Menu

Sebastian giver historisk koncert på Fur Bryghus

Sebastian giver historisk koncert på Fur Bryghus

Det er en af landets største, måske den allerstørst sangskriver i nyere tid, der gæster Fur bryghus lørdag den 19. november 2022, klokken 21.00 når Sebastian giver solokoncert på Limfjordsøen.

Sebastian er et langtidsholdbart ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i snart 50 år. Ved koncerten vil han ledsage sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forene generationer med sange, der har været soundtrack til alle os danskeres liv.

- at få lov at opleve ham i trubadur-rollen, vil give en både munter, men også eftertænksom aften, hvor Sebastian vil tage publikum med hele følelsesregistret rundt. Den musikalske variation, som præger Sebastian som sangskriver, vil i den grad komme til udtryk ved solokoncerten. Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de udødelige sange, vi alle kan synge med på, fortæller Restaurant- & Eventchef Danni S. Boysen, Fur Bryghus.

Billetterne til denne fantastiske koncert med Sebastian kan købes på billetten.dk fra kr. 295 + gebyr ligeledes kan der findes link på www.furbryghus.dk

Han fortæller, at der i forbindelse med koncerten kan tilkøbes en lækker tre retters koncertmenu, der nydes inden koncertens start. Billetterne koster 378 kroner + gebyr og købes ligeledes på billetten.dk eller via www.furbryghus.dk  

 

Senest ændretOnsdag, 01 marts 2023 12:03
Til toppen