Menu
Artikel

Artikel (4566)

Fur Tennisklub indbyder til sæson 2025

Nye og gamle medlemmer bydes velkommen til en ny sæson i klubben

Banerne er klar til brug fra  1. maj 2025

Pris for medlemskab:
Juniorer (før 18 år) kr. 40
Seniorer kr. 150
Par kr. 200
Husstand kr. 300
Passiv kr. 100
50 Kr. - for depositum af nøgle.

Nøgle kan eventuelt udleveres på Fur Turistinformation, eller ved henvendelse til Knud Peder Jensen på mobil 61273832.

Kontingent kan indbetales på :  MobilePay: 257731  Fur Tennisklub eller Spar Nord: 8510 7231962 -  
Vigtigt: Husk navn og adresse

Reservation af bane kan ske på gruppen ”Fur Tennisklub”. Bliv medlem af gruppen og skriv dato og tid på dagen du ønskler at spille. Der kan højst reserveres 2 timer ad gangen og kun en uge frem.
  

Spiller du på banen uden reservation, skal du afgive banen i tilfælde af at en, der har reserveret banen, beder om det.

Ellers er det først til mølle princippet.  

Bestyrelsen:

Knud Peder Jensen (formand):                     61 27 38 32
Stefan Frøkjær-Jensen , kasserer:                40 32 17 32
Arne Lykke-Sørensen:                                  97 59 37 27
Alek Krylow:                                               50 81 69 08
Jeppe Havn:                                               22 39 69 84

Læs mere...

Furs Forenede Foreninger - FFF - har opdateret sit portræt

Furs Forenede Foreninger - FFF 
Fem af Furs foreninger er gået sammen i Furs Forenede Foreninger (FFF). Det er et samvirke, der planlægger og gennemfører arrangementer, der er for store for den enkelte forening. FFF blev stiftet i 1998 forud for gennemførelsen af et ”Åben Ø”-arrangement, hvor der deltog omkring 4000 personer. 

Hver forening har udpeget 1-2 personer til FFF’s samarbejdsudvalg, der normalt holder 5 årlige møder. Her planlægges og evalueres arrangementerne, ligesom man koordinerer arbejdsopgaverne for de mere end 100 frivillige, der gennemfører arrangementerne. 

FFF har en opsparet egenkapital, der gør foreningssamvirkets drift uafhængig af de deltagende foreningers økonomi. FFF’s virke har med enkelte undtagelser givet et årligt overskud, der enten hensættes eller deles mellem de deltagende foreninger. Et underskud dækkes af den opsparede egenkapital. Du kan læse foreningens gældende vedtægter nederst. 

FFF har 3 traditionsrige arrangementer, der gennemføres år efter år: Marchen Fur Rundt i juli, træskibssejladsen i september og en hjælperfest. 

Marchen Fur Rundt: 
Hvert år – altid den anden lørdag i juli – afholdes marchen Fur Rundt. Det skete første gang i 1969. Starten går fra havnen. Undervejs er der 3 rastepladser.  

Nogle tilbagelægger de godt 20 km på et par timer, andre bruger det meste af dagen. Når man kommer i mål på Fur Havn kan man købe grillmad, drikkevarer og sidst på eftermiddagen også aftensmad. Om aftenen spilles der op til vablebal i det store telt. Alle er velkomne – med eller uden vabler! 

Træskibssejladsen Limfjorden Rundt: 
Hvert år i uge 37 samles omkring 65 gamle træskibe til nordens største træskibssejlads Limfjorden Rundt. Skibene kommer fra Danmark, Norge og Sverige. I løbet af fredagen anløber de stolte skibe Fur Havn med omkring 700 ”søfolk”. Om aftenen er der fællesspisning og musik i teltet. Næste morgen lyder startskuddet kl. 9. Skonnerter, galeaser og mange andre bådtyper forlader igen Fur for fulde sejl. 

Man kan opleve folk, der samles på Furs udsigtspunkter for at nyde synet af de smukke sejlskibe på fjorden. Mange tager en tur på havnen om fredagen for på nærmeste hold at nyde skibene og duften af tjæret tovværk. 

Hjælperfesten: 
Det er blevet en tradition, at FFF hvert år i vinterperioden inviterer de godt og vel 100 frivillige til en hjælperfest, som tak for indsatsen. Den frivillige indsats er helt afgørende for foreningens virke. Til hjælperfesten inviteres også de nye tilflyttere, der er kommet til Fur de seneste to år. Så får de også mulighed for at blive en del af fællesskabet. 

Kontingent: 
De deltagende foreninger skal indskyde 5.000 kr. for at blive optaget i Furs Forenede Foreninger. Medlemskredsen består af Fur Bådelaug, Fur kunst, Fur Museums Støtteforening, Fur Tennisklub og Fur Ø-forening. 

Furs Forenede Foreningers samarbejdsudvalg består af: 
Konstitueret Formand og tovholder Limfjorden Rundt: Janne Søndergaard, Fur Bådelaug 
Næstformand: Leif Lundgaard, Fur Kunst 
Sekretær og tovholder Fur Rundt: Betina Sohn Kæseler, Fur Bådelaug 
Kasserer: Knud Peder Jensen, Fur Tennisklub 
Medlem og tovholder Fur Rundt: Laila Ladegaard, Fur Ø-forening 
Medlem: Otto Vester, Fur Museums Støtteforening 
Medlem: Anne Marie Mortensen, Fur Ø-forening 
Medlem: Steen Wind-Jeppesen, Fur Museums Støtteforening 
Medlem: Helle Norup, Fur Kunst 

Kontakt til FFF 
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
 

Dette foreningsportræt er skrevet af John Brinch Bertelsen og sidst opdateret april 2025. Send info til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres. 


Samarbejdsaftale for
Furs Forenede Foreninger
    
§1    Furs Forenede Foreninger (FFF) er et foreningssamvirke, der koordinerer samarbejdet om fællesarrangementer og – initiativer, der er for omfattende for den enkelte forening.

§ 2     Alle foreninger, der er hjemmehørende på Fur, kan optages i FFF mod at betale et indskud på 5.000 kr. Samarbejdsaftalen skal underskrives af medlemsforeningernes bestyrelsesformænd.

§3a    FFF ledes af et samarbejdsudvalg bestående af højest 2 repræsentanter for hver af de deltagende foreninger. Repræsentanterne udpeges af de enkelte foreningers bestyrelser og refererer tilbage til disse efter de enkelte foreningers forretningsorden.

§3b    FFF tegnes af formanden og kassereren. I tilfælde af formandens fravær af kassereren sammen med to andre medlem af samarbejdsudvalget.

§3c    FFF kan give prokura til en ekstern bogholder/regnskabsfører uden for samarbejdsudvalget.

§ 4     På første møde hvert år senest 1. maj konstituerer Samarbejdsudvalget sig med Formand, Næstformand, Kasserer, Sekretær og Arrangementsansvarlige.

§5    På første møde hvert år udpeger samarbejdsudvalget 2 revisorer.

§6    Alle medlemmer af samarbejdsudvalget kan på deres foreningers vegne komme med forslag til fællesarrangementer. Det står de deltagende foreninger frit, om de ønsker at deltage i et forestående arrangement.

§ 7a     Et arrangement ledes af en arrangementsansvarlig som udpeges af samarbejdsudvalget. Den arrangementsansvarlige skal udpeges blandt samarbejdsudvalgets medlemmer.

 §7b     Alle foreninger tilmeldt FFF bidrager med medhjælpere til FFFs arrangementer. Den arrangementsansvarlige meddeler, i god tid før afholdelsen, de enkelte foreninger hvor mange medhjælpere, der er behov for og hvilke opgaver, der skal løses.

§8    Efter hvert arrangement skal der udarbejdes et arrangementsregnskab med samtlige afholdte udgifter og indtægter. Regnskabet skal godkendes af FFF’s samarbejdsudvalg.

§ 9     Et eventuelt arrangementsoverskud indsættes på FFF´s konto, indtil der er opbygget en likvid kapital på 60.000 kr. Den likvide kapital skal øges med 10.000 kr. årligt til beløbet udgør 90.000 kr.

§10a     FFF skal have 60.000 kr. i likvid kapital stigende med 10.000 kr. årligt til beløbet udgør 90.000 kr.

§10b Når FFF´s likvide kapital efter et arrangement overstiger 60.000 kr. - stigende med        10.000 kr. årligt til 90.000 kr. - skal der ske en uddeling af det overskydende beløb til de deltagende foreninger.
Foreninger, der har frameldt sig at stille med medhjælpere til et arrangement, deltager ikke i uddelingen efter dette konkrete arrangement.
§10c Uddelingen af overskud sker én gang årligt, inden udgangen af det pågældende kalenderår.

§11 Et eventuelt arrangementsunderskud dækkes af FFF´s likvide kapital.

§12.    En evt. ændring af den likvide kapital (jf. §10) skal godkendes af et flertal af de deltagende foreningers bestyrelser.

§13     FFF´s Samarbejdsudvalg kan ikke indgå i varige forpligtelser, der indebærer, at den likvide kapital falder til under 60.000 kr. stigende med 10.000 kr. årligt til 90.000 kr.

§14    En forening kan ekskluderes, hvis mindst 2/3 af de deltagende foreninger i FFF stemmer for det.

§15    En forening kan melde sig ud af FFF. Udmeldelse skal ske skriftligt og vil altid være med virkning pr. d. 31/12 i det kalenderår begæring om udmeldelse indgives. Begæringen skal være under¬skrevet af den pågældende forenings bestyrelsesformand.

§16    Hvis en forening ekskluderes eller træder ud af FFF, mister den pågældende forening både sit indskud og sin andel af den opsparede kapital.

§17    Hvis samtlige deltagende foreninger kollektivt opløser FFF, fordeles FFF aktiver mellem de deltagende foreninger. FFF betragtes som værende opløst, hvis antallet af deltagende foreninger falder til 4 eller derunder.

Denne samarbejdsaftale er godkendt af FFF’s samarbejdsudvalg foråret 2022 og efterfølgende af de enkelte foreningers bestyrelser. De deltagende foreninger tiltræder aftalen med formændenes underskrift. Samarbejdsaftalen erstatter tidligere aftaler og træder i kraft når der foreligger en underskrevet aftale, dog senest 1. juli 2022.



Fur Ø-forening              Fur Bådelaug          Fur læseforening
Dorte Christensen         Tove Heidemann         Birte Vester

 
    




    
Fur Tennisklub         Fur Museums Støtteforening     Furkunst
Knud Peder Jensen         Otto Vester            Inge Lise Larsen


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Efterårskoncerterne fylder Fur Forsamlingshus.

Læs mere...

Fur Museums Støtteforening - har opdateret deres side

I 1953 stiftedes den museumsforening, der stod bag etableringen af Fur Museum og driften de næste godt 50 år. I 2007 blev Fur Museum en del af Museum Salling, der var museumsorganisationen for hele Skive Kommune. Fur Museum blev nedlagt som selvstændig organisation, og den oprindelige museumsforening på øen blev til Fur Museums Støtteforening. 

Foreningens aktiviteter: 

Fur Museums Støtteforening gennemfører hvert år tre tilbagevendende aktiviteter, nemlig: 
- et forårsarrangement – en naturvandring med geologisk indhold. 
- et grundlovsarrangement 5. juni – en eftermiddag med tale, sang samt kaffe og kage i Fur Museums have. 
- en sommerfest i juli – medlemsfest med mad og musik i museumshaven. 

De enkelte arrangementer forhåndsomtales på FurNyt.dk og i medlemsinfo. 

Fur Museums Støtteforening deltager også i Furs Forenede Foreninger og medvirker derfor til planlægning og gennemførelse af marchen Fur Rundt i juli og træskibssejladsen Limfjorden Rundt i september. 

Læs mere om foreningens virke: 
Det er nemt at finde mere på FurNyt.dk. Skriv for eksempel Fur Museums Støtteforening i søgefeltet på forsiden og tryk enter, Så får du en liste over artikler med søgeordet. Søgningen kan gentages med andre søgeord. God læsning. 

Medlemskab: 
Alle med interesse i museets arbejde med Furs geologi og kulturhistorie kan optages som medlem. Generalforsamlingen 2025 fastsatte kontingentet til 150 kr. for enlige og 275 for par. Kontingentet indbetales på kontonummer: 8510 000 72 52 943 Eller på Mobilpay: 82 45 03 

Kontakt formanden, hvis du ønsker mere info om foreningen. 

Bestyrelsen består af: 
Formand Otto Vester:  Mobil 20 90 98 77 eller   Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
Næstformand: Steen Wind Jeppesen 31 39 14 59. 
Kasserer: Inge Shee 40 62 30 54. 
Sekretær: Caroline Nebel 30 25  27 37. 
Menigt medlem: Randi Winther 42 56 49 79. 
Suppleanter: Kirsten Høegh 30 20 53 58 og Lars Larsen 21 69 29 26. 
Revisor: Thorkil Sohn 29 26 23 07. 
 

Dette foreningsportræt er lavet af John Brinch Bertelsen og senest revideret april 2025 

Send venligst besked til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres. 


Læs mere...

LAG Småøerne - underskriftsindsamling

De europæiske Lokale Aktions Grupper (herunder LAG Småøerne) er i fare for at miste sine puljemidler og driftstilskud fra 2028 og fremad. Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der har gjort LAGerne opmærksom på, at der i de kommende forhandlinger om EUs flerårige budget, vil være kræfter, som vil arbejde for at afskaffe kravet om, at LAG/LEADER skal udgøre mindst 5% af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Fonden er en del af EUs landbrugspolitik.  

 

I forlængelse af ovennævnte trussel, har den europæiske LAG/LEADER-organisation, ELARD, iværksat en underskriftindsamling i hele Europa til støtte for LAG’erne/LEADER.

 

På vegne af LAG Småøerne vil jeg gerne opfordre jer til at støtte op om initiativet og deltage i underskriftsindsamlingen. Det er ikke et krav at man er øbo, eller bor i et landdistrikt, for at deltage. Det er supernemt og hurtigt at underskrive.

 

I finder den danske udgave under det danske flag her:

A stronger future for rural Europe - Elard

 

Målet er at samle mindst 100.000 europæiske underskrifter inden for den næste måned.

 

Læs mere...

SKAL BRUGSEN FUR LUKKE??   - JA MÅSKE!  

Det er den alvorstunge overskrift på den flyer, som Brugsen Fur havde med i den pakke, der blev omdelt til samtlige husstande på øen lige før Påskeferien. Spørgsmålet er så tankevækkende, at FurNyt har valgt at gengive indholdet her på Furs hjemmeside. Det sker efter aftale med Brugsen Fur. 

Brugsen Fur skriver: Vi står i den meget kedelige situation at i 2024 er omsætningen faldet med ca. 1 million kroner  
Derfor har vi brug for din støtte og hjælp nu og fremover!  

HVORFOR ER DIN STØTTE VIGTIG?  

  1. Bevaring af lokalsamfundet  
    Ved at handle lokalt hjælper du os og dig selv ved at bibeholde en aktiv og attraktiv ø med skole, børnehus og en masse aktive foreninger.  
    En stærk og levende Brugs er med til at tiltrække nye beboere og turister. Dette skaber en stabil og attraktiv ø for nuværende og kommende generationer.  
  2. Bevarelse af Brugsen er med til at bibeholde værdien af boliger på Fur, både helårsboliger og fritidsboliger.  
    Lukker Brugsen, vil det som man ser mange andre steder i vores nærområde betyde, at alle boliger falder i værdi, også din!  
    Vi må se det som en investering i egen bolig hver gang vi handler i Brugsen, og en investering i Fur som Ø.  

 VIL VI BRUGSEN, VIL VI FUR?  

I Brugsen har vi mange extra ydelser som vi ville have svært ved at undvære og som ikke findes i discountbutikker: 
For eksempel pakke shop, DAO, GIS og Postnord, vi har tips og lotto, levering fra apoteket, udbringning af varer til ældre, lokale sponsorater til et væld af foreninger på øen.  

HVORDAN KAN DU HJÆLPE?  

Handl Lokalt: prioriterer dine indkøb i Brugsen, for at sikre butikkens eksistens er du nødt til at lægge en større del af dine indkøb der.  
Spred budskabet: Del vigtigheden i, at støtte vores butik, med venner, familie og naboer. Sammen kan vi nå at redde vores Brugs.  

KOM MED INDPUT:  

Vi er altid åbne for dine ideer og forslag til hvordan vi kan forbedre vores butik, men husk vi skal tjene penge, for ellers er vi her ikke.  
Lad os stå sammen og sikre at Brugsen Fur forbliver på øen. Med din støtte kan vi bevare vores butik.  

Har DU råd til at lade være?  
Hilsen uddeleren og Bestyrelsen i Brugsen Fur  

Læs mere...

Leifs Galleri – Kunst og Livsstyrke på Stisager

Et unikt galleri med sjæl og historie

Leif Lundgaard har skabt sit eget kunstneriske univers i den gamle lade på Stisager, hvor han bor. Dette er ikke blot et traditionelt galleri – det er en helt særlig oplevelse. I haven har Leif opført en cirkelformet udstilling med sine karakteristiske skulpturer, som han kalder “hjerner”. Disse unikke værker er placeret på gamle jernbanesveller og fortæller hver især en historie. I midten af cirklen finder man en bålplads, der fungerer som et samlende element og understreger stedets varme og kreative atmosfære. 

En varm modtagelse
Galleriet åbnede i påsken og har allerede tiltrukket mange besøgende – både lokale, turister og Leifs familie. Modtagelsen har været overvældende positiv, og Leif glæder sig over den interesse og støtte, han har oplevet. 

Kunst skabt i nuet
Leifs kunstneriske proces er præget af intuition og spontanitet. Han arbejder uden at overtænke, da han mener, at for meget planlægning kan dræbe den kreative energi. Denne tilgang giver hans værker en særlig vitalitet og autenticitet, der gør dem levende og nærværende. 

Værker med dybde og betydning
Leif har allerede skabt en række værker, som både kan opleves i galleriet og købes. Et af de mest bemærkelsesværdige værker er et stort, massivt kors, der symboliserer de udfordringer, han har mødt i livet. Det er et værk, der inviterer til refleksion og eftertanke. 

En livsændrende dag
Den 26. august 2017 blev en skelsættende dag for Leif. En blodprop ændrede hans liv markant – han mistede bevægelsen i venstre side, hukommelsen svigtede, og hans tidsfornemmelse forsvandt. Denne oplevelse blev dog også en kilde til inspiration for hans kunst. “Hjernerne” i hans udstilling repræsenterer hans personlige rejse – en livsstige, der fortæller om både de kampe og sejre, han har oplevet. 

Besøg Leifs Galleri
Hvis du besøger Fur, bør du ikke gå glip af Leifs Galleri. Det er mere end kunst – det er en oplevelse, der rører og inspirerer. 

Praktisk information
Adresse; Stisagervej 10, 7884 Fur
Åbningstider; Hver søndag kl. 11-17 eller når flaget er ude.

På billederne ses Leif med skægget og ægteparret Vicki og Søren,  der var forbi.

 

Læs mere...

Indkaldelse til Generalforsamling i Fur Ungdomsklub - Furs Fantastiske Ungdom - Torsdag d. 22. Maj kl 19,30

Indkaldelse til Generalforsamling i Fur 

Ungdomsklub - Furs Fantastiske Ungdom

 

Torsdag d. 22. Maj kl 19,30 i Ungdomsklubbens lokaler i Fur Væksthus

 

Af hensyn til kaffe/kage skal tilmelding ske til Charlotte senest d. 15/5 på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

indkomne forslag kan ligeledes sendes på mail til Charlotte senest 8 dage før.

 

Dagsorden ifølge vedtægter.

 

Er du blevet nysgerrig på hvad vi går og arbejder med sammen med de unge mennesker, så mød op og få din nysgerrighed styret. Vi hilser alle velkomne på vores generalforsamling ?

 

Vel mødt Bestyrelsen

 

Venlig hilsen

Charlotte Jørgensen

Læs mere...

Fur Lokalarkiv har opdateret portrættet

Fur Museum, Nederby 28, rummer også Fur Lokalarkiv, der samler på informationer om furboernes historie og udviklingen på øen. Til arkivet er tilknyttet to ansatte og flere frivillige, der hjælper til med håndtering af titusindvis af papirsider, fotografier og digital information.

Fur Lokalarkiv besvarer hvert år i hundredvis af spørgsmål fra medier, myndigheder, privatpersoner, studerende og virksomheder, der søger viden.  
Informationerne fra lokalarkivet bliver også brugt, når museets kulturhistoriske medarbejdere laver udstillinger, holder foredrag eller skriver bøger og artikler. 
Du er også velkommen til at kontakte arkivet, hvis du har et spørgsmål. 

Hvad rummer Fur Lokalarkiv?

  • Arkivalier fra Furs foreninger, institutioner og virksomheder – f.eks. protokoller og regnskaber 
  • Arkivalier vedrørende ejendomme og beboer på Fur 
  • Mere end 10.000 registrerede fotos fra Fur 
  • Kort, tegninger og malerier 
  • Avisarkiv med Fur i Skive Folkeblad 1934-1976 og 1993 til nu 
  • Kopisamlinger fra landsarkiv og Rigsarkiv 
  • Bibliografi med næsten al publiceret litteratur vedrørende Fur 
  • Film og lydbånd vedrørende Fur 
  • Udstillinger ved Gammel Havn og museumsgården Det lille Land 

Fuur Samlingen og Fur Basen:

Hvis du søger slægtsoplysninger henviser vi til Fur Basen, http://fuursamlingen.dk/FurBasen/index.htm  der rummer samtlige furboere fra år 1600 til 1930 og deres slægtsrelationer. Der kan søges på fornavne eller efternavne og udskrives anetavler og efterslægter. Det er Jens V. Olsen fra Roskilde, der siden 1954 har lavet et forbilledligt arbejde med digitalisering af oplysninger fra kirkebøger, folketællingslister og meget andet. Fur Basen er en del af Jens V. Olsens Fuur Samlingen http://fuursamlingen.dk/TNG/index.php


Vil du hjælpe?

Der er flere frivillige, der hjælper til på Fur Lokalarkiv med registrering og scanning af billeder, indtastning af kilder og arbejdet med avissamlingen. Hvis du har lyst til at blive frivillig, så kontakt arkivet. Det kan både være spændende og hyggeligt at være med til at bevare og tilgængeliggøre Furs og Furboernes historie.

 

Kontakt

Arkivleder Kaspar Tjalve 
T: 9915 6918 
M: 3191 5041 
E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Åbningstider 
Fur Lokalarkiv har åben efter aftale med arkivlederen. 

 
Siden 2007 har Fur Museum og Fur Lokalarkiv været en del af Museum Salling. , der har mange aktiviteter og besøgssteder. Få mere info på MuseumSalling.dk 

Dette portræt er udarbejdet af John Brinch Bertelsen og er senest opdateret 19. april 2025. Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres. 

 

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category.php on line 191