Menu

Hvad fatter gør

  • Skrevet af 

En fortælling om, hvad man ikke skal gøre, hvis computeren går ned !

En fortælling om, hvad man ikke skal gøre, hvis computeren går ned!

Inspireret af nogle uheldige erfaringer med computernedbrud, har jeg fået lyst til at delagtiggøre FurNyts læsere i, hvad man ikke skal gøre, hvis det uheldige sker, at p.C.en bryder ned.

Det er for mig blevet en temmelig dyr og bekostelig og ikke mindst en utrolig ærgerlig oplevelse, som jeg, hvis det er muligt gerne, vil hjælpe andre til at undgå.

Der skete det, at jeg på én eller måde fik noget virus ind, som ødelagde alt hvad der var på hard-disken, selv om jeg mente, jeg havde et godt anti-virusbeskyttessesprogram, og jeg aner ikke, hvor det er kommet fra.

Misereren opstod, da maskinen begyndte at tænde og slukke uafbrudt i lang tid, og dum som jeg var, lod jeg det bare fortsætte uden at ane, at hver gang den tændte og slukkede, ødelagde det noget af indholdet på Hard-disken.

Jeg, der ikke har så meget forstand på sådan noget, tog så P:C:en med ned til min søn Anders, for at prøve om han kunne reparere den, men han fandt hurtigt ud af, alt indholdet var ødelagt, og det på trods af, at der var 2 Hard-diske i den.
Han satte så nye i, og da den blev startet op igen, fortsatte den med at tænde og slukke, så også de blev ødelagt.
Dernæst fandt han så ud af, det var bios systemet, der var skyld i det, og så opgav han.
Han tog så den konsekvens at sætte helt nyt indmad i maskinen, og nu virker den perfekt igen.

Det er bare så forfærdeligt ærgerligt, når sådan noget sker, og alt indholdet går tabt. Det jeg er mest ked af, er at have mistet er alle de dejlige billeder, som jeg havde delt op i mapper efter kategorier som er for tid og evighed borte. Jeg havde nu en del af dem kørt ud på C.D., men mange af dem får jeg aldrig igen, og det er næsten ikke til at bære.

Dertil kommer så også, at indholdet af mappen med kontaktpersoner, som jeg skrev sammen med er borte, men det får jeg nok opbygget igen efterhånden som de skriver til mig, og ligeså indholdet af mappen med foretrukne.

Jeg har taget den beslutning at købe mig en ekstern Hard-disk til at gemme mine billeder på, og desuden er der en DVD. brænder i den nye maskine, som jeg også har tænkt mig at bruge til at gemme mine for mig værdifulde billeder på.

Dette er lidt om, hvad jeg har været ude for, for om muligt at hjælpe andre til ikke at komme ud for disse problemer, så først og fremmest, hvis din maskine begynder at tænde og slukke uafbrudt, så hold endelig med det samme, inden der sker uafrettelig skade.
Der findes også flere programmer, som man kan Down-loade til at gemme sine billeder på, så man kan hente dem ned igen, når man har brug derfor.

23.07.2008
Erik Th. Nielsen

Til toppen