Menu

Lærerstuderende på Fur friskole

Lærerstuderende på Fur friskole

I 6 uger har vi haft fornøjelsen af at have Emma hos os i praktik.

Hun er tredjeårs studerende fra Professionshøjskole UCN i Aalborg og hun valgte Fur Friskole til sit praktikforløb. Her har hun primært haft dansk og natur/teknik i 4./5. klasse. Her har hun forberedt et spændende undervisningsforløb om istiden, som virkeligt har fanget vores elever. Her har øens fantastiske udformning været ideel til undervisningen. Museet har været inddraget og brugt i formidlingen og aktualiseringen om istiden.

Hun har i praktikken haft en af vores lærere som vejleder og vi må konstatere, at vi alle lærer rigtigt meget af et friskt pust ude fra, samtidig med at vi kan lære fra os med vores mange års erfaring. Vi håber, at andre vil benytte sig af Fur friskole som et led i læreruddannelsen. 

Mens hun er i praktik, har hun boet på øen og har taget del i ø-livet og samtidig fået tid til at udforske øen. Vi håber at Emma og andre vil blive inspireret til at besøge og udforske Fur og forhåbentlig slå sig ned permanent.

Senest ændretFredag, 13 December 2019 09:05
Til toppen