Menu

Kig forbi Fur Museum i vinterferien

  • Skrevet af 
Kig forbi Fur Museum i vinterferien

Selvom Fur Museumfortsat holder lukket, kan det sagtens lade sig gøre at få nogle hyggelige timer sammen med ungerne i vinterferien – og det endda ganske gratis!

I uge 7 og 8 åbner Fur Museum lågen ind til museumshaven, og der vil være fri adgang til stalden og laden på Fiskerbondens Gård, hvor I kan se nogle af de mange forskellige redskaber, der har været anvendt i landbruget. Længere oppe i haven i ”Geoparken” fortæller de store sten Danmarks geologiske historie, og hvordan Fur blev til for millioner af år siden. I parken møder I istidens mammutter og urokser i pileflet, og hvis I er heldige, slipper I levende forbi den store T-Rex!



”På museerne plejer vi i vinterferien at tilbyde mange forskellige indendørs aktiviteter til børn sammen med forældre eller bedsteforældre, men da dette ikke kan lade sig gøre i år, vil vi i stedet give vores gæster mulighed for at besøge de udendørs arealer, der omgiver Fur Museum det er områder, som man normalt kun har adgang til, når man har betalt entré til stedet” udtaler museumschef Per Lunde Lauridsen og  fortsætter: ”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi Fur Museum i vinterferien, og er vejret til det, vil jeg da opfordre til, at udflugten forlænges med en medbragt madkurv og lidt varmt at drikke”, slutter museumschefen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst MUSEUM SALLING pr. mail:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Fotos:

Urokse og mammut i snevejr (Fur Museum)

Bondegård med mølle (Fur Museum)

Til toppen