Menu

Jul på Fur

  • Skrevet af 
Jul på Fur

Jul på Fur afholdes den 1. søndag i advent på Fur.

Datoen er søndag d. 28 november 2021. Jul på Fur er en god tilbagevendende tradition takket være den store opbakning fra de mange handlende og besøgende hvert år - og særligt nu - et helt år efter en Corona-pause.

Traditionen tro er der åbne butikker og julelotteri på øen.

Tag familien med rundt på Fur, kig ind hos de mange åbne butikker og forretninger, og deltag i det store lotteri, hvor Støtteforeningen for Fur Friskole og

Fur Bådelaug sælger lodder i de åbne forretninger med flotte sponsorerede gevinster.

Og som sædvanligt afsluttes dagen med juletræstænding på Fur Havn, hvor julemanden ankommer i brandbil med fuld udrykning og friskoleeleverne synger julesange, samt lotteriets hovedgevinst udtrækkes.



Programmet for dagen er følgende:

9.00 - Adventsgudstjene i Fur Kirke

12.00-16.00* - Åbent i deltagende butikker. Lotterilodder kan købes.

16.30 - Juletræet tændes på havnen. Julemanden kommer forbi. Friskolen synger og hovedgevinsten trækkes.

* Nogle butikker har længere åbent

"Jul på Fur" er et årligt tilbagevendende samarbejde mellem de handlende på Fur og:

    Støtteforeningen for Fur Friskole
    Fur Bådelaug
    Fur Ø forening
    Fur Klyngen - Fursund Turistforening

Billeder er taget og udlånt af Anette Gaden Dalsgaard, Fur

Se også program her: Klik her

Mvh. Kenneth Andersen, Fur Klyngen


Til toppen