Logo
Udskriv denne side

Friskole og Børnehus Plantede en Fisk på Kirkebakken - ​Se video​

Friskole og Børnehus Plantede en Fisk på Kirkebakken - ​Se video​

 

Til foråret kan vi alle - også de mange besøgende samt sommerhusejere - nyde den Fisk, som blev plantet den 10. oktober af vores dejlige børn - dem, der skal sørge for, at Fur til stadighed er en aktiv ø, som mange gerne vil bosætte sig på.

Medlemmerne af kunstforeningen har i mange år haft fisk stående ude ved vejen, og det synes I alle - også vore besøgende - er en sjov idé.

Det var den, der dannede rammen om nedlægningen af ca. 1.650 løg i 5 forskellige farver – senere pyntede Troels lige lidt ekstra til.


Nu hvor løgene er plantet, kan vi i vores vinterhi lukke øjnene og forestille os solen stå op i øst, skinne på den skønne Kirkebakke og glæde os til forårets komme, når blomsterne står i fuldt flor, det vil jeg gøre

Fisken er også et gammelt kristent symbol. De tidlige kristne samfund blev ofte udsat for forfølgelse, og derfor måtte de vælge et symbol, som ikke vakte for meget opmærksomhed som kendetegn overfor hinanden. Valget faldt på fisken, der kunne dannes af to buede linjer, som mødes i den ene ende og krydser i den anden.

Under aktiviteten ”Kirken på Landet” var det første ”fodvask” i forbindelse med Fur Rundt, og nu efterfølgende ”plantning af en Fisk på Kirkebakken”.

Afslutningen i konfirmandstuen med røde pølser og sodavand til børnenes store tilfredshed og ligeså os voksnes var til stor glæde, så kunne de små også se, hvor de

kan komme til at gå til konfirmandforberedelse.


Stor tak til Friskolen og Børnehuset på Menighedsrådets og ”Kirken på Landet”s vegne Keld Rasmussen.

​Se video: ​ https://youtu.be/4TYDnhYog4M


Senest ændretOnsdag, 15 november 2017 17:56
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.