Menu

Elly og Ejvind Navntoft fortalte om en rejse til Peru i juli måned 2007

Elly og Ejvind Navntoft fortalte om en rejse til Peru i juli måned 2007

Mandag eftermiddag d. 15-april havde vi i Ældrecenterets spisesal besøg af det eventyrlystne par Elly og Eivind Navntoft fra Løgstrup, der i deres ikke helt unge alder har fået blod på tanden til at rejse rundt i verden, og se se en masse lande.

De har nu foreløbig gæstet 40 lande, og de vil blive ved så længe de kan, hvor må man misunde dem, at de har kræfterne til det.

Vi havde besøg af dem for nogle år siden, og da fortalte de om en rejse til Afrika.

Denne gang var det så Peru i Sydamerika, og det brugte de en hel måned på og fik en pragtfuld tur ud af det

De brugte et rejseselskab, der hed Eventyr rejser og det kom til at koste dem 80.000 kr,, men det var alle pengene værd.
Det tog 12.½ time i flyveren, inden de landede i Lima, og herfra blev de så fragtet rundt i hele landet, som er 27 gange større end Danmark, og har 12 mill. indb.
Vi så en videofilm med en masse pragtfulde billeder, som de havde optaget på turen.

Der var en pragtfuld natur med høje bjerge, som de blev fragtet rundt i i busser for at se og de overnattede på mange forsk. hoteller  som mere eller mindre bar præg af  at det var et meget fattigt land. Vi så en del billeder fra Tinkata søen og befolkningen deromkring, som så glade og tilfredse ud, trods deres store fattigdom. Her sejlede de rundt på søen i sivbåde af forsk. størrelse.

Trods mange strabadser og anstrengelser havde de haft en dejlig tur.

Til toppen