Menu

20 års jubilæumsudstilling i Karolines Hus på Fur - lørdag den 5. juli kl 14

20 års jubilæumsudstilling i Karolines Hus på Fur - lørdag den 5. juli kl 14

 

Lørdag d. 05.07.25. kl. 14 åbner Karolines Hus dørene til en ganske speciel udstilling. For ”huset” en stor begivenhed, for vi har eksisteret i 20 år. 

Derfor er alle sejl også sat til og vi har hentet prominente kunstnere fra Sjælland og formanden for Kulturelt Samvirke Skive Kommune Lasse Højgaard holder åbningstalen! 

Et festfyrværkeri af fantastisk kunst er vores gave til de besøgende i galleriet. 

Vi har inviteret Helle Rask Crawford, skulptør/bronze. 

Helle Rask Crawford arbejder figurativt i bronze. Hendes fokus ligger på dynamiske portrætter af mennesker og dyr og på magisk realisme. Hun har lært hos Keld Mose- holm og Tove Elmquist. Inspiration kommer ofte fra litteratur, historie, mytologi og politik eller bare øjeblikkets skønhed.  

Crawford er præmieret på det skotske kunstakademi. Hun er formand for Dansk Billedhuggersamfund.
 

Og en meget spændende keramiker/skulptør. 

Stine Juul. 

Titelbilledet

Stines skulpturer har et fredfyldt udtryk, da de har bløde former, og det organiske mønster, som appelerer til sanserne. Man får lyst til at lade sine fingre glide gennem rillerne.  

Skulpturerne er monokrome, de er højbrændt, så de er rå og uglaserede. Ønsket er at plante et spirende frø af ro, som kan spredes videre til andre, som ringe I vandet.  

 

Der skal også være noget til vægene: 

Linda Lildholdt maler/acryl – nonfigurativt. 

 

Linda arbejder med abstrakte, geometriske og amorfe former, der sættes sammen til det udtryk der er tænkt billedet skal indeholde. Det er vigtigt, at farven og formen og samspillet imellem dem er i stand til at udtrykke det der arbejdes hen imod, som skal være den sanselige oplevelse i værket. 

 

Ellen Bye Jensen maler/olie – figurativt. 

Ellen Bye Jensen lader sig inspirere af de konstant skiftende lysforhold i sine tolkninger af de kantede, laginddelte skrænter, de bølgende bakker, det skiftevis oprørte og blikstille hav og skyernes hastige flugt på den høje himmel.  

Helhedsindtrykket er ikke dansk. Farveholdningen er nogle gange næsten middelhavsagtig, præget af skarpe, rene og glødende farver, lige så voldsom som Willumsens eksalterede naturscenerier.  

 

 

 

 

Senest ændretLørdag, 05 juli 2025 09:28

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen