Menu

Rejsebrev Malaysia

Rejsebrev Malaysia

Hej igen Fur 

Jeg er netop hjemvendt fra mit 4 måneders ophold i Malaysia, mere præcist boede jeg i byen Kuching – som betyder katte-byen. Kuching er den største by på øen Borneo. Borneo er delt i 3 dele; Indonesien, Malaysia og Brunei. Dette ophold var i forbindelse med min erhvervsøkonomiske bachelor, hvori det næstsidste semester er struktureret valgfrit, således studerende kan have eget præg på uddannelsens retning. Dette åbnede muligheden for at vælge mine fag på et andet universitet. Jeg valgte det australske universitet; Swinburne University of Technology i Sarawak. Sarawak er en af de to malaysiske stater på Borneo.

Universitetet blev i 2000 grundlagt af Swinburne University of Technology i Australien og universitet er derfor struktureret efter australske standarder for undervisning og kvalitet. På campus i Sarawak er der 4.000 studerende fra 60 forskellige lande så der var rig mulighed for at skabe sociale samt professionelle forbindelser i mange dele af verden. Universitetet i Sarawak har også et stort udvalg af fag, hvilket også̊ er en af grundene for valget af dette universitet. For at muligøre denne udveksling rent økonomisk fik jeg støtte fra ’Fur Uddannelsesfond’.

AFREJSE OG FØRSTE UGE – ”TAK FOR MAD, DET SMAGER GODT – Xie Xie Nie… Hao Tshu”  

Jeg drog afsted mod Malaysia en uge før indskrivning på universitetet, for lige at få en fornemmelse af byen. Første uge gik hurtigt, med mange nye indtryk. Vi blev indlogeret i vores ’hotellejlighed’, 22 etage med udsigt over Sarawak-floden og byen. 

Ud og se byen

Mange kilometer blev spadseret, indtil vi blev introduceret for den asiatiske Uber:  ’Grab’, den billigste taxa jeg har oplevet. En køretur på 10km til et stort kinesisk tempel, som i øvrigt var en kæmpe oplevelse, for ikke mindre en 16kr. 

Xie Xie nie – Hao Tshu – betyder; Mange tak, maden er god! 

En vending jeg var nødt til at lære, efter vi var ude og spise skøn kinesisk mad, jeg ser der sidder en ældre herre og kigger gevaldigt på os med et smil over hele femøren. Jeg smiler naturligvis tilbage, og her sidder vi og smiler til hinanden uden overhovedet at kommunikere. Til sidst siger han noget på kinesisk til os. Efter oversættelse fra tjeneren, forstår jeg at han også har en restaurant, som han gerne vil have vi besøger. Det vil vi da med glæde! Vi smiler lidt mere til hinanden og så betaler han for sin mad og sidder lidt. Der opdager jeg så han så sandelig også har betalt for vores mad! Jeg kunne ikke få lov at betale ham tilbage.. overhovedet! Så var jeg i hvert fald nødt til at lære at sige tusind tak for mad, det smagte godt! Sikke en gæstfrihed.

KROKODILLER OG EN FLOD DER SKILLER RIG FRA FATTIG

Vi havde en skøn udsigt over Sarawak floden fra lejligheden. Men det opdages hurtigt at floden skiller rig fra fattig, på den ene side store hoteller, indkøbscentre og en af de lejlighedskomplekser, vi boede i. På den anden side er der faldefærdige træhuse ned til vandet. 

Ikke nok med det er floden fyldt med krokodiller, og vi fik øje på en allerede den første uge. Selvom den fattige side af floden var faldefærdig, var der alligevel en aura over menneskerne der boede der. Vi var på en sejltur opad floden, her blev vi mødt mange gange med smil og hilsen fra bredden. 

På trods af krokodiller, benyttede lokale alligevel floden flittigt til blandt andet roning, som er en af Borneos nationalsporte. 

ET MUSLIMSK LAND DER FORSKELSBEHANDLER

På trods af at Malaysia er et muslimsk land, er der høj diversitet i befolkningen. I hovedtræk er Borneo-delen af Malaysia opdelt i malajer, kinesere og indere. Dog favorisre regeringen malajer fik vi fortalt. Det er overraskende hvor snakkesalige taxichauffører er. I hverdagen gik det ikke op for en at man befandt sig i et muslimsk land, udover at en del kvinder gik med tørklæde. Måske er det fordi det er en normal, og kvinderne var moderne på det område at mange af dem arbejdede almindelige jobs. I Kuching, hvor vi boede var det ikke ekstremt med forskelsbehandlingen, men i hovedstaden, Kuala Lumpur, her var områder inddelt i etnicitet. Ikke på en fjendtlig måde. 

Men en ting der er fælles for alle i Malaysia, er kærligheden til karaoke – vi var så heldige at deltage i denne aktivitet der virkelig bringer mennesker sammen. 

BAKO NATIONALPARK ”VI SKAL HJEM FØR DET BLIVER MØRKT”

Bako Nationalpark, det lyder skønt, og det var det bestemt. Men vi blev mødt med noget af en overraskelse på vores 6 timers vandretur. Vi vidste ikke helt hvad vi havde sagt ja til. Naturen var enestående, men turen var forfærdelig. 

Ruten, som ikke engang var en rute, bestod af rødder, slanger, mudder og jeg ved ikke hvad. Ydemere, var vi blevet advaret af skilte om farlige dyr der var junglen. Heriblandt bjergløver…

 

Dette var altså en tur uden guide. Da vi var halvejs, var klokken ved at være mange, og solen går ned på 20 minutter i Malaysia, så vi fik travl da vi ikke skulle nyde noget af denne dårlige rute i mørke. Vi var hunderæd til sidst, og måtte løbe den sidste tredjedel af ruten. Her er lidt billeder fra turen. Samtidig var det mening at vi skulle skrives i en bog, så centralen vidste vi var ude i ’junglen’, men dette glemte vi. 

Der er mange flere billeder og historier, det hele kan nok ikke være her i dette rejsebrev. Men i er altid velkommen til at kontakte mig hvis i gerne vil høre og se mere.  

Senest ændretMandag, 28 oktober 2019 17:36
Til toppen