Menu

Fur Museum - Grundlovsmøde på Fur - Mandag den 5. juni 2023 kl. 15.00

  • Skrevet af 
Fur Museum - Grundlovsmøde på Fur - Mandag den 5. juni 2023 kl. 15.00

Fur Museum

Nederby 28, 7884 Fur

Siden 2004 har man på Fur markeret Grundlovsdagen med et arrangement, der tiltrækker rigtigt mange mennesker. Deltagerantallet svinger fra 60-70 til over 100. Det gør Grundlovsdagen på Fur til en af Skiveegnens bedst besøgte.

Gennem årene har talen været holdt af kendte politikere, organisationsfolk eller kulturpersonligheder. Den tradition fortsætter vi. I år bliver det folketingsmedlem Susie Jessen, der holder talen.

 

Program:

Kl. 15.00 byder John Brinch Bertelsen velkommen på vegne af arrangørerne Fur Museums Støtteforening, Fur Ø-forening og Museum Sallings afdeling på Fur.

Derefter er der en sang, kaffe og kage, samt fri snak.

Kl. 15.15 Holder Susie Jessen grundlovstalen, der sikkert giver anledning til mere snak.

”Det er tyvende gang, at der skal holdes Grundlovsmøde ved Fur Museum, og jeg har altid glædet mig til at høre talen”, siger museumsinspektør John Brinch Bertelsen og fortsætter: ”I år glæder jeg mig ekstra meget fordi Susie Jessen har sagt ja til at holde talen. Susie er nemlig formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hun er dermed formand for det folketingsudvalg, der har mest direkte indflydelse på livsvilkårene for os i de danske landdistrikter og ude på øerne. Det bliver spændende at høre hendes bud på både udfordringer og muligheder.”

Kaffe og kage m.m. kan købes.

Alle er velkomne – der er fri adgang fra kl. 14.30! Arrangementet finder sted i museumshaven.

 
Arr.: Fur Museums Støtteforening, Fur Ø-Forening og Fur Museum.

 
For yderligere oplysninger om Grundlovsarrangementet kontakt venligst:

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen

T: 9915 6933

E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Foto: Fur Museum

 

Til toppen