Menu

Efterårsudstilling i Karolines Hus

  • Skrevet af 
Efterårsudstilling i Karolines Hus

I forbindelse med gratis færge perioden 21.09. - 21.10. holder Karolines Hus efterårsudstilling i samme periode. Dog med udvidet åbningstid: torsdag, fredag, lø. sø. kl. 13 - 17.
 
Vi har den store glæde, at kunne præsentere maleren Maiken Hejnfelt fra Frederikssund, Susanne Flodgaard fra Holstebro(maleri) og Jørn Erik Nielsen fra Frederikshavn, som kommer med sine skulpturer. Det bliver sidste chance for at se Klaus Jensens havekunst fra Hjallerup.
Efter udstillingen lukker Karolines Hus ned for denne sæson, men åbner igen når forårets gratis færgeperiode træder i kraft.
 
Maiken Hejnfelt
Billedkunstner                                                                                                    
Maiken Hejnfelt bor og arbejder i Frederikssund ved Roskilde Fjord.
Oprindeligt uddannet inden for regnskabsvæsen og sprog, indtil hun for 25 år siden, begyndte at studere billedkunst.
Har bl.a. fået undervisning af billedkunstner Laurentius van Dam fra kunstakademiet i den Haag.
Lyset hos middelalderens malere samt forskellige teknikker i såvel olie, pastel som akvarel og akryl, er blandt de emner, som Hejnfelt har studeret.
Stilen er mest abstrakt naturalisme, men der arbejdes både abstrakt og figurativt. Kendetegnende er, at arbejdet er i mange tynde lag, hvorved opnås dybde og skarphed.
Fascineres af de store vidder, høje bjerge, dybe dale, det fantastiske lys i naturen og det pulserende liv i storbyerne.
”Maleriet har optaget mig altid. Naturen og storbyerne fascinerer på den måde, at lyset får liv og bliver den bærende kraft. Jeg søger ikke at gengive et bestemt sted, men udtrykket formes af stemninger.”
Maiken Hejnfelt har en lang række af udstillinger bag sig i Danmark såvel som i udlandet.
Samarbejder med gallerier flere steder i Danmark, såvel som i udlandet.
 
Billedkunstner Susanne Flodgaard
Om værkerne:             
Inspirationen til mine værker og malerier henter jeg fra mange steder. Det kan være fra hverdagslivet, naturen, fra menneskelivet, men i høj grad er mine rejser en evig kilde til inspiration. Oplevelser fra mine rejser til Indien, Sri Lanka, Thailand, Marokko og Frankrig har sat sine spor i mine værker. Inspirationen kan fx være en konkret oplevelse eller en tanke, en følelse, et strejf af en duft, et blads form og mønster, en farvesansning, en stemning, et mønster eller prægning på en krukke. Ofte er det en kombination, hvor sanselige, følelsesmæssige og konkrete indtryk forvandles til udtryk gennem min arbejdsproces med billederne. Mine billeder bliver til i en stadig stræben efter nysgerrigt at udforske verdenen og eksperimentere med farver, teknikker og metoder. Jeg fascineres af farver og kan komme i flow, når jeg undersøger farvernes kunnen og søger at skabe en palet, hvor farverne får mulighed for at spille op mod hinanden og udfordre hinanden. Oliemaling er mit foretrukne materiale, som lægges på lag på lag – oftest kombineret med skitserede streger, men jeg nyder også at arbejde med mixed media”.
 
Om kunstneren:
Susanne Flodgaard er født og opvokset på Viborg egnen. Susanne har en lang årrække boet i Århus, hvor hun har uddannet sig først til Ergoterapeut og siden til Cand.scient.soc. Flytter i 1984 til Holstebro, som siden har dannet rammen for hendes liv og kunstneriske virke. Leg med kreativitet og farver har fulgt Susanne siden barndommen. Hun har gennem årene været optaget af forskellige kreative felter, men de sidste 14 år har hun valgt at fokusere på og arbejde seriøst med maleriet. Susanne har modtaget undervisning fra anerkendte kunstnere og har udstillet i ind- og udland på gallerier samt i kunstforeninger.
Susanne Flodgaard er endvidere med i bogen: ”101 kunstnere 2014”, hvor kunstskribent og redaktør af Kunstavisen Tom Jørgensen bl.a. skriver, at Susanne ønsker ”at gå ned under overfladen, hvilket betyder at se i dybden for at undersøge de eksistentielle, psykologiske og filosofiske problemstillinger, som ligger i det at være menneske”.
 
Udvalgte udstillinger:
2018:
Helligåndshuset, Strøget Kbh. Udstilling med kunstnersammenslutningen ”Variablerne”
Hillerød Kunstdage, Hillerød
Den Røde stald, Augustina Skulpturpark og kunstcenter, Augustenborg
Galleri Koncept Q, Lemvig
2017:
Galleri Prinsessegade 39, Fredericia
Fenskær Kunstforeningen
Kunstforeningen 2211, Herning Regionshospital
Deltagelse i ”Åbne døre”.
Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, Gimsinghoved
Deltagelse i den 4. Internationale Worldwide Artmoney udstilling, Thorshavn, Færøerne
Helligåndshuset, Strøget Kbh. Udstilling med kunstnersammenslutningen ”Variablerne”
Galleri Else Kørschen
Galleri Koncept Q, Lemvig
Den Censurerede udstilling på Mississippi Kunst og kultur Center
Kunstforeningen på Holstebro uddannelsescenter
2016:
Fortælle Galleriet, Holstebro
Art Money, Galleri ART EXPO
Galleri Koncept Q, Lemvig
Påskeudstilling, Tørring-Uldum Kunstforening
Forårsudstilling, Vemb
Udstilling i Kunstforeningen ARTIKOM, Viborg
2015:
Café Utopia, Holstebro
Mail ART exhibition, Frigiliana, Malaga
Bovbjerg Fyr. Kunstnersammenslutningen ”KIF - Kunst i Felten”
Strandgalleriet, Vejers Strand
Påskeudstilling, Galleri ART EXPO
Hillerød Kunstdage, Hillerød
Forårsudstilling, Vemb
Udstilling i kunstforeningen STG –Scandinavian Tobacco Group, Holstebro
2014:
Via University College, Holstebro
3. Internationale Worldwide Artmoney udstilling. ART Gallery Denker & Schneider, Berlin
Comwell, Middelfart
Galleri Munken. Kunstnersammenslutningen ”KIF - Kunst i Felten”
Forårsudstilling, Vemb
Holstebro Aktivitetscenter, Holstebro
2013:
Kunstmesse ART2See, Odense
Comwell, Middelfart
Kunstforeningen DSS A/S, Silkeborg i samarbejde med Galleri Garlishée
Forårsudstilling, Vemb
Påskeudstilling Galleri Garlishée + repræsenteret i Galleriet
Kunstforeningen Via University College, Århus
2012:
Kursuscenter Severin, Middelfart
Galleri Iben Laursen, Struer
Kunstforeningen Social- og Sundhedsskolen, Herning
Kunstforeningens Limfjordens påskeudstilling, Lemvig
Forårsudstilling
2011:
Forårsudstilling, Vemb
Kunstforeningen Limfjordens påskeudstilling, Lemvig
Via University College, Holstebro
Bovbjerg Fyr, Bovbjerg
Gallerie De Nord, Vence, Sydfrankrig
2010:
Galleri du Nord, Vence, Sydfrankrig
Forårsudstilling, Vemb
 
 
Censurerede udstillinger:
Kunstforeningen Limfjordens censurerede efterårsudstilling 2017
Censureret Udstilling, Mississippi Kunst og Kulturcenter 2017
Kunstforeningen Limfjordens censurerede efterårsudstilling 2016
Kunstforeningen Limfjordens censurerede efterårsudstilling 2010
Struer Billedskoles censurerede efterårsudstilling, 2009
 
TV-udsendelser:
Kulturkanalen: ”Kunst i Tiden” - 3 udsendelser. Første udsendelse sendes d. 3. oktober 2016
TV Midt Vest: Kulturmagasinet : Nærbilleder – kunst i fritiden”.
 
Repræsenteret i bogen: ”101 kunstner – 2014”.
Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen og kunst
 
Jørn Erik Nielsen
Skulptør
 
Mit kunstnervirke startede så småt, da jeg startede på skulpturholdet ved Hjørring Kunstskole i 2001. Jeg har efterfølgende deltaget i skulpturforløb på Aarhus Kunstakademi samt hos Thomas Anderson, Skulpturskolen.
 
Jeg havde min første udstilling i 2005, og har efterfølgende deltaget ved flere sensorerede og inviterede udstillinger i Danmak og udlandet. Den første gang jeg deltog i en sensoreret udstilling var i 2006 ved Nye Signaler, Frederikshavn Kunstmuseum. I år blev jeg igen inviteret ti at udstille på Frederikshavn Kunstmuseum i forbindelse med Frederikshavn 200 års jubilæum som købstad.
Min passion inden for kunsten er især det tredimensionnele billedsprog. Jeg er fascineret af arbejdet med ler, hvor jeg omdanner leret til abstrakte og finurlige skulpturer i raku, stentøj eller støbning i bronze. Skulpturerne er tilvirket efter de klassiske principper med et moderne og nutidigt tilsnit.
Jeg bliver inspireret af naturen, kulturen og det jeg ser og oplever i hverdagen. Jeg bliver facineret af kroppens dynamik, den maskuline kraft og den feminine energi og ynde. Skulpturerne, hvor mennesket er i fokus, får ofte et mytologisk, filosofisk eller psykologisk udtryk spædet med nordjysk humor.
 
Tom Jørgensen, Kunstanmelder skriver i 101 kunstner 2012: Jørn Erik Nielsen bruger menneskekroppen til at udtrykke det indre liv, der bestemmer, hvordan vi agerer fysisk: om vi hviler i os selv, om vi er frustrerede, angste, usikre, forelskede, nysgerrige, ekstatiske.


Senest ændretmandag, 17 september 2018 18:08
Til toppen