Logo
Udskriv denne side

Vinsmagning på Fur med rettelser

Vinsmagning på Fur med rettelser

Der er vinsmagning på Fur den 15. marts – ikke den 15. februar. Og prisen er 150 kr – ikke 125. Spred venligst denne rettelse.
 
Det er rigtig træls, når man har skrevet en forhåndsomtale med forkerte datoer og forkert pris. Man kan lige så godt smide sig på ryggen og blotte struben. Og når man så er kommet på benene igen, skal fejlen rettes. Her kommer den korrekte forhåndsomtale. Spred den venligst på de sociale medier, så fejlen rettes.
 

Den 15. marts kan du komme til vinsmagning med smagsprøver af tapas.

Det bliver Henrik Gjerulff Jensen fra HvadDrikkerManTil.dk der kommer og serverer seks forskellige spanske vine og små kolde og varme retter af tapas. Henrik fortæller om vinene, druerne og  vingårdene. Det bliver ikke lange foredrag, for hovedvægten bliver lagt på nydelsen af vinen og smagsprøverne af tapas. Det er sikkert derfor han kalder smagningen: ”Kogekone møder vinmanden”. Han udelukker ikke en overraskelse undervejs.

Prisen er 150 kr. pr. kuvert.

Du kan smage:

Vitua af Colet, Penedes (Mousserende).

Tempo af El Paraguas, Galicien (Hvid).

SinBlanca af  El Hato y el Garabato, Arribes (Rød).

El Camino af Alvar de Dios Hernandez, Arribes (Rød).

Buena Jera af El Hato y el Garabato, Arribes (Rød).

Pedro Ximenez af Argueso, Sanlucar, (Sød sherry).

 

Henrik medbringer så mange flasker, at man kan købe vin efter smagningen. Man kan også få opskrifterne på tapasretterne.

Det er Fur Vinlaug,der står bag arrangementet, der finder sted på Vojelvej 3, 7884 Fur.

Arrangementet begynder kl. 19.30 den 15. marts.

Af hensyn til borddækning er forhåndstilmelding nødvendigt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller pr. sms til 28 91 90 40.

Sidste frist for tilmelding er den 8. marts.

 

Med venlig hilsen fra en skribent med røde ører

John Brinch Bertelsen

Senest ændretOnsdag, 29 januar 2020 09:34
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.