Menu

Referat fra generalforsamling i Fur Ø-forening 9. februar 2023

Referat fra generalforsamling i Fur Ø-forening

Generalforsamling 9. februar 2023 kl. 19 på Fur Færgekro

1. Valg af dirigent

    Olly Ekstrand foreslået og valgt

2. Bestyrelsens beretning

    Beretningen fremlagt ved formand Dorte Christensen. Beretning vedlagt som bilag.

    Suppleret af Anne-Marie med information om LAG Småøerne og opfordring til at melde sig ind. Hvis man tidligere har være medlem, skal man genindmelde sig da en ny periode er startet.   

3. Fremlæggelse af regnskab.

    Fremlagt ved ekstern kasser Elly Hedevang

    118 medlemmer i 2022, som er en markant stigning siden 2021.  

    Enkelte spørgsmål og derefter godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent

    Bestyrelsens forslag er at beholde nuværende kontingent på 75 kr. for enlige og 150 kr. for en husstand årligt.  

 5. Indkomne forslag.  
    Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

    Der er ikke modtaget nogle forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.  
    Bestyrelsesmedlemmer:  
    Karen Ladefoged og Dorte Christensen er på valg til bestyrelsen. Karen genopstiller, Dorte genopstiller ikke. Bestyrelsen peger på Linda Rasmussen.  
    Yderligere bliver Lasse Højgaard foreslået som kandidat.  

    Det skal afgøres ved afstemning hvem der vælges. Niels Sohn og sonja Justesen valgt som stemmetællere.  

    Ved skriftlig afstemning blev Karen Ladefoged og Linda Rasmussen valgt

Suppleanter:  
Karen Ladefoged (indtrådt i bestyrelsen) og Johannes Christensen er på valg som suppleanter.  

Bestyrelsen foreslår Amalie Højgaard og Jeppe Havn. De blev valgt uden modkandidater.  

7.  Valg af revisor. Niels Sohn er på valg.

    Niels Sohn modtager genvalg, og det støttes af bestyrelsen. Niels Sohn blev valgt.  

8.  Eventuelt.

    Kan Ø-foreningen skubbe på for at få el-ladestandere sat op. Den tages med til Skive Kommunes Ø-udvalg.  

 

Referent: Erik Wind Andersen            Dirigent: Olly Ekstrand

 

Bilag - Bestyrelsens beretning for året 2022:

Så er der gået endnu et år. Det har været et år hvor vi har været værter for mange gæster. Vi havde i samarbejde med Signe Munk inviteret kulturminister Ane Halsbo Jørgensen til et besøg på Bette Jens hyw. Det var en fin dag, og hun var meget positiv. Det ser ud som om vi nu får gelænderet. Det er selvfølgelig gelænderbanden der har trukket det største læs.  

Vi har også haft besøg af Folketingets udvalg for småøer. De var her i to dage og blev vist rundt på øen. De besøgte Marie og Kennet ved Fur Event, og museet hvor John fortalte. Tak skal de ha for det.  

Så var vi værter for SaDs generalforsamling. Det var et stort arrangement med deltagelse af 25 af de 27 danske småøer. Alt gik planmæssigt og alle var rigtig godt tilfredse. En stor tak til Jer der husede alle gæsterne. Samme weekend var der Familietræf på skolen med deltagelse af 12 voksne og 16 børn. Det var også en stor succes. Tak til Erik for at være tovholder på det. Det kalder på en gentagelse, men i år er generalforsamlingen på Aarø, og de har ikke plads til begge dele, så det udskydes til næste år.  

Det var også blevet vores tur til at stå for hjælperfesten. Der var 97 med, og det gik også godt. Tak til Karen for at være tovholder her.  

Vi er nogle fra bestyrelsen der har deltaget i Skive kommunes helhedsplan. Her er vi så heldige, at vi fik 700.000 kr til en padletennis bane på Arenaen. Arenaen fremstår rigtig flot, og vi får meget ros for den. Der er rigtig mange der benytter den, det vil I se når Elly fremlægger regnskabet.  

Der blev også plads i helhedsplanen til den cykelsti fra Bjerregårdsbakke til Hvirp, som vi har arbejdet på.

Vi har på vores møder selvfølgelig drøftet færger og Furbaner. Det arbejdes der videre med.

Vi har som altid været med ved Fur rundt og træskibs sejlads.

Vi er medarrangører af Grundlovsdagen på museet, Højskoledagen i Forsamlingshuset og jul på Fur.

Efter sidste generalforsamling flyttede Peter til Skive, og Karen kom derfor i besyrelsen.

AnneMarie og jeg deltager i mange møder i SaDs. Det seneste vi har været til er et 12-12 møde på Ærø, som AnneMarie og jeg stod for at arrangere. Vi havde et oplæg fra en forening der hedder havhøst, som fortalte om fjordhaver. Det var vældig interressant. Hvis nogle skulle have lyst til at gå i gang med det, har vi gode kontakter der.

Jeg sidder i bestyrelsen for SaDs, og AnneMarie sidder bestyrelsen for Ø laggen. Det vil hun fortælle lidt om, om lidt.

I kan se på plakaten her hvor mange ting vi er involverede i.

Inden Anne-Marie kommer til, vil jeg gerne takke alle der har givet en hånd med i det forløbne år. En særlig tak til bestyrelsen for godt samarbejde.

Til toppen