Menu
Artikel

Artikel (3657)

Lærerstuderende på Fur friskole

I 6 uger har vi haft fornøjelsen af at have Emma hos os i praktik.

Hun er tredjeårs studerende fra Professionshøjskole UCN i Aalborg og hun valgte Fur Friskole til sit praktikforløb. Her har hun primært haft dansk og natur/teknik i 4./5. klasse. Her har hun forberedt et spændende undervisningsforløb om istiden, som virkeligt har fanget vores elever. Her har øens fantastiske udformning været ideel til undervisningen. Museet har været inddraget og brugt i formidlingen og aktualiseringen om istiden.

Hun har i praktikken haft en af vores lærere som vejleder og vi må konstatere, at vi alle lærer rigtigt meget af et friskt pust ude fra, samtidig med at vi kan lære fra os med vores mange års erfaring. Vi håber, at andre vil benytte sig af Fur friskole som et led i læreruddannelsen. 

Mens hun er i praktik, har hun boet på øen og har taget del i ø-livet og samtidig fået tid til at udforske øen. Vi håber at Emma og andre vil blive inspireret til at besøge og udforske Fur og forhåbentlig slå sig ned permanent.

Læs mere...

Julehygge og spil på 6eren på Ældrecenteret

Mandag eftermiddag d. 9. december havde vi i venneforeningen i ældrecenterets spisesal  årets sidste arrangement, der som sædvanligt sluttede med julehygge og spil på 6 eren,  hvor vi hver især skal komme med en pakke af ca. 25 krs. værdi, som vi så spiller om.

Vi startede med kaffe og æbleskiver, og sang nogle af julens dejlige salmer.

Herefter indledte vi pakkespillet med, at pakkerne blev delt ud på bordene, og så måtte vi tage en pakke, hver gang vi slog en 6er, Når alle pakker var afhændet, kom den alvorlige del af spillet, som var på tid, og så måtte vi tage fra hinanden, og på den måde gik det, som det altid gør, at nogle sad med flere pakker, og andre ingen, da vi sluttede spillet, men hyggeligt var det i hvert fald.

Eftermiddagen sluttede med, at vi fik gløg og småkager og sang atter en julesalme.

Læs mere...

Åbent Dagcenters julefrokost på Ældrecenteret

Torsdag aften d. 6. december havde vi vores årlige julefrokost i Ældrecenterets spisesal, og sikke et brag af en fest, det blev til.

Det er jo Lone og Jane der står for alt det med Åben Dagcenter ,men Jane var syg, så i stedet var der nogle af medlemmerne fra Kontaktrådet der hjalp til.

Der var en helt overdådig menu, som bestod af marinerede sild med tilbehør, derefter tarteletter, lune frikadeller med brød og rødkål, andesteg m. brunede kartofler og rødkål, og til sidst ris-a-la-mande m.kirsebårsovs.

Ind i mellem retterne sang vi nogle adventssalmer.

Så det blev en rigtig hyggelig aften, som sluttede med, at vi fik kaffe og julegodter,  og der var i hvert fald ingen, der sultne eller tørstige hjem fra den dejlige fest, som arangørerne  skal have stor tak for.

Læs mere...

Truet dyreart på Fur ?

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

På min tur rundt til Jul på Fur søndag blev jeg gjort opmærksom på, at flere lodsejere er nervøse for odderens fremtid på Fur. Årsagen til betænkelighederne er, at fødegrundlaget for dyrene er væk! Der er ikke flere guldfisk.

Men de er altså så søde de slanke, hurtige pelsdyr - men trist er det for guldfisk og deres ejere.

Venlig hilsen
H.C. Damm-Jakobsen

PS
Husk lige, at om 3 uger bliver det lysere.

Læs mere...

Referater fra Fur Udviklingsråd

Her kan du læse referatet fra Fur Udviklingsråds generalforsamling og de efterfølgende bestyrelsesmøder.

Referat af ordinær generalforsamling i Fur Udviklingsråd tirsdag den 14. maj 2019 afholdt på Fur Museum kl. 19.00.

Dagsorden ifølge vedtægter:
1.    Valg af ordstyrer og referent.
Knud Erik Lykke blev valgt til dirigent og Knud Peder Jensen blev valgt som referent.

2. Godkendelse af dagsorden og generalforsamlingens lovlighed.
Dirigenten erklærede generalforsamling lovlig indkaldt.

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsberetning.
Fur Udviklingsråds årsberetning for 2018

Årsberetning:
Ved indgangen til 2018 havde Fur Udviklingsråd en medlemskreds bestående af 17 virksomheder, fonde og foreninger.
På den ordinære generalforsamling den 22. maj 2018 var der genvalg til Erik Vind Andersen og Knud Peder Jensen. Troels Madsen blev valgt som suppleant.
Efter generalforsamlingen afholdtes et kort bestyrelsesmøde, hvor de fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udpegede de tre eksterne medlemmer. Der var genvalg til Jørgen Christiansen. Uffe Frovst, direktør i Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter, indtrådte i bestyrelsen som afløser for Alice Bank Danielsen. Kurt Nielsen, Sparekassen Balling, havde meddelt, at han ikke modtog genvalg. Det besluttedes, at bestyrelsen skulle spørge en anden fra den finansielle verden.
På generalforsamlingen blev der sagt tak til Alice Bank Danielsen og Kurt Nielsen for deres arbejde i bestyrelsen.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig som følger.
Formand: John Brinch Bertelsen.
Næstformand: Mildred Fog.
Sekretær: Knud Peder Jensen.
Medlem: Erik Wind Andersen.
Medlem: Jørgen Christiansen.
Medlem: Uffe Frovst.
Suppleant: Ea Fur.
Suppleant: Troels Madsen.
Kurt Nielsen indvilligede i at fortsætte som kasserer, indtil en ny blev udpeget.
Sidst på året trak Uffe Frovst sig fra bestyrelsen, da han fratrådte som direktør i SET. Uffe Frovst og Kurt Nielsen blev afløst af to ejendomsmæglere, Anna Vestergaard og Asbjørn Møller Nielsen., Hermed er kommet ny faglig kompetence ind i udviklingsrådet.

Det er Fur Udviklingsråds formål, ”at udvikle og gennemføre projekter, der kan styrke erhvervsudvikling og bosættelse på Fur ud fra et strategisk helhedssyn. Ny viden, nytænkning og nye samarbejdsrelationer skal synliggøre og udnytte Furs potentiale som bo- og iværksætterø for aktive og kreative mennesker.”

I løbet af 2018 blev der ud over generalforsamlingen afholdt seks bestyrelsesmøder og talrige møder i forbindelse med gennemførelse af tilflytterprojektet KEFUR. Det projekt blev udviklingsrådets hovedopgave i 2018.
Gennem hele 2018 blev Fur markedsført som en ø for tilflyttere, og der blev givet rådgivning om tilflytning, boligforhold og iværksætteri.
. I april gennemførtes arrangementet Træf Fur for potentielle tilflyttere.
Herefter blev projektets arbejde beskrevet og projektets resultater dokumenteret. Det hele blev samlet i en rapport og publiceret af Hanne Tanvig fra Københavns Universitet. Rapporten kan læses på FlyttilFur.dk.
Den 2. oktober 2018 afholdtes et vellykket seminar på Fur Bryghus, hvor godt 30 deltagere fra hele landet hørte om og diskuterede resultaterne af projekt KEFUR. Seminaret tiltrak repræsentanter fra andre øer, fra Sammenslutningen af Danske Småøer, fra LAG Småøer samt fra Skive Kommunes forvaltning og byråd. Der blev senre afholdt et evalueringsmøde for de ca. 30 furboer, der havde været direkte involveret i projektet.
I december kunne projektlederen begynde på afrapporteringerne til de tre tilskudsgivere. Det arbejde afsluttedes i februar inden for den godkendte projektperiode.
I de to år projekt KEFUR har løbet er folketallet steget med 8, hvor det normalt ville være faldet med omkring 25.
Tilskudsgiverne har godkendt projektets opnåede resultater. Projekt KEFUR var et af de 15 udvalgte Landdistriktsprojekter, som Erhvervsstyrelsen havde inviteret til Landdistriktskonferencen i Faaborg den 17. november. Knud Peder Jensen og John Brinch Bertelsen deltog. Sidstnævnte var også inviteret til generalforsamling i Ulsted  Grundejerforening den 12. maj for at fortælle om Fur Udviklingsråd og projekt KEFUR.
Projekt KEFUR er et eksempel på, at Fur Udviklingsråd kan opkvalificere ideer til et strategisk projekt og og at udviklingsrådet kan etablere de samarbejdsrelationer, der gør det muligt at finansiere og gennemføre projektet. Fur Udviklingsråd vil gerne takke Hanne Tanvig, Anders Storgaard Rask og Morten Priesholm for et konstruktivt samarbejde. Og stor tak til de omkring 30 furboer, der har stillet sig til rådighed som rollemodeller og kontaktpersoner.
Hvad gør vi så efter projekt KEFUR for fortsat at tiltrække nye tilflyttere? Et af svarene på det spørgsmål hedder Åben Ø. Allerede i november 2017 var Åben Ø drøftet som en mulighed på et idemøde. Efteråret 2018 nedsatte udviklingsrådet en arbejdsgruppe, der skulle realisere ideen om Åben Ø i løbet af foråret 2019.
Der er en rød tråd i KEFUR og Åben Ø. Det er os selv på Fur, der er de bedste ambassadører for livet på Fur Med den medlemsfremgang udviklingsrådet har haft og med den velvilje, som vi har mødt overalt, står vi godt rustet til at fortsætte arbejdet i 2019. Det bliver et spændende år, hvor Åben Ø-konceptet skal afprøves igen. Tak til alle for samarbejdet i 2018.

Beretningen blev fremlagt af John Brinch Bertelsen på Fur Udviklingsråds ordinære generalforsamling den 14. maj 2019.
Beretningen godkendt.
4. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab (bilag).
Regnskabet gennemgået og godkendt

5. Fastsættelse af kontingent.
Uændret 500 kr. i kontingent.
 
6. Indkomne forslag.
Intet.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen + en suppleant.
John Bertelsen og Mildred Fog genvalgt til bestyrelsen og Ea Fur genvalgt som suppleant.

8. Valg af intern eller ekstern revisor + en revisorsuppleant.
Elly Hedevang og Anette Dalsgaard genvalgt som revisor og revisorsuppleant.

9. Eventuelt.
Der udtryktes tilfredshed med Åben Ø arrangementet.

 
 Referent Knud Peder Jensen


Dirigent: Knud Erik Lykke
Umiddelbart efter generalforsamlingen afholdtes et kort bestyrelsesmøde med følgende konstituering:
Formand: John Brinch Bertelsen.
Næstformand: Mildred Fog.
Sekretær: Knud Peder Jensen.
Medlem: Erik Wind Andersen.
Medlem: Jørgen Christiansen.
Medlem: Anna Vestergaard
Medlem: Asbjørn Møller Nielsen.
Suppleant: Ea Fur.
Suppleant: Troels Madsen.

Referat af det 27.  bestyrelsesmøde i Fur Udviklingsråd afholdt d.  4. september 2019 kl. 16.00-18.00 på Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur.
Deltagere: Asbjørn Møller Nielsen, Erik Wind Andersen, John Brinch Bertelsen, Jørgen Christensen, Knud Peder Jensen og Mildred Fog.
Afbud: Anna Vestergaard
 
Dagsordensforslag:

1.    Godkendelse af dagsorden
    Godkendt.

2. Godkendelse af referat fra 14. maj 2019.
   Godkendt og underskrevet.

3. Nyt om klyngearbejdet på Fur (Jørgen).
 Klyngearbejdet vil fremover koncentrere sig om de faste indslag som Halloween, Jul På Fur og Messe i Herning. Jørgen ikke længe talsmand, da arbejdet er deligeret ud til de forskellige tovholdere. Arbejdet på en fællesudstillingsstand for alle små-øer. Regner med at det bliver realiseret fra 2021.  

4. Nyt fra Fur Ø-forening og Fur Ø-udvalg (Erik).
Ø-udvalget: ændring af bredden på trappen på Bette Jens’s Hyw ændre ikke noget med hensyn til bevarelse af gelænderet. Der arbejdes videre med at søge dispensation.  1.500.000. ekstra til nedsættelse af færgetakster. To lejligheder på Bjerregårds Bakke skal rives ned. Der arbejdes på andre løsninger.
Ø-foreningen: Vært for generalforsamling for Ø-sammenslutningen 15.-17. maj 2020. 60 gæster skal privat indkvarteres.
Energiprojektstartet af Erik har fået bevilliget rådgivning af Energiprojekt Skive. Arbejdsgruppe skal formulere projekter: ”Hvad vil vi med Fur”.  Opstartsmøde den 23., september kl. 15-18.

5. Status for ejendomshandel og tilflytning.
Asbjørn fortalte om ejendomssituationen på Fur: De lange ”liggetider” er en hæmsko for ejendomshandlen.
Forslag om tilbyde folk, der har huse med lange ”liggetider” at tage dem af og i stedet tilbyde husene på en opslagstavle på havnen. De enkelte ejere vil blive kontaktet angående forslaget.

6. Plan for revision af udviklingsrådets udviklingsstrategi. Hvad gør vi?
Der planlægges et strategimøde med oplæg om forskellige visioner. KP om ny landsby, Mildred om friplejehjem, Asbjørn om hussalg. Mødet finder stede kl. 16.00 den 12. november 2019.

7. Bordet rundt.
Stor artikel om Fur Friskole i Skive Folkeblad, Højskoledag 28. september udsolgt. Fur Friskole 5 år.

8. Eventuelt.
Der fastsættes snarest en dato for Åben Ø 2020.

Referent Knud Peder Jensen
Referatet blev godkendt på det følgende møde den 12. november 2019.

Læs mere...

Refusion af årskort købt ved Fur Færgeri

Byrådet i Skive kommune besluttede d. 26. nov. 2019 følgende vedr. tilbagebetaling af årskort købt/fornyet  i 2019.

Der tilbagebetales følgende for årskortene:

    100 % på kort købt/fornyet i juli, august og september,
    80 % på kort købt/fornyet i juni
    65 % på kort købt/fornyet i maj
    50 % på kort købt/fornyet i april og marts

For kort købt/fornyet før d. 1. marts er der ingen refusion.

Beløbene overføres ved henvendelse på færgekontoret.

Læs mere...

Rim og Remser på Fur Friskole

Anden og tredje klasse på Fur Friskole har på det seneste arbejde med rim og remser sammen med deres lærer Bente. I den forbindelse er det svært at komme uden om Halfdan Rasmussen, der om nogen mestrede denne disciplin. Hans måske meste populære bog er fra 1967: Halfdans ABC,  der blev trykt med tegningen af Ib Spang Olsen og som stadig er at finde under juletræet. 

Eleverne i anden og tredje klasse trak lod om hvem der skulle læse eller sige hans remser og resultatet blev optaget på video, som kan ses ved at klikke på nedenstående  link.

Knud Peder

 Se video: https://youtu.be/v209mCpR014

 

Læs mere...

Jule banko

Fur forsamlingshus har afholdt en vellykkede julebanko med 22 spil og 89 spillere.

Fine gevinster sponsoreret at de lokale virksomheder.

Bestyrelsen vil gerne sige mange tak for gevinster og for den fine opbakning.

Vi håber det kan blive en årlig tradition i forsamlingshuset.

Læs mere...

Skive-børnene fra Qasigiannguit - se video

Siden 1963 har den grønlandske by Christianshåb eller Qasigiannguit som den nu hedder, været venskabsby med Skive. Herefter kom hvert år eleverne fra 5. klasse i Qasigiannguit til Danmark og boede hos plejefamilier på skiveegnen. I de første år var det i tre måneder, men siden er det blevet til 10 uger. Gennem årene har over 1000 børn fra Qasigiannguit gæstet Skiveegnen. Også Fur har gennem årene haft grønlandske børn boende. Det er Christianshåb/Qasigiannguit Kredsen på Skiveegnen, der står for kontakten.

I år har to piger, Tukummeq og Vera fra Qasigiannguit fundet vej til Fur og gik i skole på Fur Friskole. Hvert år tager en dansk familie op og rejser med børnene og deres ledsagere til Danmark, og når de skal hjem, rejser ligeledes en værtsfamilie med børnene hjem og bliver i Qasigiannguit en uge. I år var det undertegnedes, der fik muligheden. Det er der nu kommet to videofilm ud af. Den ene handler om selve hjemrejsen. Den anden om opholdet i byen, hvor jeg interviewede flere af de gamle ”Skive-børn”.  I det hele taget blev turen en uforglemmelig oplevelse, som jeg håber at kunne gøre om engang.

Til næste år kommer der måske op mod 20 grønlandske børn, der skal finde en værtsfamilie. Interesserede kan henvende sig til undertegnede.   

Knud Peder

 

Hjemrejsen: https://youtu.be/ezwgsUi_nLw

Skive børnene i Qasigiannguit: https://youtu.be/giJbAzXtfpk

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed