Ø-kirkerne nu og i fremtiden

Menighedsrådsseminar på Venø d. 4.-5. februar 2022

SaDs, Sammenslutningen af danske småøer, tilbød et menighedsrådsseminar for alle småøerne i Danmark. Her fra Fur deltog konstitueret præst, Claus H Olsen og formand for Fur menighedsråd, Birgit Ladefoged. Vi var i alt 10 øer repræsenteret. Venø var vært ved arrangementet. Alle var indkvarteret hos private, så rigtig mange værtsfamilier stod klar med god service.  

Venø og Omø var sammen om at tilrettelægge dagenes indhold. Venø Kro var omdrejningspunktet for eftermiddagens oplæg og diskussioner. Stedet var også et godt udgangspunkt for en skøn frokost og senere en fantastisk aftensmad med, ja selvfølgelig, Venø-bøf med alt hvad der hører sig til.

Der var lagt op til en ø-runde, hvor vi bl.a. blev bedt om at beskrive de udfordringer, vi som ø-kirke står i. Ligefrem udfordringer, der var opstået af den grund, at Fur er en ø, var ikke så let at finde. Ikke sammenlignet med de andre øer. Vi blev præsenteret for deres problematikker i forhold til lange afstande til fastlandet og mangel på en fast præst. Sammenlignet med udfordringer, der er andres evige gældende emner, så er vore udfordringer på Fur ikke helt til at få øje på. Der er øer hvor sejlturen tager 2 timer, der er få sejlafgange om dagen, sidste afgang er kl. 16 osv.  

På Avernakø har de måtte undvære en fast præst i længere tid. Dette har krævet meget af menighedsrådet, når der skal bygges et fællesskab omkring kirken og dens arbejde. Det at have et kendskab til præsten i hverdagen, til livets festligheder og når livet bliver for stort til selv at klare, er et afsavn de forsøger at samarbejde med fastlandet og provstiet om.  

Rekruttering af medarbejdere ud over præsten - kirketjener, graver, organist og kirkesangere - var en generel udfordring rundt om på øerne. På Sejerø har de ansat en ung og nyuddannet præst, som er flyttet ind i øens præstegård. Hun har taget hendes mand med, som nu er i gang med at oprette en højskole på øen. En sidegevinst der lyder ganske interessant. Anholt, som er den ø der ligger længst væk fra fastlandet, har også fornyeligt fået ansat en præst. På Omø og Agersø deler de præst, men der er en præstegård på begge øer. Hvad gør man ved en tom præstegård? Dette tema skulle bl.a. være en del af den følgende dags program.

Vi fik besøg af biskop Henrik Stubkjær, som i sit oplæg tog udgangspunkt i ”Kirken i en forandringstid”. Et emne som vi alle løbende må forholde os til i menighedsrådene. Biskoppen berørte emner som, ”hvad skal bevares og hvad vil falde?”, ”at folkekirken er en del af et mentalt beredskab og en ventil i hverdagen”, ”at kirken er et sted hvor man kan være et menneske, et vigtigt aspekt i en konkurrencestat”, ”kirken skal være advokat for den mellemmenneskelig relation”. Det var et oplæg med mange vinkler, som gav anledning til gode og mange drøftelser.  

Lennart Damsbo-Andersen, formand for folketingest landdistriktsudvalg og medlem af kirkeudvalget, deltog under hele seminariet og kom med indlæg om sit arbejde og gode fortællinger fra udvalg og de mange besøg rundt på mange øer.

Efter festmiddagen, blev vi inviteret til andagt i Venø Kirke. Danmarks mindste kirke, som i 2016 gennemgik en renovering. Det er blevet til en meget smuk og lys kirke. Der er nye egetræs kirkebænke lavet af en lokal snedker. Ny altertavle, som er et billede malet af Knud Agger, inspireret af strandsten fra Venø. Alterkorset af sølv er udformet af smykkedesigner og arkitekt Michalla Eken, og er forankret i alterbordet. Fortællingen om kirkens restaurering  og andagten forestod tidligere sognepræst på Venø, Per Mikkelsen.  
 
Herefter kørte vi alle til Nørskov, som er et privat hjem, hvor kælderen fungerer som et fælles samlingssted for øens foreninger og fællesskaber. Her blev det til mange fortællinger fra de forskellige øer, gode sange og et glas øl, inden det var godnat.

Næste dag mødtes vi igen på Nørskov, hvor dagens emne var ”præstegårde”. Sognepræst og historiker fra Agersø-Omø, Rasmus H.C. Dreyer gav et spændende oplæg om præstegårde gennem tiden. For hvem tilhører præstegården? menighedsrådet, provstiet, stiftet? Nok os alle. Det at skabe gode forudsætninger for præsten er alles opgave. Vi skal derfor navigere i forskellige vedtægter, paragraffer og tale os tilrette om ret, rimelighed og gode kår.  

Vi fik en indsigt i de præstegårde, som ikke er beboet af en præst. Hvad bruger øen dem til? Hvad er vigtigt at beholde? Et par steder er præstegården solgt. På andre øer er der indrettet overnatning til præsten og fællesrum for øens aktiviteter. Både på Venø og Fur er der bopælspligt for præsten. Dette kunne Biskoppen fortælle, var en bevidst beslutning fra øvrighedens side. Det at gøre præstegården på øerne til et levende sted med lys i vinduerne, er et vigtigt aspekt i livet på øerne og samarbejdet med fastlandet. Så tak for det siger vi her fra Fur.

Vi vender hjem igen, med en forståelse for hvordan andre menighedsråd arbejder. Vi er blevet bekræftet i, at vi er en ø, men med stærke bånd til fastlandet og til de andre menighedsråd i Nordsalling-Fur provsti. Vi har på det seneste arbejdet tæt sammen om indstilling af vore nye præst, og om et nyt fælles kirkeblad. Kendskab til hinanden giver muligheder og nye fællesskaber.

Nu glæder vi os til, at der bliver lys igen i vores præstegård, og at Fur skal afholde den årlige generalforsamling i Sammenslutningen af danske småøer d. 10.-12. juni.

Tak til Claus.

Skrevet af Birgit Ladefoged