Menu

To mårhunde fotograferet på Fur

To mårhunde fotograferet på Fur

Et vildtkamera har ryddet enhver tvivl til side. Der er mårhunde på Fur. Se de dugfriske billeder.

 

Nikolaj Feldager ejer et stykke jord midt på Færker Hede. Nikolaj er jæger og har sat et vildkamera op. Den 22. december sendte han disse billeder til undertegnede med tilladelse til at offentliggøre dem på FurNyt. Tre dage i træk havde kameraet flere gange filmet mårhund - ikke bare én, men to. Der er ikke længere tvivl. Der er nu en bestand af mårhunde på Fur.

Allerede i 2012 havde FurNyt en artikel om mårhunden på Fur https://furnyt.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1748:sa-er-marhunden-pa-fur&catid=34&Itemid=193


I maj 2015 blev der set en mårhund ved Færker Odde.  

Observationerne fra dengang blev dog taget med forbehold. Var man nu sikker på, at iagttageren kunne se forskel på en stor kat, en forpjusket ræv og en mårhund? Det sikre bevis manglede.

I august 2019 blev der fundet en død mårhund på stranden ved Harvarp Odde. Stadig kom tvivlen den tiltalte til gode. Den var jo nok druknet på vej til Fur, så stadig ikke et bevis på, at der var mårhund på øen. Beviset kom dog kort tid efter, hvor en landmand påkørte en mårhund midt på øen.

Siden da blev der en morgen set to sprællevende mårhunde i Debel og lidt senere en mårhund ved Sundevej.

Den 14. december dukkede en mårhund op i Vojel Kær og løb langs renden mod Vojel Vig. Og nu for få dage siden er der altså filmet to mårhunde på Færker Hede.

Det virker, som om man nu kan støde på mårhunde overalt på Fur.  

Det er der en naturlig forklaring på. En tæve føder i snit 11 hvalpe, og de er klar til selv at få hvalpe, når de kun er et år gamle.

Formeringshastigheden er nærmest eksplosiv.

Mårhundene er nataktive og holder sig i ro i dagtimerne. Det er medvirkende til, at de første dyr, der kom til øen for otte år siden, i næsten al ubemærkethed nu er vokset til en egentlig bestand, der formentlig tæller et overraskende stort antal dyr.

Mårhunden er en invasiv art, der gør stor skade i den danske natur. Mårhunden æder alt fra fisk til padder, mus og mosegrise, men går ikke af vejen for harekillinger eller nyfødte rålam. Mårhunden er særdeles hård ved alle fugle, der ruger på jorden. Mårhunden foretrækker biotoper med ferskvand og rørbevoksning, men de kan træffes overalt, for de tilbagelægger adskillige kilometer hver nat på jagt efter føde. Vand er ingen hindring. En mårhund, der var mærket med gps, svømmede tværs over Ringkøbing Fjord. En tur på 10 kilometer. Det har derfor ikke været noget problem for mårhunden at svømme til Fur.

Fur Jagtforening har netop opstillet to fælder med vildtkamera, så bekæmpelsen er så småt indledt. Spørgsmålet er dog, om to fælder rækker til for alvor at reducere bestanden, men det er da en begyndelse.

Hvis du har set mårhund eller kommer til at se dem fremover, så må du meget gerne give dine oplysninger videre til undertegnede på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Hvordan ser en mårhund egentlig ud?

Mårhunden er på størrelse med en ræv. Benene er kortere, og halen er meget kortere end rævens, der ender i en hvid spids. Det gør mårhundens ikke.  

Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i sine bevægelser virke lidt klodset. 

Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude. 

Pelsen er kraftig - særligt om vinteren - og halen er tyk og busket. Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune.

Senest ændretFredag, 27 December 2019 10:53
Til toppen