Menu

Opstartsmøde - Fur EVER den 23. september kl. 15-18 på Fur Færgekro

Opstartsmøde - Fur EVER den 23. september kl. 15-18 på Fur Færgekro

Fur Effektivitet, Vedvarende Energi og Ressourcer

Fur EVER er et projekt startet fra Fur Ø-forening med opbakning fra Energibyen Skive samt Fur Udviklingsråd. Der er bevilget rådgivning fra EU til projektet. Projektet forventes at munde ud i 3-4 projekter som tilsammen skal styrke Fur i forfølgelsen af en vision og mål indenfor energi og miljø.  

På opstartsmødet skal vi evaluere på tidligere energitiltag herunder Innovation Fur.

Vi skal blive enige om en vision og nogle mål.  

Fra vision og mål vil der opstå forskellige tiltag og mulige projekter. Tiltag og projekter grupperes i 3-4 arbejdsområder. For hvert arbejdsområde nedsættes en arbejdsgruppe.

Styregruppen vil til sidst samle arbejdet og formulere et projekt for de mest lovende tiltag til en projektansøgning som skal støttes fra diverse puljer/fonde.  

I styregruppen vil Energibyen Skive støtte med deres erfaring fra tidligere projekter. De vil også hjælpe ved opstartsmødet og sikre at de rigtige spørgsmål og emner bliver diskuteret.  

Med håb om stort fremmøde og et energisk møde

Fur Ø-forening

Til toppen