Menu

Ordnecentral Fur

Ordnecentral Fur

Siden juli 2014 har Foreningen Fur Væksthus ejet den tidligere kommunale skolebygning på Fur. Væksthuset lejer nogle af lokalerne ud til Fur Friskole og Fur Børnehus og stiller gymnastiksalen, legepladsen og bålhytten til rådighed for borgerne på Fur. Nu kommer et nyt tiltag i form af Ordnecentral Fur.

 

Hvad er Ordnecentral Fur?

Ordnecentralen består af fire gode mænd, der gerne vil give en hjælpende hånd for at reparere  næsten alt mellem himmel og jord, som er gået i stykker og på vej i en affaldscontainer, fordi det ikke kan betale sig at sætte det i stand. Det kan være noget husgeråd, værktøj, legetøj, redskaber til hus og have, elektronik og meget andet. Ordnecentralen vil ikke tage opgaver fra professionelle firmaer, men vil gerne bidrage til bæredygtighed og ressourcebesparelse ved at forlænge levetiden for ting og sager, der ellers står til kassation. Som udgangspunkt begrænser de dog opgaverne til ting, der kan bæres.

Du skal blot betale for eventuelle reservedele. Og du må gerne give en skilling til kaffekassen.  

 

Hvem står bag?

Ordnecentral Fur er bemandet med Otto Vester, Christian Danielsen, Poul Høegh og  Poul Kjærgaard. Du er velkommen til at kontakte Otto på 20 90 98 77 og Poul K. på 29 63 64 74 Kontakt dem, hvis du har noget, der skal ordnes. De lover ikke, at de kan klare alt, men de vil godt forsøge.

Fur Ordnecentral er formelt set en arbejdsgruppe under Foreningen Fur Væksthus. Og Ordnecentral Fur er medlem af den landsdækkende organisation Repair Cafe Danmark.


 

Åbningstider:

Ordnecentralen er bemandet hver torsdag fra kl. 14 til 15, så man kan komme og aflevere eller afhente i det tidsrum. Der kan træffes aftale om andre tidspunkter. Ordnecentralen har værksted i skolebygningen på Stisagervej 2. Værkstedet er på 1. sal i lokalet bag sløjdlokalet. Gå ind af døren ved gymnastiksalen, drej til venstre,  op af trappen og endnu engang til venstre. Så er du i Ordnecentralen.

Mobil nummer = 5021 8955

Undenfor normale åbningstider omstilles nummeret til Poul.



De fire initiativtagere er klar over, at navnet ordnecentral nok vil blive udtalt med et stumt d, men det tager de med et smil.

 

Dette foreningsportræt er skrevet af John Brinch Bertelsen september 2023. Send info til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når portrættet skal opdateres.

Til toppen