Menu

Bustur til Kielerkanalen

Bustur til Kielerkanalen

Onsdag den 29. august havde Ruth og jeg den tredje endags tur i år med Sørens rejser, og denne var langt den bedste af dem alle sammen.

Vi startede fra Skive Folkeblad kl.06.00, og var først hjemme med 20.30 færgen.

Vi havde en fantastisk dygtig kvindelig chauffør, som vi var meget benovede over, som hun kunne tumle den store bus, hvor vi var 52 inde midt i Kiel by, hvor vi havde noget besvær med at finde skibet, vi skulle sejle med.

Vi gjorde det første stop i Hylkedal sydvest for Kolding, hvor vi fik kaffe og rundstykker.

Herfra gik det lige til Kiel, hvor vi fandt det stor udflugtsskib, vi skulle sejle med, og det gjorde vi i 3½ time og kom til Rendsburg, hvor bussen holdt og ventede på os, og så gik det ellers hjem efter.

Det var en vidunderlig oplevelse at sejle på Kielerkanalen, og vi fik en fantastisk god forplejning ombord med alt, hvad vi kunne ønske os.

Maden kom op på et hævebord fra køkkenet nedenunder, og det var meget spændende.

Det var en vidunderlig tur med dejlig natur, så det kunne jeg godt tænke mig at prøve igen en anden gang.


Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk