Menu

Myrer – forårets sidste livestream foredrag

Myrer – forårets sidste livestream foredrag

Tirsdag den 25. april 2023 kan du på Fur Museum høre seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg fortælle om myrerne, der på flere måder er mere succesfulde end mennesket. Myrerne organiserer sig i store samfund som superorganismer, og de opfandt landbruget længe før vi gjorde. Du vil også høre om, hvordan vi kan udnytte myrerne til bekæmpelse af skadedyr.   

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 25. april, at du kan høre foredraget om myrer.

Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40, og Kirsten Høgh tager sig af teknikken. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser  

Deltagere, der kommer fra fastlandet, kan komme gratis med færgen Det kræver forhåndstilmelding til Kirsten Høgh på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 30 20 53 58, så klarer Kirsten det praktiske.

 

Det var det sidste foredrag i denne omgang, men der kommer en ny foredragsrække i løbet af efteråret. Programmet vil blive offentliggjort på FurNyt.

 

Søger du mere information, så kontakt:

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33 og 97 59 35 76  
 

Til toppen