Menu

Viden om vand - et offentligt foredrag på Fur Museum

Viden om vand - et offentligt foredrag på Fur Museum

Tirsdag den 29. oktober 2019 kan du komme til et universitetsforedrag på Fur Museum. Det bliver kemiker Søren Rud Keiding der fortæller. 

Vand er ikke bare et simpelt molekyle. Hør om hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber, og hvordan vandmolekylerne i samspil med hinanden spiller en vital rolle i biologiske- og klimarelaterede processer på Jorden.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 29. oktober, at du kan høre foredraget og få mere viden om vand.

 

Der er gratis adgang til Fur Museums undervisningslokale, hvor John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser og arbejdsgruppen Fur Foredrag forkæler deltagerne med hjemmebagt kage.

Deltagere, der kommer fra fastlandet, kan få færgebilletten refunderet. Det kræver forhåndstilmelding til Thea Cox på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så klarer Thea det praktiske.

 

I løbet af efteråret livestreames yderligere fire foredrag på Fur Museum:

Tirsdag 05/11 2019: Mennesker i klimaets brændpunkter.

Tirsdag 12/11 2019: Hvordan is og vand dannede Danmark.
Tirsdag 19/11 2019: Forædling af mennesket – før og nu.
Tirsdag 26/11 2019: Luften vi indånder.

 

Yderligere information:

Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Til toppen