Menu
Artikel

Artikel (3965)

Fur Bryghus forventer at sælge ud af årets juleøl

Der er både øl med og uden promiller på hylderne, når man går på jagt efter øl fra Fur Bryghus til årets julefrokost hos forhandlerne. Bryggeriets juleøl er sendt ud i handlen og efterspørgslen tegner til en god julehandel.

- vi er på markedet med en en Fur Julebryg (6.5% Alc.), Fur Christmas Ale (9.4% Alc.), Fur Julefrokost (2,7% Alc.) Fur Alkoholfri Jule Ale (0.5% Alc.), samt en Vulcano Julebryg på 6,2%.

Vi ser et stigende marked for alkoholsvage eller -frie øl og det er også baggrunden for, at vi har vores Julefrokost-øl og Alkoholfrie Jule Ale med i sortimentet, fortæller Forretningsfører Per Kristensen, Fur Bryghus.

Det femte produkt er Fur Julesnaps, der er en dansk akvavit med toner af Rom, appelsinskal og kanelbark. Med andre ord: smagen af rigtig jul.

- vi kan godt mærke, at kunderne glæder sig til jul allerede og det smitter af på vores salg, der er kommet godt i gang. Vi har seks juleprodukter på markedet heraf fem øl og en julesnaps, og det er både restauranter, specialhandlen og udvalgte dagligvarebutikker, der tager fra ligesom vores populære gaveæsker finder vej hos rigtigt mange virksomheder, siger Per Kristensen.

Han forventer, at samtlige juleøl fra årets ”julebryg” på Fur Bryghus, sælges ud i løbet af den kommende måned.

Du kan læse meget mere om juleprodukterne på www.furbryghus.dk

Yderligere information:
Per Kristensen, Fur Bryghus, tlf. 2174 2504

Læs mere...

"Julekrybbeværksted" på Fur Museum

Fra Wikipedia:
En julekrybbe er en tableauopstilling, der med figurer viser den stald (eller hule indrettet til dyr) i Betlehem, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Opstillingen laves oftest med små figurer, men ses også med figurer i fuld menneskestørrelse. Med i opstillingen er som regel Jesusbarnet i krybben og Maria og Josef. Der er også en okse og et æsel i stalden. Krybben har som regel også figurer af hyrder, får, engle og betlehemsstjernen. De tre vise mænd med deres kameler bliver traditionelt sat ind i krybben ved hellig tre kongers fest tretten dage efter juledag.

I år er der mulighed for at udfolde ens kreative evner på Fur Museum. Museet byder indenfor til et julekrybbeværksted. Her kan man lave figurerne til en meget personlig julekrybbe. Man kan fx fremstille/fremtrylle Jomfru Marie, Josef, en hyrde eller en af de vise mænd. Man kan nå at lave én figur og så bygge videre derhjemme, - eller man kan komme og lave endnu en figur næste år.

Arrangementet foregår den 24. november kl. 19-22. Lisbet Hauge inspirerer og vejleder. Lisbet har i mange år arrangeret ”Engleværksteder” på Herning Billedskole.

Der er materialer og redskaber, så alle kan lave en figur, men man må meget gerne også selv medbringe en pose med forskelligt papir, bånd, snore, sjove dimser og lignende, så figurerne får et endnu mere personligt præg.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Tilbuddet er for voksne. Det koster 75 kr., og man skal tilmelde sig.

Julekrybbeværkstedet er arrangeret af John Bertelsen Fur Museum og Lisbet Hauge.

Venlig hilsen

Lisbet Hauge

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf. 29 10 17 41

Læs mere...

Valgmøde på Fur Museum

Mandag den 8. november var der indbudt til valgmøde for de tre lokaler kandidater, der håber at være en del af det kommende byråd i skive. De tre kandidater, der mødte ca. 60 spørgelystne vælgere, var Dorte Christensen, der stille op for socialdemokratiet, Ellen Bye Jensen, der har sit ståsted i det Radikale Venstre og Betina Bugge, der er opstillet for Venstre og som har siddet i byrådet i 8 år.  Det var Fur Udviklingsråd, der havde taget initiativ til mødet. Formanden for rådet John Bertelsen bød velkommen og pandekagemester Jørgen Christiansen var ordstyre og sørgede for, at hver kandidat fik lige meget taletid.

Alle tre kandidater havde forud fået samme tre emner at skulle forholde sig til, hvorefter der var spørgsmål fra salen. Det emne, som dukkede op flest gange var den truende nedrivning af boliger på Bjerregårds Bakke. Boligselskabet AAB i Skive ejer boligerne og ønsker at nedrive fire boliger. Den sag fik blodtrykket til at stige hos adskillige og ord som ”urent trav”, manipulation, svindel fyldte Museet nybygning.

Alle tre kandidater synes at være enige om, at der var ting i sagen som var svært helt at forklare. Øget tilflytning og hvad vi gør for at fastholde de unge tilflyttere på øen, var også noget, der blev diskuteret.

Efter mødet fik Thomas Olesen fra Skive Kommune ordet. Han kunne fortælle, at Fur er blevet udvalgt til et område, hvor der i de næste ti år skal laves en ”Helhedsplan”. Der følger 6 millioner med og i nærmeste fremtid bliver der mulighed for fysisk at møde op på Fur og komme med sine gode ideer.

Ideen er nemlig, at det er borgerne på Fur, der selv skal være med til at forme øens fremtid. Der bliver husomdelt flyers en af de nærmeste dage, hvor proceduren er nærmere beskrevet.

 

Læs mere...

Fur Bryghus udvider med juleåbent alle fredage

Som noget nyt kan man nyde julehygge på Fur Bryghus alle fredag aftener den 19. og 26. november samt 3. og 10. december.

- vi plejer ikke have åbent for aftenservering, men åbner op de kommende fire fredage, hvor vi byder på julehygge. Det bliver ikke den store tunge julefrokost, men derimod en lækker delikat to retters menu med mulighed for at udvide den til en tre retters menu, hvis man har lyst til det, fortæller Restaurations- og Eventchef Danni Boysen, Fur Bryghus.

Menuen fredag aften byder på Porter- og appelsinmarineret svinefilet i mild pebersauce serveret med Pommes Anna, Grønkål soufflé, letrøget pastinakpure samt syltede æbler. Herefter en mousse af risalamande med kirsebæriscreme, kandiserede nødder samt kirsebær broken gel og sprød Tuilles efterfulgt af kaffe/te med juleknas.

Åben for julemad i dagtimerne i weekenderne

Herudover serveres Fur Bryghus´ traditionelle julefrokost en række udvalgte lørdage den 20. og 27. november samt 4. og 11. december i dagtimerne.

- vi serverer en gigantisk julebuffet med syv kolde, syv lune og tre søde retter alt med afsæt i julen og de ting, vi alle forbindelser med og elsker ved julen bl.a. Sild, sylte, tarteletter, fiskefilet, leverpostej, ribbenssteg, and og så videre. Og så selvfølgeligt vores eget fantastiske juleøl og julesnapse til, fortæller Danni Boysen.

Der er så stort run på julefrokosterne, at man serverer i to hold hver lørdag. Første hold er kl. 11.30 og andet hold kl. 14.00.  

På søndagene den 21. og 28. november samt 5. og 12. december er der også åbent, hvor man byder på julebrunch.  

- en rigtig hyggetur, hvor man kan tage en dejlig gåtur omring Knudeklinterne og nyde den flotte natur før eller efter brunchen, påpeger Danni Boysen.

Man kan se menuerne og bordbestilling på www.furbryghus.dk

Yderligere information:
Danni Boysen, tlf. 2349 2198

Læs mere...

Jonah Blacksmith bliver hovednavn til Fur Bryghus Sommerkoncert

Fur Bryghus Sommerkoncert

Det bliver et af landets absolut mest populære bands, der bliver hovednavnet, når der afvikles Fur Bryghus Sommerkoncert, lørdag den 13. august 2022.  Jonah Blacksmith med rødder i Thy spiller hærger lige nu alle landets radiostationer og de får selskab af Rasmus Walther, Zididada, Sømændene og AbbA-CZ.

- Jonah Blacksmith er et fantastisk livenavn, der passer utroligt godt ind i Fur Bryghus Sommerkoncert og vores smukke omgivelser på Fur. De er på turne lige nu, og spiller for fuldstændigt udsolgte huse overalt, hvilket også er tilfældet i Nykøbing Mors om en uges tid, fortæller Danni Boysen fra Fur Bryghus.

Jonah Blacksmith består af brødrene Simon Alstrup og Thomas Alstrup, der begge har rødder i Thy. Jonah Blacksmith er opkaldt efter brødrenes bedstefar Johannes Alstrup, der var smed i den lille by Koldby i Thy. Bandet har udgivet tre studiealbum i form af debuten ’Northern Trail’ i 2014 samt et selvbetitlet album i 2017. 23. oktober 2020 udgave bandet sit tredje studiealbum 'Brothers', der ligesom de to forgængere, er blevet kæmpesuccesser.

- på scenen foran Fur Bryghus har Jonah Blacksmith hele deres band med, og vi tør godt love en koncert i absolut særklasse, siger Danni Boysen.

Walther, Zididada og Sømændene klar til Fur

Hvis man tænker hits som ’Dybt vand’, ’Endeløs’, ’Verden i stå’ og ’På den dag som i dag’, tænker man også på den danske sangstjerne Rasmus Walther. Han fik sit folkelige gennembrud, da han deltog i ’Toppen af Poppen’ på TV2.

- Rasmus Walther er et forrygende livenavn, der passer perfekt ind i vores koncept. Det samme gælder Zididada, som vi kender med store hits som ’Zididada Day’, ’Walking On Water"’og ’Happy Fool, påpeger Danni Boysen.

Programmet byder også på koncert med festbandet Sømændene.

- vi er jo et bryggeri og derfor synes vi også, at det kunne være sjovt at tilføje nogle kendte syng-med-øl-sange i koncertform. Publikum vil opleve nostalgi, sing-along og skålesange, men også en storladen og moderne koncertoplevelse. Men vigtigst af alt vil publikum føle sig som en uundværlig del af den fest, der bliver holdt på scenen, hvilket har været rød tråd gennem alle de 20 år, Sømændene har spillet koncerter i landet, fortæller Danni Boysen.

I de kommende uger udkommer det første nye album med svenske ABBA i fire årtier.

- dem får vi nu nok ikke på scenen, selvom det ville være et scoop. I stedet kommer ABBA-CZ, der er et fantastisk ABBA-tribute-band, der spiller alle de gamle elskede klassikere, fortæller Danni Boysen.

Begrænset antal billetter med rabat
Billetsalget starter fredag den 29. oktober 2021 kl. 10.00, hvor der bliver mulighed for at købe et begrænset antal billetter, der gælder hele dagen, til kun 395 kroner. Prisen stiger til 495 kroner per styk fra mandag den 1. november 2021 kl. 10.00.

Billetter til solokoncerten med Anders Blichfeldt sælges på www.furbryghus.dk, hvor man også kan finde yderligere informationer.

Yderligere informationer:
Danni Boysen, Fur Bryghus, tlf. 97 59 30 60

Læs mere...

Furhavn - Etablering af ny Langskibsbro - Igangsætning primo 2022

Fur Havneforening og Skivekommune har gennem de sidste 4 år arbejdet på etablering af ny Langskibsbro på Fur Havn på sydsiden af Fur Havn, med en længde på 105 m og en bredde på 4 m, med det formål at Fur Havn kan modtage større både, som store træskibe og større
lyst- og sejlbåde, i forbindelse med udvikling af havneområdet til glæde for lokale og besøgende.

Projektet har indhentet nødvendige tilladelser fra Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen.

Skive Kommune og Fur Havne-forening kan nu med glæde oplyse at finansieringen er på plads, og af der er lavet en entrepriseaftale med en hovedentreprenør.
Den samlede anlægssum ca. 5 mio.kr ekskl. moms.

Materialer er bestilt og arbejdet forventes opstartet primo 2022 med færdiggørelses senest august 2022.

Materialer forventes at ankomme til Fur Havn i januar eller februar 2022, hvorefter arbejdet med Langskibsbroen opstartes.

SE I ØVRIGT LINK : PROSPEKT AF  29 JAN 2019 : FUR HAVN – NY LANGSKIBSBRO - Klik her

Bygherre:  Skive Kommune
 
Bruger: Fur Havnforening, Fur

Rådgiver: WSP, Totalrådgiver, Esbjerg

Hovedentreprenør: Munck Havne & Anlæg A/S, Nyborg

Projektet er støttet økonomisk af følgende bidragsydere:

Fur Sparekasse Fonde

Fur Brand

Fur Bageri Fond

Spar Vest Fonden

Bolig og Planstyrelsen (Landistriktspuljen)

Bolig og Planstyrelsen (FLAG-Småøerne)

Fur Havne Forening

Landsbypuljen

Skive Kommune


Mvh.

Fur Havneforening

www.furhavn.dk


Kurt Kæseler
formand

Læs mere...

Musik på Fur Friskole og Børnehus - se video

Se video: https://youtu.be/B7ziSMdCkPE

Fredag den 5. november gav Lars Kristensen og Anderes Kappel Øvre koncert i Aulaen på friskolen. Anders er som bekendt friskolens musiklærer og flere af hans elever dukkede op for at opleve deres lærer i en ny rolle.  Forud for koncerten var der fællesspisning.

Det blev i det hele taget "en dejlig aften", som friskolen håber at kunne gentage ved lejlighed.

Læs mere...

Strømfirmaet Velkommen

Strømfirmaet "Velkommen" bliver ved med deres svindelnumre, og det er for mig en gåde, hvorfor man ikke kan stoppe dem med deres ulovligheder.

Jeg har for 2 år siden været i kløerne på dem, hvor de ved deres ulovlige salgsmetoder, fik mig franarret: 3.376 kr for 1½ mdrs, strømforbrug, og nu er de så begyndt igen med deres svindelnumre.
Jeg blev ringet op af en uforskammet sælger, en aften i  sidste uge, og trods det, at jeg sagde, at jeg ikke ville have mere med dem at gøre, da jeg får min strøm fra "Norlys,"Blev han ved, og sagde, hvor godt og billigt det ville blive, og at han ville sende nogle papirer til mig, som jeg skulle underskrive, men det har jeg bare ikke gjor,t,og jeg sagde, at han kunne ryge og rejse.
Stor var min forundring, da jeg opdagede, at de havde trukket 1056 kr. på min konto, og øjeblikkelig ringede jeg min bank op, og fik dem til at tilbageføre beløbet.

Jeg ringede så "Velkommen", op og fortalte dem, hvad jeg mener om deres ulovligheder. Så nu tror jeg nok, de skal lade mig være i fred, men jeg ville gerne, om det på een eller anden måde, kunne få dem stoppet. Jeg har prøvet, men det er ikke så let, hvis der er nogle, der kan være mig behjælpelig med det, ville jeg blive meget glad.

Erik Th. Nielsen.

Læs mere...

Åbne Døre 2021

Regina Egenæs, fra Reginas Staffeli, er med i Nordens største kunstfest  - Åbne Døre 2021.

Regina Egenæs er den førende kunster i Encaustic-Art/Voksmaling. 

Siden Juli 2020 er Galleriet på Bette Jenses Vej 6. 

Åbne døre bliver afholdt i samarbejde med kunstnere fra hele Norden. Hvert nordiske lands kunstnere holder gallerierne åben i hvert respektive nordiske land, som strækker sig fra Danmark, Norge og Sverige.

Lørdag, den 13. og søndag den 14. november fra kl. 10-17 begge dage.

Adressen er Bette Jenses Vej 6 -7884 Fur.

Vi ses.

Regina Egenæs

https://reginasstaffeli.dk

Phone: +45 2363 2365

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed