Menu

Oplev Fur fra nye vinkler – sommeroplevelser for hele familien

Oplev Fur fra nye vinkler – sommeroplevelser for hele familien

 

Aftensejlads - Fur fra søsiden med Livø-færgen med Bertha K – hver mandag i skolernes sommerferie

Tag med på en uforglemmelig sejltur rundt om Fur og oplev øens smukke natur fra søsiden. Ombord på Bertha K kan du nyde synet af de imponerende Knudeklinter, som er kandidat til UNESCO’s naturverdensarv, mens solen går ned over Limfjorden.

 

Hvornår; Hver mandag i skolernes sommerferie, første gang d. 30. juni, kl. 19.30-21.30.

 

Afgang; Fur Havn.

 

Undervejs vil lokalguide Anette Gaden Dalsgaard dele spændende historier og anekdoter om Limfjorden, Fur og de mange seværdigheder, I passerer.

 

Praktisk information;

• Det er muligt at tilkøbe en sandwich eller medbringe en let aftensmad til turen.

• Drikkevarer skal købes ombord.

 

Fur fra den Blinde Vinkel – hver tirsdag i skolernes sommerferie

 

Tag med på en anderledes og inspirerende bustur rundt på Fur med tidligere museumsinspektør John Bertelsen som guide. John, der er blind, formidler øens historie og natur med en kombination af faglig viden, humor og jysk lune.

Hvornår; Hver tirsdag i skolernes sommerferie, første gang d. 1. juli.

 

Varighed; Ca. 1½ time.

 

Sprog; Guidet på dansk – med et strejf af lokal dialekt!

 

Afgang;

 

• Fur Havn kl. 11.00 (tilbage kl. 13.15).

• FUR Camping kl. 11.15 (tilbage kl. 13.00).

 

Turen byder på overraskelser, masser af smil og en unik indsigt i Fur fra en guide, der virkelig formår at åbne dine øjne for øens skønhed og historie.

 

Praktisk information;

 

Billetter skal bookes på forhånd via furcamping.dk , hvor du også kan finde flere detaljer.

 

Uanset om du vælger en sejltur med Bertha K eller en ø-rundtur med bus, venter der dig en oplevelse, du sent vil glemme. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Fur!


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen