Menu

Dulfu træf besøgte Fur Flyveplads

Dulfu træf besøgte Fur Flyveplads

Lørdag den 16. juni var der masser af flyvemaskiner i luften over Fur. De fleste havde kurs mod Fur Flyveplads. Her stod Anton Simonsen parat med sit kamera. Om besøget fortæller en af deltagerne,

Frank:
"Det årlige Dulfu træf blev i år afviklet fra Viborg flyveklub. Vi startede fra Viborg med 16 fly, som alle havde en skøn tur til øen og til Poul Eriks flyveplads. Herfra gik turen på gåben for de fleste, til Fur bryghus hvor der ventede os en lækker frokost bestående af Fur bryghus stjerneskud. Frokosten på Bryghuset skulle rundes af med en rundvisning på bryggeriet, men da vejret udviklede sig med en del regn, og da vi gerne ville være sikre på at vi kom hjem, valgte vi at afkorte turen. Vi fik en smagsprøve med fra bryghuset efter eget valg og turen gik atter mod flyvepladsen på Fur. Det blev en rigtig hyggelig tur og de fleste af os nåede hjem i rimelig vejr. To fly måtte dog efterlades på Fur grundet vejret. Tak til Poul Erik for den venlige modtagelse og for fremvisningen af sit helikopter projekt.
 
Vi kommer helt sikkert på besøg igen" 


Til toppen