligt igen. Dette varede ikke længe, da dagene hurtigt blev længere og vi fik flere solskinstimer i løbet af dagen.

Som dagene gik, kom jeg tættere på min afslutning af praktikken, og jeg skulle vende snuden mod Danmark igen. En dag jeg havde glædet mig meget til, for så skulle jeg igen se min familie og venner. Det betød så også, at jeg skulle forberede mig på at komme hjem i et Corona-samfund, hvor alting igen var blevet lukket ned. Corona situationen i Grønland ser helt anderledes ud end i Danmark. Alt i alt har der været 30 smittede, hvor alle er raskmeldte igen. Så hverdagen bød ikke

på nedlukninger, store restriktioner eller en beslutning om hvem, der skulle være en del af min sociale boble. Til dagligt skulle vi holde afstand og spritte af, that’s it – så det har været en stor kontrast at komme tilbage til Danmark igen.

Dette var min fortælling om mit udlandsophold i Grønland. Jeg er så glad for, at jeg fik muligheden for at opleve et udlandspraktik under uddannelsen, og så lige i det land, som jeg havde et meget stort ønske om at skulle vende tilbage til.

Min rygsæk er blevet fyldt op med en masse ny erfaring både fagligt og personligt, nye bekendtskaber og venskaber og ikke mindst en masse skønne oplevelser i et skønt og gæstfrit land.

I får lige til slut en række billeder, som viser hvor smuk udsigten og farverne på himlen er, hvilket hele tiden skifter fra dag til dag:









Igen stor tak – Mvh Karen Ladefoged

Læs mere...

Ny rapport: Stort potentiale i at sejle på brint

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Igennem det sidste halve år har en bred kreds af aktører arbejdet sammen om at undersøge brint som muligt brændstof på færgeruter. Projektet ”På Brint over Fjorden” har set nærmere på Fursund færgen Mjølner Fur og Feggesund færgen Feggesund og har afdækket, at disse med fordel kan ombygges til at sejle på brint, at brugen af brint – ligesom på busser – er sikker og teknisk let at installere, og at der forventeligt er gode muligheder for at opnå både et velfungerende forsyningsnet og en rimelig pris.

Samtidig er designet på de pågældende færger velkendt på en lang række andre ruter, som dermed også vil kunne omstilles til at sejle på brint efter stort set samme tegninger – både i Danmark og udlandet. Projektet rummer således også et spændende og vigtigt eksportpotentiale.

Det overordnede formål med projektet har været at afdække et mere miljø- og klimavenligt alternativ til den eksisterende sejlads. Mange færger sejler på diesel, mens andre er gået over på biobrændsel, der dog i nogle tilfælde har vist sig både at være besværligt at håndtere og dyrt at benytte, og ofte medfører øgede NOx emissioner og forøget dannelse af Black Carbon.

Derfor er parterne bag projektet glade for de positive konklusioner, der også skal ses i lyset af, at brint kan produceres af overskudsstrøm fra vindmøller, som der generelt er meget af i Danmark. Vindmøllestrøm kan udnyttes langt bedre og sikre en stabil forsyning til færger i hele landet.

Aktuelt sejler ingen færger i Europa på brint, men dette er som brændstof ved at gøre sit endelige indtog i andre dele transportsektoren. Blandt andet kører udvalgte busser i Aalborg nu på brint, og erfaringerne er yderst positive.

Som drivmiddel fungerer brinten igennem brændselsceller og ind i en elektrisk motor. Der kommer derfor ingen former for drivhusgasudledninger eller andre emissioner, så fremdrift på brint er klassificeret som en nul-emissions teknologi, der lever op til bl.a. internationale ECA-regler. Det samme vil gøre sig gældende for sejlads, hvilket vil være en landvinding i forhold mere miljø- og klimavenlig sejlads. Med en målsætning om at være CO2-neutrale i Danmark i 2050 er færgefarten afgørende at få med.

 

Seniorprojektleder Ole Jakobsen siger:

Her er virkelig et projekt, man rent politisk bør bide mærke i, fordi mulighederne med brug af brint som drivmiddel på den lange bane kan gøre en stor forskel i vores fælles bestræbelser på at nå klimamålsætningerne og begrænse forurening fra transportbranchen – ikke blot til lands, men også til vands.
Det har været en utrolig spændende proces at afdække mulighederne, herunder hvad der rent lovgivningsmæssigt er brug for, når vi forhåbentlig kommer til at realisere målet om at føre projektet ud i livet i praksis. Med den rette politiske opbakning er der mulighed for at tage førertrøjen på også i denne del af grøn omstilling – til gavn for både klima, miljø og beskæftigelse. Så vi er glade for, at Den Danske Maritime Fond bakkede op om projektet, og håber nu, at Folketinget og landets øvrige beslutningstagere vil gribe bolden, siger Ole Jakobsen.

Rapportens resultater vil således blive præsenteret politisk såvel som i andre relevante kredse med relation til grøn omstilling af skibsfarten.

 

Fakta:

Partnerkredsen bag projektet På Brint over Fjorden består af Morsø Kommune, færgen ”Feggesund” (hvoraf Thisted Kommune har et medejerskab), Skive Kommune, færgen ”Mjølner Fur”, Ballard Power Systems, Danske Maritime, Everfuel, Green Hub Denmark, OSK-Shiptech og Dansk Energirådgivning.

Projektet er et forprojekt støttet af Den Danske Maritime Fond. Resultaterne skal fungere som beslutningsstøtteværktøj for de kommunale og private færgeselskaber, når der skal træffes afgørelse om ombygning af færgerne samt indføres brug af alternative drivmidler til fremdrift.

Brint er et emissionsfrit brændstof, der kan laves af overskudsstrøm fra vindmøller. Samtidig er brint er en god energibærer, der kan lagres.

Vindmøllestrøm sendes i dag til udlandet med tab, eller vindmøller stoppes, selv om det blæser. Wind Denmark har beregnet, at der sidste år blev afbrudt danske vindmøller svarende til en energimængde konverteret til brint, som i teorien kunne holde +3000 brint-busser eller +20.000 brint-taxaer kørende i et helt år. Mange brintfærger ville således også kunne forsynes, hvis vindmøllerne ikke holdt kunstigt stille. (https://winddenmark.dk/nyheder/2020-boed-paa-rekordhoej-produktion-fra-landets-vindmoeller)

Projektet fastslår, at det er muligt med dagens teknologi at retrofitte danske indenrigsfærger med brintteknologi, som for nogle kommuner vil give en CO2 reduktion på op til 25% af deres totale CO2- og emissionsudledning.

Mange af de danske indenlands færger vil med fordel kunne retrofittes eller udskiftes med en ren batterielektrisk fremdrivningsteknologi, men her er manglende udbygning af de lokale elforsyningsnet en faktor, der vil sætte begrænsninger for effektiv ladning af f.eks. en batterifærge.

Overfarter med høj intensitet og kort havnetid vil også være udfordret ved el-drift, da dette vil kræve kraftige og dyre ladeanlæg for at kunne opretholde driften, som ikke økonomisk vil være en rentabel løsning. Her er brint brændselsceller en oplagt mulighed, når der skal findes en CO2- og emissionsfri fremdrivning.

Danske virksomheder står klar med viden, teknologi og arbejdskapacitet både til retrofit- og nybygningsprojekter inden for elektriske systemer, brintleverancer, fyldeanlæg, batteri og brændselsceller mv.

I projektet blev det endvidere undersøgt, at det lovgivningsmæssigt er muligt at benytte brint til maritim transport. 

Den økonomiske rentabilitet ved brint brændselsceller ligger indenfor rækkevidde. Dog vil de aktuelle lave oliepriser medvirke til at begrænse konverteringerne af færgerne, medmindre der fra politisk side stilles øgede krav om prioritering af CO2- og emissionsfri færgetransport.
 

Læs den samlede rapport her: https://www.dendanskemaritimefond.dk/dansk-energiraadgivning-paa-brint-over-fjorden/

 

For yderligere informationer kontakt:

Seniorprojektleder Ole Jakobsen, Dansk Energirådgivning, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  tlf. +45 23 83 28 10

 

 

Mvh Mia Tang

Presse- og kommunikationschef

Head of Press & Communication

--------------------------------------

DANSKE MARITIME

Symfonivej 18

2730 Herlev

tlf.: +45 33 13 24 16

dir: +45 42 14 95 25

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.danskemaritime.dk

Læs mere...

Vil du støtte bekæmpelsen af mårhunde på Fur

Der er kommet et forslag om at man kan give et tilskud til bekæmpelsen af mårhunde på Fur.

Mårhunden er så uønsket i den danske natur, at jagtloven giver lov til at bekæmpe mårhunden året rundt og døgnet rundt. Det sker fra nogle såkaldte baitpladser, hvor jægerne har lagt lokkemad ud for at tiltrække mårhundene. Baitpladserne er forsynet med vildtkameraer, der sender foto til jægerne, når noget bevæger sig inden for kameraets synsfelt. Og når der har været besøg gennem et par dage, kan jægeren rykke ud i god tid inden mårhunden plejer at komme på besøg. Det lyder nemt, men er det ikke. Mårhunden er nemlig nataktiv, så jægerens skal ud i al slags vejr, når vi andre sidder i sofaen eller ligger under den varme dyne.

Og for at kan gå på jagt om natten, skal man have investeret i natkikkert og lyddæmper, ligesom man skal være registreret hos politiet.

På Fur er der otte af disse baitpladser. En håndfuld mårhundejægere fra Salling og en enkelt fra Fur har anlagt pladserne og bruger rigtig mange timer på at vedligeholde baitpladserne med foder og på jagten, der ikke altid giver gevinst.

Fur Jagtforening har været behjælpelig med at få nogle af vildtkameraerne fra Skive Kommune. Al arbejde med anlæggelse og vedligehold af pladserne foregår som frivilligt arbejde uden honorering. Ja. Mårhundejægerne har ligefrem løbende driftsudgifter til kørsel og til udskiftning af batterier. Hvert kamera skal have et par håndfulde batterier med jævne mellemrum, så det koster i runde tal 200 kr. hver gang kameraerne skal have nye batterier. Og det skal de tit. Mårhundejægerne vil derfor gerne gå over til 12v genopladelige batterier. Med en stump ledning og en omformer koster hvert batteri omkring 550 kr. Og man skal have ni, så der hele tiden er et opladt batteri klar til indsættelse. Det vil altså koste 5.000 kr.

FurNyt har fået denne opfordring til, at man kan give et tilskud til køb af de nye batterier. Du kan indbetale et større eller mindre beløb på Brian Lillelunds MobilPay

4043 9103. Brian er en af de jægere, der bekæmper mårhundene på Fur.

Inden længe er mårhund nr. 40 nedlagt, så indsatsen har reddet mange jordrugende fugle, gnavere, padder og pattedyr fra at ende som mad for mårhundene.

Med venlig hilsen

John Brinch Bertelsen

Læs mere...

Generalforsamling i Fursund Turistforening

Fursund Turistforening  

Indkalder til generalforsamling
tirsdag den 16. marts kl. 19.00
på Fur Færgekro, Stenøre 8, 7884 Fur.

Vi følger sundhedsmyndighedernes gældende anbefalinger omkring afvikling af generalforsamlinger.

Hvis generalforsamlingen kan afholdes fysisk, vil den finde sted på Fur Færgekro. Såfremt et evtl. forsamlingstilbud overstiges ud fra antal tilmeldte – eller andre forhold gør, at generalforsamlingen ikke må gennemføres fysisk, vil den blive afholdt elektronisk, og et link vil efterfølgende blive udsendt til de tilmeldte deltagere.

Derfor kræver deltagelse tilmelding på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 8.marts – uanset om den vil blive afholdt fysisk eller digital.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år.

3. Orientering vedr. turistkontorets aktiviteter i det forløbne år.

4. Godkendelse af det reviderede årsregnskab og budget.

5. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.

6. Forslag fremsat af bestyrelsen og foreningens medlemmer.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen (for en 2-årig periode) + 2 suppleanter.

På valg til bestyrelsen er:

Ea Fuur (modtager ikke genvalg)

Jørgen Christiansen (modtager ikke genvalg)

Brian Sørensen Bugge (modtager ikke genvalg)

På valg som suppleant er:

Anette Gaden (modtager genvalg)

8. Valg af 1 revisor (for en 2-årig periode) + 1 revisorsuppleant.

På valg er som revisor er:

Anne Lise Haagen (modtager genvalg)

På valg som revisor suppleant er:

Lisbeth Klode (modtager genvalg)

9. Eventuelt

 

Stk. 2: Indkomne forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Kontingent for støttemedlemmer kr. 100,- skal være indbetalt inden generalforsamlingens afholdelse på konto 8510-0007224893. Husk at oplyse navn.

På bestyrelsens vegne

Brian Bugge Sørensen

Læs mere...

Få tilskud til at gøre din bolig klimavenlig

Du kan søge Erhvervsstyrelsen om tilskud til en lang række boligforbedringer, der sparer energi.

Tilskuddet gør det markant billigere at få udført energirenoveringer af helårsboliger. Samtidig har du udsigt til en lavere varmeregning, og du gør en positiv forskel for vores klima ved at spare energi og dermed udlede mindre CO2. Tilskuddet er skattefrit for private boligejere.

Du kan søge om tilskud i 2021

Tilskudspuljen er opbrugt i 2020. Men du kan søge i 2021, hvor der er 675 mio. kr. i puljen.

Der åbnes for ansøgninger i første kvartal, men vi kender endnu ikke datoen.

Tilmeld dig nyhedsmailen, hvis du vil have en mail når vi ved præcis hvornår der åbnes for ansøgninger.

Har du søgt i 2020?
Alle ansøgere har fået svar. Fik du ikke tilskud, har du mulighed for at søge igen i 2021.

Sådan får du udbetalt tilskud
Ansøgning om udbetaling skal ske senest 30 dage efter projektets afslutning, dvs. når alle tiltag med tilskud er gennemført.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed