Menu

Antistof og antiverden - livestream foredrag på Fur Museum

Antistof og antiverden - livestream foredrag på Fur Museum

Tirsdag den 7. november 2023 kan du opleve professor i fysik Jeffrey S. Hangst fortælle om, hvordan fysikere de seneste år er blevet i stand til at producere og studere antistof på en måde, som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. Da universet opstod ved Big Bang burde der være lige meget stof og antistof, og de burde tilintegøre hinanden – men antistoffet er pist forsvundet.

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teorier om antistof og derefter en dybere gennemgang af det eneste antistofatom, som det er lykkedes forskerne at fremstille: Antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof, modstykke til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen,  hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

   Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum, Fur Museums Støtteforening og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 7. november, at du kan høre foredraget om antistof.

Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40, og Kirsten Høgh tager sig af teknikken. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser  

Du kan opleve flere foredrag i løbet af efteråret:

Tirsdag 14/11 2023 Uden kryptering – intet internet
Tirsdag 21/11 2023 Celler deler os

 

Søger du mere information, så kontakt:

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33 og 97 59 35 76  
 

 

Til toppen