Menu

På Fur er der et flot tilbud til en tilflyttende børnefamilie

På Fur er der et flot tilbud til en tilflyttende børnefamilie

Kender du en børnefamilie, der overvejer at flytte til en af de danske øer? Fur har et flot tilbud.

For et par år siden flyttede Kasper Brandi, Sara og datteren Anna på 2 til Fur. Siden da er der kommet flere børnefamilier til øen, men Kasper har nu et flot tilbud til endnu en børnefamilie. Familien Brandi bor selv ganske tæt på Fur Havn. De ejer endnu et hus endnu tættere på havnen, og  det vil de leje ud – allerhelst til en børnefamilie. Det drejer sig om en drømmevilla, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten.

Hvad siger du til 182 m2 rødstensvilla opført i 2009? Huset rummer køkken/alrum med snedkerkøkken i teaktræ, to badeværelser, 4 værelser, stor stue, udestue og orangeri samt terrasse med elektrisk markise.

Der er udsigt over Fur Havn. Der er gåafstand til Furs meget store Dagli’ Brugs og cykelafstand til Fur Friskole med integreret børnehus og SFO. Husets adresse er Stenøre 1, Husnummeret afslører at du er helt tæt på havneområdet med maritimt miljø, spisesteder og butikker.

Fur har nogle af Danmarks smukkeste landskaber. Øen er kendt som tilflytterøen, hvor 3 ud af 4 indbyggere er tilflyttere. Og det er i høj grad børnefamilier, der flytter til. Øen har mange spisesteder, gallerier og specialforretninger, et rigt foreningsliv og et landskendt mikrobryggeri (Fur Bryghus) med et forrygende koncertprogram.
Færgen er ingen hindring. Den sejler døgnet rundt. Overfarten tager kun et par minutter. Og så er overfarten gratis det meste af året, når man bor fast på Fur.
Hvis du er interesseret i at leje villaen for at flytte til Fur, så er du velkommen til at kontakte Kasper Brandi på 40 58 43 79 og Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Man skal være indstillet på, at man skal besøge Fur for at se villaen og for at snakke med Kasper og Sara. Villaen kan lejes fra 1. juli.

Man er også velkommen til at kontakte formanden for Fur Udviklingsråd, hvis man vil have mere information om livet på Fur. Kontakt John Brinch Bertelsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 97 59 35 76.


Til toppen