Logo
Udskriv denne side

Fastelavn i kirke og Forsamlingshus

Fastelavn i kirke og Forsamlingshus

Søndag d. 23.februar havde vi vores årlige fastelavnssøndag i kirken og forsamlingshuset.

Gudstjenesten startede i kl.13.30, hvor Seldes præst, Birgitte Håhr Callesen foretog Gudstjenesten, og hun havde gjort et stort nummer ud af det med udklædning, men desværre, og det syntes jeg, var synd for hende, når hun havde gjort så meget ud af det, at der kun var 4 børn mødt op. Hun gav en kort, men god prædiken med 3 salmer til, der passede til fastelavnsteksten.

Efter gudstjenesten tog vi op i forsamlingshuset, hvor vi blev beværtet med fastelavnsboller kaffe og sodavand.

Allerførst, inden vi fik det, morede de mange børn sig med at slå katten af tønden. De var delt op i 2 hold, de helt små og de lidt større, og så fik den ellers hele armen, men de mindste fik først deres tønde nedlagt.
Sikke en larm der blev, da der gik hul på bylden, og de kastede sig over indholdet af tønderne.

Forsamlingshuset var fyldt med glade og morsomt udklædte børn med deres forældre, som fik en god eftermiddag ud af det.

Jeg var bare ked af, at der var så få børn i kirken, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.