Menu

Parade af musikstjerner indtager Fur Bryghus i 2022

  • Skrevet af 
Parade af musikstjerner indtager Fur Bryghus i 2022

Der bliver fuldt tryk på kedlerne ikke blot i selve bryggeriet på Fur Bryghus i 2022, men også i restaurant- og eventdelen. Burhan G., Lis Sørensen, Allan Olsen, Michael Learns To Rock, Jonah Blacksmith, Zididada og Rasmus Walther er nogle af de topnavne, der har meldt sin ankomst til Fur de kommende måneder, og flere kommer til.  

- det er lykkedes os få hente nogle af landets bedste livebands til Fur Bryghus, og det er vi naturligvis stolte af. Vi har udviklet os til et koncertsted, hvor artisterne selv gerne vil spille, fortæller Køkken- & Eventchef Danni Boysen.

Det er ham, der ansvaret for både restaurationen og de mange events på Fur Bryghus.

- vores events er spredt udover året og er både enkeltstående koncerter med mulighed for spisning, og så selvfølgeligt vores årlige sommerkoncert i august, der trækker folk til fra hele landet, fortæller Danni Boysen.



 

Burhan G. og bus fra Skive

Tre af de artister der gæster Fur Bryghus hen over foråret er Burhan G., Lis Sørensen og Michael Learns To Rock.

- Burhan G. er en af Danmarks allerstørste mandlige kunstnere. Han kommer med et mere intimt setup med fire musikere samt kor. Koncerten byder på hans største hits, som tæller både følelsesladede ballader og storladne pophits, som vi alle kender fra radio og TV, fortæller Danni Boysen. Koncerten er stående, og Burhan og os er klar til fest

Burhan G. giver koncert på Fur Bryghus fredag den 4.marts 2022.

- der er få billetter tilbage, og så har vi lavet en busordning, hvor der er transport fra Skive over Roslev til Fur Bryghus og retur, når koncerten er slut, fortæller Danni Boysen. Man skal dog tage kontakt til skive minibusser på 97535311 ved bestilling.

 

Lis Sørensen samler fuldt hus  

Dagen efter lørdag den 5. marts er det en af landets bedste sangerinder, der indtager Fur, når Lis Sørensen og band giver koncert.

- Lis plejer at vælte bryghuset, når hun er på besøg med sit band. Det er en fest uden lige, når hun fører os igennem fire årtiers store danske hits, fortæller Danni Boysen.

Billetsalget går i retning af, at Lis igen samler fuldt hus, så Danni Boysen opfordrer til, at man får købt billet i en fart.

 

MLTR gør et glædeligt gensyn

Der bliver også mulighed for et genhør med ”The Actor” og alle de andre hits fra MLTR (Michael Learns to Rock), når de giver koncert lørdag den 2. april 2022.

- de er stadig den dag i dag verdensstjerner, når de giver koncerter i Asien. Derfor glæder vi os også til, at der drysses internationalt stjernestøv udover Fur, når Michael Learns To Rock spiller deres største hits på Fur. De var her for 3 år siden, og det var en af de dage vi aldrig glemmer, og har man oplevet MLTR, glemmer man dem aldrig, siger Danni Boysen.


Jonah Blacksmith trækker gæster til Fur  

Billetsalget til årets sommerkoncert på Fur Bryghus, der finder sted lørdag den 13. august 2022, tegner også fantastisk godt. Over halvdelen af de godt 1.900 billetter er allerede revet væk.  Til sommerkoncerten kan man bla. opleve Jonah Blacksmith, Rasmus Walther, Zididada m.fl, og der kommer formentligt flere navne til i starten af det nye år.

- Jonah Blacksmith vælter alle koncertsteder, de besøger. De er så velspillende og nede på jorden, at publikum knuselsker dem, og derfor passer de perfekt som vores hovednavn til sommerkoncerten. Det bliver en hel dag med musik fra øverste hylde og noget for alle aldersgrupper, og noget for enhver smag. Netop derfor vælter rigtigt mange firmaer, grupper af personer og så videre også at lave en hel dag ud af at besøge Fur. En dag med god musik, godt øl, god service og ikke mindst gode og trygge rammer at hygge sig i, påpeger Danni Boysen.

 
Billetsalget til koncerterne er i fuld gang på www.billetten.dk og du kan se meget mere på  www.furbryghus.dk.

 
Yderligere informationer:

Danni Boysen, tlf. 2349 2198
 

Til toppen