Indkaldelse til borgermøde om opdatering af helhedsplan den 13.05 kl. 19.00
- Skrevet af John Brinch Bertelsen

Den sidste tid har været frustrerende for nogle, der har oplevet stilstand i forhold til Helhedsplanen. Der har til dels været stilstand for nogle af grupperne, men der er dog også andre grupper, som virkelig har arbejdet på de forskellige projekter.
Først på året var der møde i koordinationsgruppen for Helhedsplanen. Denne gruppe er nedsat for, at kommunen har mulighed for at følge med i de forskellige projekter, samt at de forskellige projekter kan snakke sammen og hjælpe hinanden bedst muligt. Her er der repræsenteret 2 fra hver gruppe i Helhedsplanen, hvilket er:
Ø-hus: Karen Ladefoged og Peter Bertelsen
Stier & Naturfaciliteter: Arved Michelson og Charlotte Priess Pedersen
Trafik & Veje: Kasper Brandi og Elke Mølgaard
Aktiviteter & Fællesskab: Erik Wind
Grupperne; Stier & Naturfaciliteter, Trafik & Veje og Fællesskab har flere emner under sig. Dette kan også ses i Helhedsplanen, som kommunen tidligere har udarbejdet.
Efter at flere har udtrykt deres frustrationer om Helhedsplanen, har vi valgt at tage hånd om dem og synes derfor, at det er på sin plads at komme med en opdatering om Helhedsplanen. Vi vil gerne invitere til et fælles borgermøde, hvor der kan gives en samlet opdatering på hele Helhedsplanen! Dette vil blive afholdt af alle grupper, som er under Helhedsplanen, så alle fortæller hvor de står henne i projektet. Grupperne er Ø-hus, Stier & Naturfaciliteter, Trafik & Veje og Aktiviteter & Fællesskab.
Borgermødet afholdes i Fur Forsamlingshus den 13.05 kl. 19.00.
Kom og få en opdatering på hele Helhedsplanen, og tag gerne din mand/kone, nabo eller ven med under armen!
Koordinationsgruppen
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen