Menu

FurNyt - ferieplan

Sommerferien nærmer sig. Alle tager på ferie. Også FurNyt - men ingen grund til panik. Der er en ferieplan.

Nogle tror, at FurNyts webmaster og journalist er fastansatte medarbejdere, der står til rådighed året rundt. Havde det blot været sådan, men økonomien rækker til, at de hver får omtrent en måneds løn for det arbejde de yder. I forhold til arbejdsindsatsen er det nærmest en symbolsk betaling

Sommerferien nærmer sig, men FurNyt har en plan, så der fortsat kan komme nye artikler i en jævn nyhedsstrøm. Det kræver dog, at brugerne af FurNyt bidrager til ferieplanen.

Webmaster Jesper Schrøder tager på ferie den 29. juni og vender tilbage den 10. juli. Hvis der er artikler, pressemeddelelser og forhåndsomtale, der ønskes bragt i denne periode, skal de være sendt til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 21. juni. Jesper kan lægge artiklerne ind, så de kommer på løbende, mens han er på ferie.

På denne måde kan webmaster holde ferie uden at læserne af FurNyt opdager det. Det kræver blot, at FurNyt får stoffet ind senest den 21. juni. Hvis du har et arrangement midt i juli, som du vil have forhåndsomtalt før den 10. juli eller umiddelbart efter, ja, så skal teksten også være redaktionen i hænde senest den 21. juni.

God sommer til alle

Olly Ekstrand og John Brinch Bertelsen

FurNyts styregruppe

Senest ændretsøndag, 17 juni 2018 17:00
Til toppen