Påskeudstilling - Karolines Hus, Fur - 12. april (fernisering kl. 14) til og med 2. påskedag d. 21. april
- Skrevet af furkunst.dk

Så er det forår, og safterne stiger, og vi bliver alle vækket til live efter vinterens dvale.
Også Karolines Hus på Fur sammen med mange andre gallerier på egnen - tilbyder en god kunstoplevelse op til påske og i selve påsken.
Vi præsenterer fem dejlige kunstnere i dagene 12. april (fernisering kl. 14) til og med 2. påskedag d. 21. april.
Ellen Bye Jensen: landskabsmalerier, Fur/Umbrien
Ingrid Dalby: Landskabsmalerier fra Thy
Erik Muff Reinert: kuglepenne billeder af dansende piger.
Ole Kildegaard: Maler: abstrakte landskaber fra Vestjylland
Karen Kristensen: Keramik med en bred vifte.
Ole Kildegaard
- Ole er uddannet bygningsmaler for han tegnede og malede lige fra barnsben af. Maleriet greb om sig i den forstand, at lærreder blev en større og større del af hans virke. I over fyrre år har Ole Kildegaard været en anerkendt kunstner i Nordvestjylland.
- Ole gør ikke meget væsen af sig og sit virke, men han er en pryd i rigtig mange hjem på denne egn. En ægte egnsmaler, der ikke er bange for kraftige farver.
- Ole Kildegaard fortæller:
“Mine billeder tager altid udgangspunkt i det landskab, jeg bor i her ude ved Vesterhavet: Det åbne, bakkede land med havet som nærmeste nabo.
Dette landskab har altid inspireret mig, men jeg forholder mig frit til det. Jeg kan ikke lade være med at fantasere og eksperimentere med motiv og farver, når jeg står ved staffeliet. Så mine billeder indeholder min glæde ved farver og den frie komposition, der grænser til det abstrakte – og dog kalder jeg ofte billederne: MIT LANDSKAB.”
Erik Muff Reinert
Dansen går I enge – den befriende ubekymrede og lette dans som hører ungdommen til.
Den dans der flagrende og sorgløs viser os den uskyldige og romantiske side af livet!
Det udtryk rammer EMR lige på kornet med sine vidunderlige kuglepennetegninger.
En helt speciel teknik, som han har genoptaget med stor succes!
Ingrid Dalby
Jeg elsker at male.
Farverne er altid ”på spil”.
Lokker mig til at begynde på et nyt maleri.
Min bopæl er i Thy, og så er Thys natur lige udenfor. Naturen her er storslået, og her henter jeg mange motiver til mine billeder.
Jeg har deltaget i undervisning i tegning på Ranum Kunstskole i et semester. Ligesom jeg har deltaget i malekurser med kompetente undervisere i mit senere liv.
Jeg har altid gang i et maleri. Kan slet ikke la’ vær’.
Det er en glæde for mig at få lov til at udstille i Karolines Hus, galleriet her på Fur, hvor naturen er flot og særpræget.
Dette og meget mere vil du kunne se:
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen