Søndag d. 06.07.25. kl. 14. åbner furkunst.dk sin årlige sommerudstilling i Fur Forsamlingshus
- Skrevet af furkunst.dk
Sommerudstilling på Fur.
.
Udstillingen er åben frem til d. 27. Juli, hver dag fra 13. – 17.
Udstillingen åbnes af formanden for Kultur- og fritidsudvalget i Skive Kommune Morten Enggaard.
Der er 28 aktive kunstnere på Fur, og så er der nogle stykker, som har sommerhus på øen, og derfor også er del af det aktive kunstnermiljø.
Det er dem, der udstiller deres sidste nye værker, og det er altid spændende, hvad der er sket i løbet af det sidste års tid.
Der er ikke plads til at hver kunstner kan vise sit fulde potentiale. Der skal være plads til alle, så det er mere en udstilling med ”smagsprøver”. Får man lyst til at se mere af en kunstner, så kan man opsøge vedkommende på Fur. Og det er ikke de store afstande, vi har her, så det er særdeles overkommeligt.
De deltagende kunstnere donerer hver et værk, som udloddes i løbet af udstillingsperioden. En enestående chance, for at erhverve sig et unikt værk for et meget lille beløb.
Der er gratis adgang, og udstillingen har normalt over tusind gæster i løbet af de tre uger, den er åben.
På billedet ser vi Troels Madsen byde velkommen.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen