Menu

Kom til en ny inspirerende dag d. 11. oktober med Furs fællesskaber 

Kom til en ny inspirerende dag d. 11. oktober med Furs fællesskaber

Til ‘Fælles på Fur’ bliver mange af øens fællesskaber præsenteret og kan opleves. Dagen afholdes søndag d. 11. Oktober 2026 kl. 10-15.30 i Fur Forsamlingshus. Dagen står i fællesskabernes tegn, hvor det handler om alt det vi er fælles om. Øens foreninger, løse netværk og uorganiserede fællesskaber vil være præsenterede, så vi alle kan mødes på tværs og opleve øens mangfoldighed. Derudover vil der være oplæg om fællesskaber med Malthe Houe, stifter af Ung Kult og byrådsmedlem på Mors mm., og Tyge Mortensen, fremtidsforsker og landsbyekspert mm., med efterfølgende debat med Klaus K Pedersen, journalist ved TV Midtvest, som moderator. Debatten vil omhandle øens fællesskaber og om vi kan gøre tingene endnu bedre i fremtiden.  

Tilmeldingerne kommer i en lind strøm og fortsætter lidt endnu, så hvis du/I kunne have lyst til at vise jeres fællesskab frem hvad enten det er vinterbaderne, madholdet eller en forening, så er alle meget velkomne.  

Dørene er åbne for alle, der kunne have lyst til at se, hvad øens fællesskaber kan byde på. Vi ønsker, at forsamlingshuset skal summe af liv. Der vil være forplejning hele dagen, det kræver derfor tilmelding for at sikre sig morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Tilmeldingen skal ske til Birgit Ladefoged på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 

Vi håber på at se dig! Kom frisk og ta’ gerne familien og naboerne under armen til en inspirerende dag.  

 

Med venlig hilsen 

Karl Johan Jensen, Charlotte Priess, Karen Ladefoged, John B. Bertelsen og Birgit Ladefoged 

Undergruppe under Helhedsplanen

Til toppen