Menu

Hvordan is og vand dannede Danmark - og formede Fur

Hvordan is og vand dannede Danmark - og formede Fur

Tirsdag den 12. november kan du komme til et universitetsforedrag på Fur Museum. Det bliver geofysiker David Lundbek Egholm og geolog Nicolaj Krog Larsen, der fortæller.

Istiderne har tydeligt præget landskabet i Danmark. Hør hvornår og hvordan de danske smeltevandssletter og morænelandskaber blev skabt – og hvordan istiderne stadig har indflydelse på landskabets udvikling i dag.

Efter foredraget vil museumsinspektør René Lyng Sylvestersen, Museum Salling/Fur Museum give eksempler på, hvordan is og vand har formet Fur.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 12. november, at du kan opleve foredraget om, hvordan is og vand har formet Danmark.

Der er gratis adgang til Fur Museums undervisningslokale, hvor John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Dette foredrag vil dog vare lidt længere, fordi vi også skal se og høre om Furs istidslandskab.

Der kan købes drikkevarer til rimelige priser og arbejdsgruppen Fur Foredrag forkæler deltagerne med hjemmebagt kage.  

Deltagere, der kommer fra fastlandet, kan få færgebilletten refunderet. Det kræver forhåndstilmelding til Thea Cox på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så klarer Thea det praktiske.

I løbet af efteråret livestreames yderligere to foredrag på Fur Museum:

 

Tirsdag 19/11 2019: Forædling af mennesket – før og nu.
Tirsdag 26/11 2019: Luften vi indånder.

 

Yderligere information:

Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Senest ændretTirsdag, 12 november 2019 10:04
Til toppen