Næste søndag (den 9. marts) går tusindvis af indsamlere på gaden landet over - Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling
- Skrevet af Webmaster

Næste søndag (den 9. marts) går tusindvis af indsamlere på gaden landet over, når Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling løber af stablen for 27. gang. Og Skive-området er naturligvis også med. For eksempel repræsenteret ved en ung, lokal ildsjæl fra Fur. Nemlig den frivillige indsamlingsleder Ida Hedevang Thomassen:
Ida er vokset op på Fur, men i øjeblikket er hun flyttet til Aarhus for at læse Human Security på universitetet. Alligevel insisterer hun på at arrangere indsamlingen på sin hjem-ø i Limfjorden for andet år i træk - assisteret af sin familie.
"Fordelen ved lokalsamfundet er, at rigtig mange gerne vil hjælpe. Jeg føler, der er god opbakning i år - det var der også sidste år, hvor vi samlede næsten 13.000 kroner ind. Hver en krone gør en forskel ude i verden, og derfor vil jeg gerne gøre det igen i år," fortæller Ida.
Kontakt: Ida Hedevang Thomassen – 24 79 77 45
Sidste år samlede Folkekirkens Nødhjælp 11,5 millioner ind til landsindsamlingen. I år er indsamlingens fokus på at samle ind til mennesker ramt af krig og katastrofer i blandt andet Ukraine, Gaza og Zimbabwe. Krigen i Ukraine raser på sit fjerde år, mere end 1,9 millioner børn og voksne er lige nu drevet på flugt i Gaza - og i Zimbabwe blev befolkningen sidste år ramt af den værste tørkeperiode målt i 120 år. Aldrig har det regnet så lidt, og befolkningen er hårdt ramt af konsekvenserne.
"Verdens udfordringer kan virke uoverkommelige, men sammen kan vi gøre en forskel for de mennesker, der hver dag kæmper for en bedre fremtid. For dem selv og deres familier," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær.
"Verdens udfordringer kan virke uoverkommelige, men sammen kan vi gøre en forskel for de mennesker, der hver dag kæmper for en bedre fremtid. For dem selv og deres familier," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær.
Man kan stadig nå at melde sig som indsamler i Skive-området på www.nødhjælp.dk
Senest ændretTorsdag, 06 marts 2025 12:04
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen