Logo
Udskriv denne side

Fur Kaffe og The får egen whisky

Påskelørdag er det et år siden, af ”Fur kaffe og The” slog dørene op for første gang. Det bliver fejret hele påsken med endnu en whisky i butikken sortiment. En whisky, der er specielt udvalgt af Villy Svinth. og som har fået sin egen Fur-etikette. Der sælges 50 nummererede flasker og to er taget fra til smagsprøver

Påskelørdag er det et år siden, af ”Fur kaffe og The” slog dørene op for første gang. Det bliver fejret hele påsken med endnu en whisky i butikken sortiment. En whisky, der er specielt udvalgt af Villy Svinth. og som har fået sin egen Fur-etikette. Der sælges 50 nummererede flasker og to er taget fra til smagsprøver.

Villy fortæller, at han gennem smagsprøver fra firmaet har udvalgt lige præcis den, som han mente ville stimulere smagsløgene bedst. På etiketten står, at:

Whiskyen kommer fra Caol Ila Destilleriet på Islay og er altså dejlig røget. Den er destilleret den 25. juni 1997 og tappet den 19. oktober 2009. Whiskyen har lagret på Hogshead # 7835 og kan altså kaldes en Single Cask.  Akoholprocentn er 46 % Vol og den er hverken kølefiltreret eller tilsat farve/karamel”.

Whiskyen er udvalgt fra et bestemt fad, og når de 50 flasker er solgt, kan den ikke fås mere og en ny vil blive udvalgt. Som udsmykning til etiketten er valgt den første ro-færge, som sejlede mellem Fur og Branden.

Når der til næste år skal vælge ny whisky, så bliver det Furs første motorfærge, der kunne medbringe én bil, der kommer på flasken. Og sådan vil det blive ved indtil alle færger er brugt som motiv. Hvem ved, om det ikke er det, der for alvor vil sætte gang i bygningen af en ny færge.

Der er i det hele taget gang i planerne hos Fur Kaffe og The. I ”Garagen”, som  Villy kalder rummet bag butikken, vil der sommeren over være skiftende udstillinger af lokale kunstnere og inde i den gamle lade, vil der blive lavet gulv og stillet op, så der kan spilles musik i de stille sommeraftener. Whisky-smagning og øl-smagning er også noget der kommer på programmet i sommerens løb. Men for de, som møder op Skærtorsdag formiddag kl. 10.00 kan få live at smage de gyldne dråber og hvis der falder ud efter smag købe en nummeret flaske med hjem.

29.03.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.