Menu

Cafe På Herrens Mark – bliver til salg

Cafe På Herrens Mark – bliver til salg

Efter 6 gode år ”På Herrens Mark” sætter jeg min cafe med tilhørende B&B samt privatbolig til salg. Kroppen begynder at blive lidt træt og jeg er ved at have en alder der siger: sæt tempoet ned

Det har været 6 vildt gode år på Fur og vi kan let tage 2-3 år mere, med klart kommer der en som drømmer om at drive stedet, så er vi klar til at sælge.
Der er så mange muligheder i det her sted, både som cafe eller andet erhverv og så en privat bolig med noget af øens bedste udsigt og beliggenhed.
Vi har udlevet vores drøm om at bo – leve og arbejde midt i naturen, med ro - hygge og god udsigt.

Det har levet helt op til de forventninger vi havde da vi flyttede til Fur, og øen er let at drive forretning på og det er let at blive integreret i, ca. 600 af de 760 der bor her fast, er tilflytter.

Der er et super godt sammenhold, masser at aktiviteter og over 25 foreninger.

Man bliver aldrig træt af at nyde udsigten og naturen på fur, det er virkeligt et pusterum med højt til loftet og skulderne ned, det er godt for krop og sjæl.
Jeg har været på arbejdsmarked i godt 50 år, og skal til at gøre klar til at gå mere eller mindre på pension i løbet at de næste par år, jeg har 3 snart 4 børnebørn og Lisbeth har sine forældre i oplandet til Viborg, dem vil vi rigtigt gerne bruge mere tid på.

Mine mentoropgaver og bestyrelsesarbejde bruger jeg meget tid på, jeg elsker at hjælpe folk til en bedre hverdag og jeg er vild med at hjælpe iværksætter i gang, at bidrage med min erfaring både der og i bestyrelser, det giver så meget mening og altid dejligt at give noget igen.

Cafeen er veldreven gennem 12 år og vi har 16 ansatte om sommeren, vi har kun holdt åben lidt i foråret og efteråret og så givet den fuld gas i de 6 sommeruger, de 5 vintermåneder har vi holdt lukket, for vi ikke er kommet til Fur for at tjene mange penge, men for at få et godt liv, så man kan roligt sige at der er god plads til at vækste i omsætning både i cafeen og i B&B

Vi vil fortsætte med at drive Cafe På Herrens Mark helt som de sidste 6 år og holde fast i vores koncept, med de populære pandekager og hjemmelavet kager, helt frem til et salg

Og så skal der fortsat laves unika keramik til den store guldmedalje.

Om stedet bliver solgt om 1 – 2 eller 3 år er ikke så vigtigt, det vigtige er at stedet fortsat kan hjælpe med at lave god service og give en god oplevelse til en del af de godt 220 t. gæster der hver år kommer til Fur.

Se :
https://www.edc.dk/alle-boliger/fur/7884/blegagervej-6/?sagsnr=78605118

 

Senest ændretFredag, 19 august 2022 18:16
Til toppen