Menu

Nu kommer det....

  • Skrevet af 
Nu kommer det....

Nu kommer foråret, alting vågner igen, græsset gror og ukrudtet også, det første træskib har anløbet havnen og alle forretningsdrivende, kunstnere osv, gør klar til sæsonen.

Færgen er ligestraks gratis og lige om lidt kommer turisterne , det er så godt.

På Fur kro, er Mette og Torben, mere end klar til alle gæsterne.

De glæder sig til at komme i gang efter en lang vinter, der dog på ingen måder har været kedelig, de gik ikke helt i dvale.
Ja, hvad laver de egentlig på kroen om vinteren. En lang ferie, kan man fristes til at tænke, men sådan forholder det sig ikke helt.

Vinteren igennem er der sket meget på kroen. Udover familiefester, generalforsamlinger og lignede, så har krofolkene afholdt nogle velbesøgte koncerter.
Der har været en aften med Kim Larsen sange, en med John Mogensens sange og den sidste var med Johnny Madsen Jam, dejligt med noget musik på havnen også om vinteren.

I april serveres der stegt flæsk om fredagen, ja der sker noget også om vinteren.
Torben fortæller der er flere tiltag i støbeskeen, frokostjazz til påske og en udendørskoncert til sommer, er noget af det der forberedes nu.

Også malerpenslen, hammer og skruetrækker har været flittigt i brug i vinterens løb.

Alle værelser er blevet renoveret og fremstår nu hyggelige og smukke.

Værelserne har fået navne, Pigekammeret, Karlekammeret, Gæstekammeret og Kro suiten og Mette fortæller at det er taget godt imod af gæsterne og giver anledning til drillerier.

Lidt frihed er det dog blevet til, Mette og Torben har været en tur i de varme lande, besøgt familie og venner, alt det der nu kommer til at stå på stand by,når kroen åbner for sæsonen.

 

Senest ændretLørdag, 30 Marts 2019 08:33
Til toppen