Menu

Småøernes Erhvervsdag 2025 - Fredag den 28. november 2025 - Fjeldsted Skov Hotel & Konference

  • Skrevet af 
Småøernes Erhvervsdag 2025 - Fredag den 28. november 2025 - Fjeldsted Skov Hotel & Konference

Vi vil gerne invitere dig til Småøernes Erhvervsdag 2025, hvor vi sætter fokus på netværk og samarbejder, og hvordan ø-virksomheder kan udnytte tidens trends og tendenser til at skabe vækst og udvikling i egen virksomhed. Vinklen vil i overvejende grad være på turisme, da mange virksomheder på småøerne har berøring med denne branche.


Vi har sammensat programmet ud fra resultatet af en større spørgeskemaundersøgelse og interviewrunde blandt erhvervsdrivende på småøerne, som vi gennemførte i forsommeren 2025. Der har vist sig et stort behov for at høre, og dele erfaringer med andre erhvervsdrivende, lave “speeddating” og få interessante faglige oplæg med hands-on tips til indsatser, som man kan tage hjem og afprøve i egen virksomhed. Alt det har vi kogt ned til et endags arrangement:

 

Småøernes Erhvervsdag 2025
Dato: Fredag den 28. november 2025
⏰ Tid: Morgenmad og netværk kl. 09.15 – Programstart kl. 09.45
Sted: Fjeldsted Skov Hotel & Konference, Store Landevej 92, 5592 Ejby, Vestfyn

 

Hvad kan du opleve på dagen?

  • Inspirerende oplæg og cases med fokus på turisme, herunder trends, forretningsudvikling og ø-placeringen som en særlig styrke
  • “Speeddating” med andre erhvervsdrivende
  • Hands-on tips og idéer, som du kan tage med hjem og bruge i din egen virksomhed

 

Du kan også læse mere om arrangementet her: lag-smaaoerne.dk/project/erhvervsseminar

 

Hvem kan deltage?
Alle erhvervsdrivende på småøerne, uanset branche,  samt foreninger, institutioner, destinationsselskaber, erhvervsorganisationer og ø-kommuner m.fl.

 

Tilmelding
? Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag den 21. november 2025. ? Arrangementet er gratis – men husk, at der opkræves et no-show gebyr på 300 kr., hvis du udebliver uden afbud.
NB! Husk at oplyse eventuelle særlige behov i forhold til forplejningen (allergener, vegetar m.m.)

 

Vi håber at du har lyst og mulighed for at deltage. Du er meget velkommen til at dele invitationen med andre på din ø, i din virksomhed, forening, organisation eller med dine samarbejdspartnere.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

 

Venlig hilsen

Anja Bech Knudsen

Koordinator for LAG Småøerne

Tlf. 20 30 99 17

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen