Menu

Referat fra møde i Øudvalget den 16. maj 2018 på Fur Færgekro

  • Skrevet af 

Til stede: Dorte Christensen, Betina Bugge, Erik Wind.
Fraværende: Jens Peder Hedevang, PerArne Tejlgaard.

1 Godkendelse af referat fra møde den 16. april 2018.
Der vedlægges referat.
Ad 1: Referatet blev godkendt.

2 Møde med repræsentanter for Museum Salling.
Formanden for museets bestyrelse og museumsinspektøren har bedt om et møde med Ø udvalget for at orientere om fremtidige planer for museet og for at drøfte eventuelle forslag til finansiering heraf.
Det foreslås, at det samtidigt drøftes med museet, hvorledes museet kan indgå i de arbejdsgrupper, der forventes nedsat på borgermødet.
Ad 2: Anette Torp og Inge Kjær gennemgik forslag til ombygning og udvidelse af det nuværende Fur Museum. De omdelte forslag, udarbejdet af arkitekt Andreas Ravn, som bla. vil gøre indgangspartiet mere spændende og skaffe mere plads. Dette er spor 1 i museets planer på Fur, spor 2 er fortsat et nyt museum i bakkerne. Realisering af spor 2 afhænger formentligt af, om Fur bliver godkendt af Unesco som Verdensarv.
Anette Torp oplyste, at det indgår i konstitueringsaftalen i byrådet, at der skal afsættes midler til fremme af turisme på bl.a. Fur,  at  der i budgetoverslaget for 2019 er afsat 1 mio kr til Fur museum, og at hun vil arbejde for at der på budgettet for 2019 kommer i alt 4 mio kr til museet.
Øudvalgets medlemmer sagde, at der bør arbejdes for museum i bakkerne uanset om Fur bliver godkendt som Verdensarv.
På forespørgsel fra Anette Torp sagde Øudvalgets medlemmer, at de gerne vil arbejde for at bliver skaffet midler fra fonde til udstyr mv i forbindelse med ombygning mv af det nuværende museum.
Det aftaltes, at Øudvalget afventer nærmere orientering fra museet om planerne for ombygning.
 
3 Drøftelse om afvikling af borgermøde.
Ad 3:  Drøftedes. Øudvalget er interesseret i at holde møde omkring september med formændene for de arbejdsgrupper, der bliver nedsat.
 
4. Eventuelt.
-

Med venlig hilsen


Lone Knudsen
Sekretariatschef    

Til toppen