Logo
Udskriv denne side

Afskedsreception for sognepræst Claus Olsen

Afskedsreception for sognepræst Claus Olsen

Vi har i dag, søndag d. 5. januar, haft den vemodige oplevelse at tage afsked med vores præst igennem godt 19 år, og det er vi mange, der er meget kede af, men vi forstår også godt, at han sammen med sin kone Elisabeth har haft en hård arbejdsbyrde, og nu indstiller sig på at få et forhåbentlig godt otium.

Afskedsfesten begyndte med Gudstjeneste i kirken  som var stuvende fuld .Et festligt indslag var det  da det store familiekor sang et par sange for os.

Da Gudstjenesten var ovre  tog vi op i forsamlingshuset  hvor menighedsrådet med Knud Erik Lykke  holdt en fantastisk afskedsreception for præsteparret med et veldækket ta-selv-bord  med opdækning fra Regitzetsminde,  og der var nok af det hele.

Efter at Knud Erik havde budt velkommen,  sang vi nogle sange fra et omdelt sangblad, inden vi tog fat på forplejningen, og derefter blev der mulighed for at holde tale, og det var der flere, der benyttede sig af.

De første var provsten Susan Åen og Seldes præst Birgitte Håhr Callesen, Derefter Jesper Hornstrup fra Skive,,samt en del flere, deriblandt 3 af deres egne børn.

Til slut holdt Stefan Frøkjær Jensen en lille afskedsandagt, og vi sang "Dejlig er Jorden".

Det var en skøn fest at være med til, men samtidig lidt vemodigt at tage afsked med vores pragtfulde præstepar, men som én sagde, alting varer jo ikke evigt.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.