Menu

”Kæmp for alt, hvad du har kært…”

  • Skrevet af 

Det bliver aldrig kedeligt at bo i yderområderne, her er der nok at tage sig til. I stille perioder, får vi dagene til at gå med næsten det samme som i ”inderområderne”. Men når stormen rejser sig, finder vi sammen på kryds og tværs for at stå imod. Og det sker jo af og til.

Vi har på det seneste diskuteret og kæmpet for skolernes eksistens, for overbygningen i skolen skulle blive i nærområdet, børnehavens eksistens eller mulighed for optimale vilkår. Lægehus hvornår?

Det bliver aldrig kedeligt at bo i yderområderne, her er der nok at tage sig til. I stille perioder, får vi dagene til at gå med næsten det samme som i ”inderområderne”. Men når stormen rejser sig, finder vi sammen på kryds og tværs for at stå imod. Og det sker jo af og til.

Vi har på det seneste diskuteret og kæmpet for skolernes eksistens, for overbygningen i skolen skulle blive i nærområdet, børnehavens eksistens eller mulighed for optimale vilkår. Lægehus hvornår?

Og det sidste er nu de kære busplaner vi forholder os til. Måske er der flere der tænker, de bliver da heller aldrig tilfredse, altid skal der brok til. Men vores ”brok” er et udtryk for at vi vil vores område det bedste. Vi vil gerne være med til at bevare, skabe og udvikle der hvor vores hjerter banker for at bo. Og vi tager et medansvar.

På Fur sidder vi lige nu og skal til at gå i dybden med ”Branding Fur”. Fur Sogneforening og dermed hele øen, har fået 1 million kroner til et udviklingsprojekt, som skal fremme mulighederne for at tiltrække nye tilflyttere. Alle vore gode ideer, skal vi finde sammen om og få til at spire og gro, ja måske også se blomstre.

Staten og mange visionære kommunalpolitikker, vil gerne, med den ene hånd have et godt samarbejde omkring udviklingen af udkantsområderne, men med det andet ben, bliver der spændt ben for denne udvikling.
Vi bruger rigtig meget energi og ressourcer i lokalsamfundene for at fremme udviklingen og livet på landet.
Et arbejde jeg og mange ikke vil være foruden, for det er jo derfor vi bor her, fordi vi har den optimale mulighed for at mødes på tværs af alder og social status. Som Furbo eller tilflytter.
Lokale embedsmænd sidder med ved bordet og der har altid været et godt og frugtbart samarbejde.

Men når så tæppet engang imellem bliver trukket væk under os, er det som at gå i sandet; 1 skidt frem og 2 tilbage.

Lige nu forholder vi os til at nye busplaner forringer mulighederne for befordring til skole, arbejde og fritid. For ældre til læge og handel, besøg m.m.

Busserne kommer ikke til at passe sammen mere, så der bliver forbindelse til andre busruter, f.eks. kan det se ud som om ruten til Nykøbing, som nu kræver 2 skift, helt bliver væk.

Skolebørn i overbygningen skal til Breum eller Roslev. Det ser ud til at muligheden for at komme til Roslev er væk til fordel for en ny busrute, som køre til Breum i stedet.
Skolebørnene fra Fur til Breum, vil komme til Breum 40 minutter før skolen starter.

Bus og færge passer sammen nu og hvis det pga. vejr eller andet ikke passer sammen, bliver vi betjent af velvillige chauffører, som gerne ringer færgen op, så den kan vente de minutter. Fremover er tiderne ikke afpasset efter hinanden.
Og bussen kører ikke over på Øen mere, jo om morgenen når rigtig mange skal af sted til skole og arbejde. Men ellers er det teletaxi fremover. Og det betyder bla. ekstra udgifter.

Sidste bus til Branden bliver kl. 19, dvs. nu må forældrene til at køre til klub, idræt og andre fritidsinteresser, hvilket vi selvfølgelig gør i forvejen, for det er også noget af prisen ved at bosætte sig på landet og en ø.

Mange af de muligheder der gør at vore unge bliver på øen, forsvinder ganske hurtigt på denne måde. Der bliver store forskelle på de muligheder vi har i kommunen. Nu bliver det for alvor synligt hvor Hinnerup å den løber! Og her ligger Thise og omegn vist også på vores side af åen.

Vi kæmper ikke for at alt skal være som det er nu, nej en optimal udvikling er selvfølgelige at godt gammelt bliver brugt evt. med nye variationer og ikke godt gammelt bliver skrottet og afløst af nye og bedre ideer.
Og her er erfaringer et brugbart middel til at fremme målet. Vi vil meget gerne med på råd, inden andre tager beslutningen for vore levebetingelser og udviklingsmuligheder.

Dette er ikke et ”brok” til politikkerne, (Midttrafik laver selvfølgelig udkastet) men et nødråb om at I er med og gør jeg gældende, når ulighederne bliver for store.

Med håbet om et fortsat godt og frugtbart samarbejde.

På vegne af Fur Sogneforening - 01.02.2010
Birgit Ladefoged

Til toppen